5 A'er: Skarp debatbog giver andelsbevægelsen et overlagt "spark i bollerne"

Grundtvigs tanker er indavlet til uigenkendelighed

Den danske oplysnings-, forenings- og højskolefadder, N. F. S. Grundtvig, får også én med krabasken. Idylliseringen af fællesskabet, dialogen og enigheden som det højeste ideal på bekostning af solopræstationer i selvstændige virksomheder, står for Petersen som en betonklods på udviklingens vej.

Og samtidig giver han andelsbevægelsen et overlagt spark i bollerne og angriber troen på, at flertallet har ret, at vi sammen i andelsbevægelsen er stærkere end det frie markeds utæmmelige kræfter, og at branchen selv kan skabe det bedste landbrug ved at eje og kontrollere produktionen af svinekød, mælk og foderstoffer.

Man keder sig ikke på vejen gennem Petersens analyser, skarpe konklusioner og hårde domme, men man undres. Kan det virkelig passe?

Lars Aarup
Fhv. kommunikationsdirektør, Coop Amba

Som eksempel nævner han Landbrugsskolerne, hvor landbrugseleverne ifølge Petersen fastholdes i fortidens metoder og logikker.*

Og toppen af de danske landbrugsforeninger, der består af mænd, som selv er bønder, uddannet på de samme skoler og som nu skal træffe store og afgørende beslutninger, som ledere af globale virksomheder med milliardomsætninger. Det kan kun gå galt, mener forfatteren.

Man keder sig ikke på vejen gennem Petersens analyser, skarpe konklusioner og hårde domme, men man undres. Kan det virkelig passe? Står det så slemt til? Og er det i givet fald ejerstrukturen – andelsbevægelsen – der er synderen?

Driver økonomien eller andelstanken udviklingen?

Dansk Landbrug har gennemgået en voldsom udvikling efter Anden Verdenskrigs afslutning. Det er enorme tektoniske plader, der har forskubbet sig siden marshallhjælpen og den senere indtræden i det Europæiske Fællesskab, så at kaste al skyld på ejerformen og andelstanken, er måske lidt forenklet.

Måske havde velnærede og tilfredse aktionærer, hvis de havde styret landbruget, reageret på nøjagtigt samme måde, som landbrugets ledelse gør i dag: Optimeret og fusioneret.

Storskalaproduktion er bare billigere. Og så længe, de reelle omkostninger for naturen og havmiljøet ikke afspejles i forbrugerpriserne, så vil de rationelle forbrugere trække produktionen i den retning – uanset ejerform.

Og nu hvor Petersen har kastet vores elskede Grundtvig ind i spillet, så forhøjer jeg gerne indsatsen med Søren Kierkegaard, der sagde, at man skal følge ham, der søger sandheden, men sky ham, der siger, han har fundet den.

Den sætning er værd at huske på, når man læser og forundres af Petersens velformulerede bog, som i øvrigt bør være pensum for enhver sulten journalist, der interesserer sig for landbruget og den grønne omstilling.

*RETTELSE FREDAG 17/05 KLOKKEN 12.41

I en tidligere version af denne anmeldelse stod der, at Landbrugsskolerne ifølge forfatteren til den anmeldte bog ”ikke er en del af øvrige uddannelsessystem”. Efter publicering har Landbrugsskolerne imidlertid gjort Altinget opmærksom på, at landbrugsuddannelsen er underlagt lovgivning om erhvervsuddannelserne, og derfor kan betragtes som en del af uddannelsessystemet. Altinget har valgt at fjerne sætningen for at undgå misforståelser.