JuniBevægelsens skæbnevalg

SPIDSKANDIDAT: Jens-Peter Bondes arving Hanne Dahl skal afværge JuniBevægelsen fra at ryge ud af Europa-Parlamentet. En stor opgave.
Foto: JuniBevægelsen
Marie Louise Gørvild
Fakta
Junibevægelsens mandater i Europa-Parlamentet siden stiftelsen i 1992:

1994: Jens-Peter Bonde og Ulla Sandbæk.

1999: Jens-Peter Bonde, Jens Okking og Ulla Sandbæk.

2004: Jens-Peter Bonde.

Hanne Dahls vej til Europa-Parlamentet blev banet sidste år, da EU-modstandens "grand old man" og JuniBevægelsens stifter Jens-Peter Bonde valgte at stoppe sin lange karriere et år før tid. Efter Jens-Peter Bondes 29 år i Europa-Parlamentet, og ditto i de danske vælgeres bevidsthed, var det et par store sko, Hanne Dahl fik udleveret sammen med pladsen i Parlamentet.

Nu skal valget 7. juni så vise, om hun har solgt budskabet og opnået folkelig appel nok til at fastholde det mandat, som Jens-Peter Bonde trak til JuniBevægelsen ved sidste valg i 2004. Udsigterne er dog dystre. Altinget.dks egen måling samt vores samlede prognose på grundlag af alle målinger sender JuniBevægelsen helt ud af Europa-Parlamentet.

Lykkes det ikke JuniBevægelsen at sende Hanne Dahl til Bruxelles, bliver det første gang, bevægelsen ikke kommer i Europa-Parlamentet. Der er altså meget på spil for Hanne Dahl i disse dage, hvor valgkampens slutspurt sættes ind.

Dokumentation
Hanne Dahls CV:

 

  • Født den 30. august 1970 i Aalborg.

        Delvist vokset op i Malaysia, Indonesien og Singapore.

        Skolegang på amerikansk international skole.

  • 1991 - 1998: Teologi ved Århus Universitet.
  • 1998 - 2005: Præst i Vesthimmerlands Grundtvigske Frimenighed.
  • 2000-2002: Fast kommentator på Weekendavisen.
  • 2004-2008: Politisk assistent i EU-Parlamentet. 

0:000:00