Anonym arbejdshest tager afsked med EU

PORTRÆT: Efter 15 år i Europa-Parlamentet siger Venstres EU-veteran, Anne E. Jensen, farvel til Bruxelles. Hun har knoklet sig til stor indflydelse, men det kostede et fravalg af spalteplads og anerkendelse hjemme i Danmark.
Foruden sin post i Europa-Parlamentet har Anne E. Jensen siddet i kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune siden 2009. Samtidig er hun formand for Europabevægelsen.
Foruden sin post i Europa-Parlamentet har Anne E. Jensen siddet i kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune siden 2009. Samtidig er hun formand for Europabevægelsen.Foto: Europa-Parlamentet
Michael Hjøllund
STRASBOURG/BRUXELLES: Det kan være lidt af en udfordring at finde Anne E. Jensen.

Det gælder både, hvis du leder efter hendes navn i aviserne i Danmark, og hvis du vil finde frem til hendes kontor i Europa-Parlamentets bygninger i Strasbourg.

Godt gemt på 2. sal sidder hun ved sin computer med udsigt over floden Ill og over Europa-Parlamentets hovedbygning, hvor hun har deltaget i tusindvis af afstemninger de sidste 15 år.

Nuværende og tidligere kolleger er på tværs af politiske skel enige om, at det er en vellidt, arbejdsom og "knusende dygtig" parlamentariker, der forlader EU-boblen og vender tilbage til Danmark.

Magtesløs på toppen
Den karakteristik bakkes op af Altinget.dk's magtpanel, der i 2013 kårede Anne E. Jensen til den mest magtfulde af de tretten danske Europa-Parlamentarikere.

Fakta

Anne E. Jensen i Parlamentet 

Valgt ind i 1999 med 36.925 personlige stemmer
Genvalgt i 2004 og 2009.

Medlem af Den Liberale Gruppe.

Medlem af Budgetudvalget fra 1999 til 2014 på nær perioden 2002-2004.
Desuden medlem af en række mindre udvalg.

Stedfortræder med flere sager i bagagen i Transport- og Turismeudvalget fra 2004-2011.

Desuden stedfortræder i bl.a. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender.

En plads, der kan tilskrives hendes centrale plads i forhandlingerne om EU's langsigtede budget, der under særdeles hårde forhandlinger kom i stand sidste år.

Hun fik posten som den liberale gruppe ALDE's forhandler, og sammen med fire kolleger fra de andre grupper bed hun skeer med EU's ministre over rammerne for EU's 7.428 milliarder kroner store syvårige budget.

Når jeg i begyndelsen ringede til interesseorganisationerne for at spørge, hvad noget betød, spurgte de nærmest: "Hvad vil du". Man skulle jagte lobbyisterne. Det skal man ikke i dag. Nu står de langt ned ad gangen.

Anne E. Jensen (V)
Afgående europaparlamentariker

Ifølge Anne E. Jensen var posten det største, hun opnåede i sin tid i Bruxelles.

"Det har været meget tilfredsstillende at nå den post og position, jeg nåede. Jeg følte med mig selv, at jeg vidste, hvad jeg gjorde. Jeg vidste, hvem jeg skulle gå til for at få ting igennem, og jeg har kunnet åbne døre for danske interesser og for ting, jeg syntes, var værd at fremme," siger hun.

Efter at have avanceret trin for trin på Europa-Parlamentets magtstige har Anne E. Jensen dog også lært, at der er grænser for, hvor meget indflydelse man kan skrabe sammen som parlamentariker fra en blot tre mand stor dansk Venstre-delegation placeret i den liberale gruppe.

"Det er tit sådan, at når man bliver placeret i magtfulde positioner, føler man sig mere og mere magtesløs. Man ser jo hele tiden, hvad der er grænserne for ens indflydelse. Der er nogen spilleregler for, hvad du kan, og du kan ikke altid få det på din måde," siger hun.

De små sejre
Grænserne fik Anne E. Jensen at føle under de langstrakte budgetforhandlinger, der fandt sted sidste forår.

Selv er hun stærkt kritisk over for medlemslandenes håndtering af budgettet, både hvad angår de komplicerede rabatsystemer, der er bygget op mellem EU-landenes betalinger til den fælles kasse, og til EU's mastodont-store landbrugsstøtte.

