Bindende mål for energieffektivitet og bekæmpelse af energifattigdom

Vi har også allerede set, at bindende mål virker. Både når det gælder investeringer i vedvarende energi og nedsættelse af CO2-udslippet. Derfor skal det naturligvis også gælde energieffektivisering.

Britta Thomsen (S)
EU-parlamentariker

I Europa-Parlamentet har vi løbet af det sidste halve år arbejdet intensivt med at udfærdige vores strategi for, hvordan EU bliver bedre til at effektivisere med energien. En sådan strategi for energieffektivisering skal naturligvis ses i sammenhæng med de store investeringer, både på EU-plan og i medlemslandene, i vedvarende energi som vind og sol. Men energieffektivisering er en central brik, da vi er nødt til at gøre os det klart, at fremtiden ikke byder på uanede mængder af energi samtidig med, at vi konstant skal arbejde for at gøre os mindre uafhængige af energi fra demokratisk tvivlsomme regimer i for eksempel Mellemøsten.

Energibesparelser skal være bindende
Europa-Parlamentets strategi blev efter lange og seje forhandlinger vedtaget i december på plenarsamlingen i Strasbourg. Den helt store tvist mellem os socialdemokrater på den ene side og de konservative kræfter på den anden side har været spørgsmålet om, hvorvidt vi skal have bindende mål for energieffektivitet i hele EU. Som de europæiske socialdemokraters ordfører på strategien har jeg kæmpet hårdt for, at målene om 20 procent energieffektiviseringer i 2020 bliver bindende, mens min konservative pendant, danske Bendt Bendtsen, forsøgte at undgå, at målene skulle være bindende.

Heldigvis lykkedes det os at få gjort målene bindende, da 336 parlamentarikere stemte for, mens 305 stemte imod. Det er vigtigt, at målene om energibesparelser bliver bindende for medlemsstaterne. Vi kan desværre se, hvordan EU på en lang række områder har målsætninger, som aldrig bliver til virkelighed, fordi medlemslandene ikke er forpligtet til at føre dem ud i livet. Vi har også allerede set, at bindende mål virker. Både når det gælder investeringer i vedvarende energi og nedsættelse af CO2-udslippet. Derfor skal det naturligvis også gælde energieffektivisering.

Strategi adresserer energifattigdom
Strategien fra Europa-Parlamentet indeholder en lang række korrekte anbefalinger, når det gælder for eksempel implementering og overholdelse af gældende lovgivning, energieffektiviseringer indenfor transportsektor, renovering af bygninger, udvikling af nye teknologier samt finansiering af investeringer i energisparende løsninger. Endvidere har det været vigtigt for mig, at strategien adresserer energifattigdom, som er et betydeligt problem i Europa.

Energifattigdom rammer folk, når en relativt stor del - som 10 procent eller mere - af deres indkomst må bruges til at varme boligen op. Det vurderes, at antallet af europæere ramt af energifattigdom ligger mellem 50 og 125 millioner!

Det er vigtigt, at EU tager dette problem seriøst. I dag findes der hverken fælles definitioner på energifattigdom eller de rigtige politiske tiltag for at mindske energifattigdommen, og konsekvenserne af energifattigdom er fatale. Det forværrer helbredet og de generelle livsvilkår for lavindkomstgrupperne, der i forvejen er meget udsatte. Vi skal blandt andet tilbyde billige lån til investeringer i energieffektivisering i private hjem.

Når forhandlingerne med ministerrådet om en kommende energieffektivitetshandlingsplan så småt begynder i løbet af foråret 2011 vil jeg kæmpe med næb og klør for bindende mål og en effektiv indsats mod energifattigdom. Det fortjener de europæiske borgere!