7. maj: Sofie Carsten Nielsen

Jeg foreslog, at Danmark gik forrest i arbejdet, også selvom dansk økonomi var og er trængt.

Sofie Carsten Nielsen
Radikal politiker

Det blev Sofie Carsten Nielsen, som Kasper Elbjørn sendte stafetten videre til.

"Der var to piger, som jeg elskede at debattere med under valgkampen til Europa-parlamentet, og det var Emilie Turunen fra folkesocialisterne og Sofie Carsten Nielsen fra De Radikale. Jeg vælger Sofie, fordi hun tonede rent flag i forhold til EU under valgkampen, og det har jeg stor respekt for," lød begrundelsen fra Kasper Elbjørn.

Sofie Carsten Nielsen var Radikale Venstres spidskandidat til EU-Parlamentet i 2009. Nu er hun tovholder for EU-arbejdet hos De Radikale og er kendt som en meget EU-begejstret politiker.

Hvordan vil du definere din holdning til EU?

"Jeg er 100 procent dansker og europæer. For mig kan de to elementer ikke skilles ad. Det betyder ikke, at jeg synes, at alt, hvad der besluttes i EU, er fantastisk. For EU er netop et POLITISK samarbejde, der afhænger af de politiske flertal, der kan skabes. De går desværre ikke altid i min retning. Det betyder heller ikke, at jeg synes, at alt ved konstruktionen EU er fantastisk, eller at den måde, EU tager beslutninger på, altid fungerer perfekt. Langtfra. Men det er nu en gang sådan, det er, når der skal indgås kompromiser mellem så mange forskellige lande, nationaliteter og befolkningsgrupper. Og det er da grundlæggende fantastisk, at det kan lade sig gøre at arbejde så mange sammen.

Fundamentet for min EU-begejstring er lagt langt tilbage i min skoletid, ligesom det vel også er en del af min opdragelse. Murens fald og massakren på den Himmelske Freds Plads i 1989 gjorde et stort indtryk på mig. Jeg var 14 år, og jeg så for første gang, at det kun er ved at stå sammen, at man kan forandre. Men det kan man så også. Jeg forstod, hvor utroligt privilegerede vi er, os der er født ind i et bindende europæisk samarbejde, der tvinger parterne til at mødes ved forhandlingsbordet i stedet for med tanks. Al Gore bruger et afrikansk ordsprog i klimadebatten: Hvis du vil gå hurtigt, gå alene; hvis du vil gå langt, gå sammen. At forhindre ødelæggende konflikter og forandre i fællesskab. Det er dybest set det, EU handler om. Vi står på skuldrene af modige mænd og kvinders beslutninger, og det føler jeg mig meget forpligtet af."

Hvad ser du som EU's største fiasko?

"Jeg synes, det er ekstremt ærgerligt og skadeligt for alle medlemmer, at EU ikke i højere grad er i stand til at tale med én stemme i udenrigspolitikken. Jeg forstår godt, at det er svært at nå dertil, fordi det traditionelt har været nationalstaternes suveræne område. Problemet er bare, at virkeligheden for længst har overhalet den opfattelse.  Mens EU fnidrer med hvilken slags resolution, vi nu skal sende, når Rusland gør noget dumt, så har russerne og kineserne allerede ordnet verdenssituationen for os. Og vi fik ikke indflydelse på resultatet. Vi har brug for et stærkt EU, og EU bliver kun stærkt, hvis vi kan sende entydige signaler til andre lande og regioner i verden. Det vil også gavne Danmark. Det går fremad, men pyh, hvor går det langsomt."

Ifølge Kasper Elbjørn har EU spillet en kæmpe rolle i forhold til skabelsen af Danmark. Hvordan mener du, EU spiller en rolle i forhold til Danmark i det daglige?

