Anne E. Jensen: Civilsamfundet viser vejen for haltende EU-debat

Når miljøorganisationen Greenpeace render Europa-Parlamentets 751 medlemmer på dørene, eller når en lille dansk organisation skriver en mail til en af de 13 danske folkevalgte repræsentanter i Bruxelles for at få deres opmærksomhed, er de på hver sin måde et billede på en tilgang til EU-samarbejdet, der tit er savnet i den danske EU-debat.

Det mener tidligere medlem af Europa-Parlamentet gennem 15 år og nyligt afgåede formand for Europabevægelsen Anne E. Jensen.

Siden hun blev valgt til Europa-Parlamentet for Venstre i 1999, har hun, som parlamentariker og siden som formand for den danske Europabevægelse, iagttaget både EU-debatten i Danmark og det daglige lovgivningsarbejde i Bruxelles.

Og ifølge Anne E. Jensen står de civile interesseorganisationers lavpraktiske arbejde med at påvirke EU-lovgivningen i kontrast til den generelle holdning til EU-samarbejdet i Danmark. En debat, hvor hun mener, at "myter" om EU, og slagord om, at ”EU bestemmer for meget”, er for dominerende.

Fakta

Civilsamfundet
I en artikelserie sætter Altinget spot på forholdet mellem EU og civilsamfundet. EU får ofte kritik for at lytte mere til virksomheder og erhvervsinteresser end til civilsamfundet og de borgere, som udgør det. Vi vil undersøge indflydelseskanalerne til EU-systemet og se på, i hvor høj grad det er muligt at få hul igennem.
Projektet er støttet af Europa-Nævnet.

”Når jeg kommer ind af døren, har folk altid sagt, at EU blander sig i for mange detaljer. Det er jo en nem påstand at slynge ud. Ligesom, at alle i Jylland mener, de bestemmer for meget i København, kan alle i Danmark blive enige om, at Bruxelles bestemmer for meget,” siger Anne E. Jensen og fortsætter:

”Det er på sin vis udtryk for en manglende evne til at sige, at hvis man synes noget er dumt, må man jo komme med et forslag til at lave det om.”

Civilsamfundets organisationer kan være med til at fjerne oplevelsen af, at EU er noget meget stort og fjernt, som er vanskeligt at komme i kontakt med.

Anne E. Jensen
Tidl. EU-parlamentariker og fmd. for Europabevægelsen

Og netop på det punkt kan både politikere og danskerne i almindelighed, ifølge Anne E. Jensen, lade sig inspirere af civilsamfundets tilgang til EU-samarbejdet.

”Civilsamfundene går ikke ud og tager stilling til, om EU er godt eller skidt. De bruger det bare som et sted, hvor man kan få noget igennem, hvis man er tilstede, eller hvor man kan tabe en sag, hvis man ikke er det,” siger hun.

Parlamentet som udstillingsvindue
I hendes mange år i Europa-Parlamentet har Anne E. Jensen oplevet, at civilsamfundet er blevet stadig mere opmærksom på, hvordan man opnår indflydelse på lovgivningsarbejdet i EU.

Her har en del af organisationernes stigende fokus centreret sig om de mange hundrede parlamentarikere i Europa-Parlamentet, der bruges som en kanal til indflydelse i hele EU-systemet, vurderer hun.

”Det er tydeligt, at organisationer finder det nemmere at få skabt vejen ind til EU-Kommissionen gennem Europa-Parlamentet, særligt fordi Kommissionen lige nu sorterer i, hvilke dagsordener de overhovedet vil prioritere," siger Anne E. Jensen og fortsætter:

"I sådan en situation har man brug for ildsjæle, der vil tale ens sag.  Og Europa-Parlamentet er – udover at være lovgiver og budgetmyndighed - også et supermarked for meninger. Der er et udstillingsvindue og en måde at skabe opmærksomhed om en sag."

Find en ambassadør
Hun medgiver, at det ikke er alle organisationer, der har lige let ved at trænge igennem i EU-systemet – heller ikke i Europa-Parlamentet.

Civilsamfundets mulighed for at blive hørt påvirkes også af, hvor mange muskler den enkelte organisation har at spille med. Der er en verden til forskel mellem tunge organisationer som miljøgruppen Greenpeace og en lille national organisation.

Når de store spillere sætter tryk på, kan de nå rundt og prikke samtlige 751 parlamentarikere personligt på skulderen før en afstemning. En umulig opgave for de mindre organisationer, der ifølge Anne E. Jensens erfaringer nogle gange i stedet forsøger sig med at sende e-mails til alle de folkevalgte.

Henvendelser, der dog ofte ryger lige i parlamentarikernes elektroniske skraldespande.

I stedet for at ”skyde med spredehagl” kan organisationerne – ifølge Anne E. Jensen - med fordel koncentrere sig om at få enkelte parlamentarikere på krogen.

Som eksempel peger hun på handicaporganisationerne, der er en af de dele af civilsamfundet, hun som parlamentariker havde kontakt til.

”De har som udgangspunkt ikke let ved at sætte en masse ting i gang, så de har i stedet opbygget relation til en gruppe af parlamentarikere, der har det som det fremmeste formål at sikre handicappedes vilkår. De politikere er næsten i konkurrence med hinanden om, hvem der er største garant for netop den mærkesag,” siger Anne E. Jensen.

”På den måde er der ildsjæle, der også taler for grupper, der som udgangspunkt ikke har mange penge eller ressourcer,” tilføjer hun.

Viser vejen
Gennem det lavpraktiske arbejde med at sikre at handicappede passagerer tilgodeses i ny regulering af flytrafikken, eller at langturschaufførerne kører under ordenlige forhold, mener Anne E. Jensen, at civilsamfundet tjener som et forbillede for, hvordan danskernes forhold til EU burde være.

Hun har flere gange tidligere kritiseret den danske debat om eksempelvis vandrende arbejdstagere for at være for ensidig negativ. Og selvom det på en del fronter ”går den rigtige vej”, så ”bevæger debatten sig utrolig lidt”, set med den EU-begejstrede eks-parlamentarikers briller.

Det gælder blandt andet diskussionen om udenlandske arbejderes ret til sociale ydelser, hvor mange politikere så vel som almindelige borgere er enige om, at reglerne ikke altid er hensigtsmæssige, men hvor for få ifølge Anne E. Jensen viser initiativ til at forsøge at gøre noget ved det.

”Det illustrerer en magtesløshed, som ikke er korrekt. Det kan godt være, at man ikke får alt, hvad man ønsker sig, men man kan jo godt stille sig op og konkret sige: "vi har nogle eksempler, som vi finder totalt uacceptable, og derfor vil vi have de og de regler indført i stedet for," siger hun.

Indtil for nylig var Anne E. Jensen formand for den pro-europæiske organisation Europabevægelsen, der ifølge hende forsøger at være ”mytedræber” i EU-debatten og skabe et mere realistisk billede af EU-samarbejdet som en "kampplads for meninger".

Her kan civilsamfundets arbejde med EU være med til at vise vejen.

”De kan være med til at fjerne oplevelsen af, at EU er noget meget stort, fjernt og vanskeligt at komme i kontakt med. I virkeligheden er det jo ikke fjernere end din computer. Jeg har oplevet chauffører, der skriver til mig om, hvordan køre-hviletidsbestemmelserne ikke virker ordenligt i praksis. Folk, der skriver om, hvordan EU-regler påvirker deres dagligdag. Det er den mulighed, som alle har i dag,” slutter Anne E. Jensen.