Men fokus måtte afgrænses til mindre poster som øget budget for vækstpolitik, forskning og innovation, hvor pengene ikke ryger direkte tilbage til medlemslandene selv, men i stedet fordeles gennem forskellige EU-programmer.

De store bidder af budgettet, hvor medlemslandene dybest set blot omfordeler penge mellem hinanden, var det ikke mulige at røre meget ved, måtte hun erkende.

"Det handler om at prioritere og se på, hvor man har mulighed for at nå noget," siger hun.

Samtidig kæmpede Anne E. Jensen for, at medlemslandene gav EU større fleksibilitet til at administrere EU-budgettet. Medlemslandene er nemlig ikke de bedste til den opgave, mener hun.

"Det store problem for EU's budget lige nu er, at medlemslandene udsteder en masse løfter om penge, men når man skal betale, siger man, at det vil man sandelig ikke," siger Anne E. Jensen.

De små forskelle
Mens dagligdagen ofte går med komplicerede regneark og tunge budgetrapporter, er det de små konkrete projekter, Anne E. Jensen vender sig mod, når hun skal finde tilfredsstillelse i sit politisk arbejde.

Det kan for eksempel være ved at få driften af et lokalt fiskeriagentur ved Middelhavet på EU's budget, eller ved at skaffe penge til et pilotprojekt for dyretransporter i EU.

"Det er ikke de store penge som landbrugsstøtten eller regionalstøtten, men det er nogle gange små penge, der kan betyde rigtig meget for, om en politik rent faktisk bliver til noget," siger hun.

Anonyme Anne?
Både nuværende og tidligere kolleger fremhæver dog, at Anne E. Jensens tunge indsats med blandt andet EU's budget er ganske overset af både medier og befolkning hjemme i Danmark.

En meningsmåling fra juni 2013 placerer hende på en ottendeplads ud af tretten, når det kommer til danskernes vurdering af de danske europaparlamentarikeres gennemslagskraft.

Med sin kugleramme og stille gemyt kan man næsten kalde hende en slags "grå eminence", lyder det lidt drillende fra en parlamentskollega.

Ifølge Anne E. Jensen selv er det et spørgsmål om at vælge sine kampe med omhu i en hverdag, hvor arbejdsbyrden er hårdere, end hun havde forventet, da hun ankom.

"Jeg har måttet sortere, hvad jeg kunne bruge tiden på, og der har ikke været tid til at bruge mange ekstra kræfter på at jagte medierne. Samtidig er meget af det, jeg har beskæftiget mig med, ikke noget, medierne er særligt interesserede i for at sige det rent ud," siger hun.

Den situation er nu heller ikke noget, der nager hende betydeligt.

"Jeg vil hellere grave mig ned i mine egne sager," siger Anne E. Jensen.

Forbillede
Den udlægning bekræftes af folk omkring Venstre-kvinden, der peger på, at det ikke ligger i Anne E. Jensens natur at søge opmærksomhed udadtil.

"Hun har set det som vigtigere at passe sit arbejde og få indflydelse end at være i pressen hver eneste dag. Et eller andet sted er det vel sådan, alle gerne vil arbejde med politik, men hvor det desværre også er sådan, at vi jo skal ud og genvælges," som en EU-kollega udtrykker det.

Genvalg har Anne E. Jensen opnået to gange. Begge gange med en lille stigning i det personlige stemmetal, der dog hver gang placerede hende i den halvdel af det valgte felt, der fik færrest personlige stemmer.

Stikker hovedet frem
Selvom det har været småt med den offentlige opmærksomhed, er Anne E. Jensen dog dukket op i den politiske debat ved enkelte lejligheder.

I en kronik i januar gik hun eksempelvis i rette med den danske debat om velfærdsturisme sammen med sine to Venstre-kolleger i Parlamentet.

"Måske det var på tide at give det en tanke, at den politiske debat i Danmark efterhånden konsekvent tager udgangspunkt i, at udefrakommende arbejdere anses for nassere," lød det bebrejdende fra Anne E. Jensen, Morten Løkkegaard og Jens Rohde i kronikken bragt i Politiken.

Også når det kommer til spørgsmålet om de enkelte parlamentarikeres arbejdsindsats, har Anne E. Jensen i foråret gjort sig bemærket ved at rette hård kritik mod Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt.