"EU har indflydelse på Danmark hver dag og hele tiden. Der er meget få politikområder, hvor EU ikke spiller en eller anden rolle på en eller anden måde. Det er ikke nødvendigvis EU, der bestemmer, men så er der spilleregler, vi arbejder efter, som vi er blevet enige om i EU. Og EU er altså også os selv. Danske politikere er selv med til at beslutte alt det, der vedtages i EU. Vores ministre beslutter på baggrund af mandat fra Folketinget, og vores EU-parlamentarikere beslutter med de flertal, de kan skabe i Europa-Parlamentet. Du kan spørge i enhver kommune, enhver region, ethvert ministerium eller en hvilken som helst interesseorganisation. Der er medarbejdere alle steder, der forholder sig til eller søger indflydelse på EU-udspil med meget jævne mellemrum. Problemet er, at vi ikke taler nok om det, og at meget få medier interesserer sig for det. Blandt andet fordi Folketinget er så navlebeskuende."

Hvor ser du gerne EU spille en større rolle i det daglige, end EU gør i dag?

"I Folketinget måtte EU's rolle gerne være langt mere tydelig! Kun hvis de 179 folketingsmedlemmer tager ansvar for EU-politik, kan vi gøre os forhåbninger om at skabe det samme ejerskab i befolkningen."

Du har tidligere foreslået, at Danmark skal betale en større andel af EU's budget, end vi gør. Hvor egentlig det?

"I februar sidste år, under EP-valgkampen, foreslog jeg, at EU og Danmark skulle komme Østeuropa  til undsætning med en hjælpepakke på mindst 100 mia. kr. til investeringer i ny teknologi, klimaindsats og forbedringer i infrastruktur. Jeg foreslog, at DK skulle bidrage med en forholdsmæssig større andel til en hjælpepakke til Østeuropa, fordi vi på det tidspunkt som det eneste land i EU ikke havde vedtaget en national vækstpakke, der kunne understøtte EU's genopretningsplan. Vi profiterede så at sige af de andre landes genopretningspakker. Derfor foreslog jeg, at DK kunne bidrage med mere end de 2 procent, som vi normalt bidrager med til EU's samlede budget. Jeg foreslog, at Danmark gik forrest i arbejdet, også selvom dansk økonomi var og er trængt. Det var et hjælp til selvhjælp-forslag, fordi danske virksomheder også rammes hårdt af nedgangen på de østeuropæiske eksportmarkeder. Jeg mener ikke, at Danmark generelt skal betale en større andel af EU's budget."

Hvad mener du man kan gøre for at engagere borgerne mere i EU?

"Som nævnt, så er Folketinget nødt til at engagere sig endnu mere i EU-spørgsmål. Jeg har tre konkrete forslag til, hvordan vi kan gøre det mere synligt for alle, både politikere, medier og borgere, at EU-politik er dansk politik:

• Send ansvaret for behandling af EU-lovforslag ud i fagudvalgene i Folketinget. Europaudvalget kan koordinere, men det skal ikke være EU-ordførerne, der skal tage beslutning om alt fra fødevarer til finanser. Kun sådan kommer folketingspolitikerne til at føle medejerskab til EU. Kun sådan undgår vi, at de bare kan sende aben videre, hvis der er problemer: "Det er ikke vores skyld, det er EU's skyld."
• Afhold fælles, tv-transmitteret EU-debat i Folketinget før hvert EU topmøde - forår og efterår. Her lægges linjen for EU's politik og økonomi. Kommissionen har udarbejdet oplæg over flere måneder op til, og Europa-Parlamentet har afholdt adskillige møder og afleveret deres oplæg. Lad vores folkevalgte nationale politikere diskutere EU's retning foran os alle.
• Stil krav om mere EU-dækning på public service kanalerne DR og TV2. Som tre MEP'er fra SF-V for nylig pointerede, så har den bundne opgave for public service-kanalerne altid været at dække samfundsdebat og politik, såvel lokalt, regionalt, nationalt som internationalt. Men EU er ingen af delene, og det er et problem. EU bliver kaldt udlandsdækning uden at være det. Det lander mellem to stole - og dermed på gulvet. En bedre EU-dækning skal skrives ind i public service-aftalerne med DR og TV2."

Følg med i Altingets EU-stafet fredag efter Kristi Himmelfartsferien og se, hvem Sofie Carsten Nielsen giver stafetten videre til.