Jan E. Jørgensen - en Venstre-mand af den gamle skole

PORTRÆT: Venstres EU-ordfører er blevet ældre siden dagene i Venstres Ungdom, men holdningerne er ifølge ham selv de samme. Partiet Venstre har dog ændret sig igennem årene, og Jan E. Jørgensen er ofte i konflikt med dele af folketingsgruppen.

Jan E. Jørgensen beskrives som en del af det pæne Venstre af Margrete Auken, MEP for SF.
Jan E. Jørgensen beskrives som en del af det pæne Venstre af Margrete Auken, MEP for SF.Foto: /ritzau/Anita Graversen
Kristoffer Kvalvik

Han kaster sig ihærdigt over det politiske arbejde, og han er ikke bleg for at tilkendegive sine holdninger og synspunkter, også når det gælder kontroversielle sager og mennesker.

Eva Kjer Hansen (V)
Innovationsordfører

Jeg mener faktisk i rystende grad det samme, som da jeg var VU’er. Det er måske snarere Venstre, der er blevet et bredere parti, og derfor er der kommet nogen ind, som måske i gamle dage var blevet konservative.

Jan E. Jørgensen (V)
Indfødsretsordfører
Fakta
Jan Ejnar Jørgensen
Født 19. februar 1965 i Frederiksberg
Gift med Jane Nørgaard Jørgensen
Far til Kamma Nørgaard Jørgensen og Valdemar Nørgaard Jørgensen.

Politisk karriere
Folketingsmedlem for Venstre i Københavns Storkreds fra 15. september 2011.
Kandidat for Venstre i Slotskredsen fra 2011.
Kandidat for Venstre i Utterslevkredsen fra 2006 til 2011.
Kandidat for Venstre i Østerbrokredsen fra 1993 til 1995.
Kandidat for Venstre i Brønshøjkredsen fra 1993 til 1995.
Aktiv i Venstres Ungdom 1983 til 1990.
Uddannelse
Juridisk embedseksamen, Københavns Universitet, fra 1989 til 1995.
Samfundssproglig studentereksamen, Sankt Annæ Gymnasium, fra 1981 til 1984.
Erhverv
Advokat (L), DLA Nordic og Horten, fra 2005 til 2011.
Miljøkonsulent, advokatfuldmægtig, advokat (L), De Samvirkende Købmænd, fra 1997 til 2005.
Direktør, Foreningen for et Bedre Butiksmiljø, fra 1995 til 1997.
Annoncekonsulent, Vibenhus Butikscenters avis, fra 1989 til 1995.
Annoncekonsulent , Farum Nyt, fra 1985 til 1988.
Journalist, Frederiksberg Posten, 1985.
Sekretær, Venstres Ungdom, fra 1984 til 1986.
Folkeskolevikar, Rådmandsgades og Stevnsgades Skoler, fra 1984 til 1985.
Abonnementsinspektør, Berlingske Tidende, fra 1984 til 1985.
Kirkesanger, Korsvejs Kirke, Johannes Døbers Kirke, Høje Gladsaxe kirke, fra 1981 til 1986.

Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, har gang på gang offentligt modsagt sine partikolleger i relativt skarpe vendinger, hvis de - ifølge ham - er gået for langt.

Jan E. er den, der står længst væk fra Støjberg, men han er ikke helt isoleret i Venstres gruppe. Der er en hel del, der har reservationer over for Støjbergs politik. Det gælder også i Venstres bagland.

Erik Holstein
Altingets politiske kommentator

Særligt den sidste uge har han været ude med riven som en ny Birthe Rønn Hornbech, der også ofte var i opposition til eget parti Venstre. 

Han er en af dem, man kan tage hjem til mor uden at blive smidt ud.

Margrete Auken (RV)
Medlem af Europaparlamentet

Senest skrev Jan E. Jørgensen "WTF?!?" på sin partikollega Marcus Knuths (V) Facebookopdatering, der glædede sig over, at det kontroveriselle Alternative für Deutschland havde vundet plads i det tyske parlament.

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00