"Han bruger sin tid på at tale med journalister. Det er fint nok, men hvis vi alle sammen gjorde det, ville vi få et Mickey Mouse-parlament. Der skal være nogen til at tale med de konkrete mennesker og udarbejde love," sagde hun til Ekstra Bladet 9. marts.

Desuden var Anne E. Jensen også at finde i den mediestorm, der fulgte et Venstre-landsmøde, hvor Jens Rohde i 2012 skulle have været udnævnt til partiets spidskandidat.

Her støttede Anne E. Jensen åbent idéen om, at Morten Løkkegaard kunne tage den plads, der efter flere omveje endte med at gå til Ulla Tørnæs.

Krisen svækkede parlamentet
Men det er altså i Europa-Parlamentet, Anne E. Jensen har lagt sit fokus de sidste 15 år. Og siden hun blev valgt ind i 1999, har hun været vidne til store ændringer på sin arbejdsplads.

Østudvidelsen førte en række nye lande ind i EU-familien, og flere traktater har sat sit præg på Unionens institutioner. Selv mener Anne E. Jensen, at opmærksomheden på Europa-Parlamentet er steget markant i takt med, at institutionen fik mere at sige politisk.

"Når jeg i begyndelsen ringede til interesseorganisationerne for at spørge, hvad noget betød, spurgte de nærmest: "Hvad vil du". Man skulle jagte lobbyisterne. Det skal man ikke i dag. Nu står de langt ned ad gangen," siger hun.

Alt imens Europa-Parlamentet blev en mere anerkendt politisk spiller i EU, ramte den økonomiske krise med et brag. Pludselig skulle banker og hele medlemsstater reddes væk fra kanten af økonomisk afgrund. Den periode svækkede Europa-Parlamentet, mener Anne E. Jensen.

Som eksempel husker hun tilbage på dengang, EU skulle strikke en række stabilitetspakker sammen, der blandt andet gjorde et indhug på 60 milliarder euro i EU's budget.

"Vi havde Herman Van Rompuy (Formand for Det Europæiske Råd, red.) på besøg i min gruppe, og der var en som forsigtigt stak hånden i vejret og spurgte: "Har du tænkt på, hvad Parlamentet vil sige til det?", men det havde man godt nok glemt at overveje," erindrer hun.

De aktive bestemmer
Med den sidste plenarsamling i Strasbourg vel overstået er 62-årige Anne E. Jensen nu klar til at sige farvel.

Hjemme i Danmark skal hun bruge mere tid på familien, sit hverv som byrådsmedlem i Kalundborg Kommune og sin formandspost i Europabevægelsen. Dermed er afskeden med Parlamentet heller ikke et fuldstændigt farvel til EU-politik.

Anne E. Jensen er dog helt uden tøven, når spørgsmålet lyder, om det ikke kunne friste med en periode mere.

"Jeg orkede simpelthen ikke en fjerde periode. Nu skulle det stoppe," siger hun om sin beslutning.

Dermed viger hun også pladsen som Danmarks mest erfarne europaparlamentariker i Bruxelles.

Hun har to råd, hun videregiver til de nye EU-politikere, der måtte sætte deres ben i Bruxelles for første gang efter valget den 25. maj.

"Man skal købe en kuffert med fire hjul, så man ikke får ondt i skuldrene, for man kommer til at løbe meget omkring," siger Anne E. Jensen og fortsætter:

"Ellers er det råd, jeg også selv fik, at man skal være til stede. Det hører man selvfølgelig på, men man forstår først bagefter, hvor vigtigt det er at være til stede, at være synlig i Parlamentet og melde sig som et aktiv. Det lyder som en floskel, men det er faktisk de aktive, der bestemmer."

Dokumentation

C.V

1978: Cand. polit. Københavns Universitet
1978-1984: Økonom, fuldmægtig i Privatbanken A/S
1984-1985: Journalist ved Berlingske Tidende
1985-1994: Cheføkonom i Privatbanken A/S/Unibank A/S 
1994-1996: Direktør i Dansk Arbejdsgiverforening 
1996-1998: Chefredaktør ved Berlingske Tidende
Siden 1999: Medlem af Europa-Parlamentet 
Siden 2009: Valgt til kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune
Siden 2013: Formand for Europabevægelsen

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne E. Jensen

Formand, Danske Sømands- og Udlandskirker, EU-koordinator, TEN-T korridoren fra Østersøen til Adriaterhavet
cand.polit. (Københavns Uni. 1978)

0:000:00