Arven efter Schulz: Lederskab, partiskhed og forræderi

PORTRÆT: Europa-Parlamentet tager afsked med en af de mest fremtrædende formænd i institutionens historie. Under Martin Schulz er parlamentet blevet styrket, men han efterlader samtidig et spor af brudte aftaler og alliancer.

Martin Schulz har gennem sine fire år som formand for Europa-Parlamentet markeret sig som en særdeles politisk leder, der pressede på for at styrke den institution han repræsenterede.
Martin Schulz har gennem sine fire år som formand for Europa-Parlamentet markeret sig som en særdeles politisk leder, der pressede på for at styrke den institution han repræsenterede.Foto: Torkil Adsersen/Scanpix
Frederik Tillitz

STRASBOURG: Martin Schulz træder tirsdag tilbage fra posten som spydspids for Europa-Parlamentet for at vende tilbage til tysk politik.

Siden 2012 har han ledet institutionen under visionen om at skabe et stærkere og mere indflydelsesrigt Europa-Parlament. En mission, som den afgående formand i store træk er lykkedes med, mener flere iagttagere. 

”Martin Schulz har haft stor betydning for selve institutionen og har gjort meget for at etablere Europa-Parlamentet som en ligeværdig spiller i forholdet til de andre institutioner,” siger Fabian Zuleeg, direktør i den Bruxelles-baserede tænketank European Policy Centre.

Ifølge ham har Martin Schulz' formandskab også gjort, at man ude i de europæiske stuer er blevet mere bevist om Europa-Parlamentets eksistens og indflydelse.

Fakta
Blå bog - Martin Schulz

Født: 20. december, 1955 December 1955.

Uddannelse og erhverv
  • 1975-1977: Boghandlerlære 
  • 1977-1982: Ansat i forskellige boghandler og forlag 
  • 1982-1994: Indehaver af en boghandel    
Politisk karriere i Tyskland  
  • Medlem af det tyske socialdemokrati SPD siden 1974   
  • 1984-1999: Medlem af byrådet i Würselen 
  • 1987-1998: Borgmester i Würselen   
  • 1996-2010: Formand for SPD i Aachen 
  • 1999-  : Medlem af SPD's hovedbestyrelse og præsidium
Politisk karriere i EU
  •  1994- ... : Medlem af Europa-Parlamentet 
  • 1994-1996: Koordinator for den socialdemokratiske gruppe i Underudvalget om Menneskerettigheder 
  • 1996-2000: Koordinator for den socialdemokratiske gruppe i Udvalget om Grundlæggende Frihedsrettigheder og Indre Anliggender 
  • 2000-2004: Formand for den tyske SPD-delegation i Europa-Parlamentet 
  • 2004-2012: Formand for den socialdemokratiske gruppe PSE-gruppen i Europa-Parlamentet
  • Januar 2012-Juni 2014: Formand for Europa-Parlamentet 
  • Juli 2014 - januar 2017: Formand for Europa-Parlamentet      

Efter Europa-Parlamentet med Lissabon-traktatens ikrafttrædelse i 2009 fik større formel magt, har Martin Schulz stædigt forsøgt at gøre parlamentet til en ligeværdig spiller i forhold til de andre EU-institutioner.

Det kom blandt andet til udtryk, da han i september sidste år valgte at troppe op og holde pressemøde under et uformelt EU-topmøde mellem unionens statsledere i Bratislava – vel at mærke uden at være inviteret. Eller når han i de igangværende forberedelser til skilsmisseforhandlingerne mellem EU og Storbritannien har insisteret på, at EU-parlamentarikerne skal have en rolle at spille.

Jeg kan ikke nævne tidligere formænd, der har bragt den stilling op på så højt et niveau

Poul Skytte Christoffersen
Tidligere dansk EU-ambassadør og nu bestyrelsesformand i Tænketanken Europa

Den energiske politiker – der har en fortid som boghandler – har i løbet af sine fem år på posten markeret sig som en af de mest synlige formænd i Europa-Parlamentets historie.

”Han har ganske givet hævet Parlamentets profil, og jeg kan ikke nævne tidligere formænd, der har bragt den stilling op på så højt et niveau,” siger Poul Skytte Christoffersen, tidligere dansk EU-ambassadør og nu bestyrelsesformand i Tænketanken Europa.

Ingen kolos på lerfødder
Martin Schulz påtog sig under sit formandskab rollen at tegne Parlamentet udadtil og transformerede embedet fra en primært ceremoniel post til en politisk en af slagsen.

”Det er hans store fortjeneste, at Parlamentet er blevet mere relevant og politisk stærkere. Det er ikke længere en kæmpe kolos på lerfødder, men faktisk en institution, der spiller en politisk rolle i vigtige sager,” siger Jeppe Kofod (S), der er næstformand i Martin Schulz' socialdemokratiske S&D-gruppe.

Men Martin Schulz beskyldes også for gennem sit virke at mele sin egen kage først og bliver af flere politiske modstandere beskrevet som stærkt politiserende. I stedet for at være formand for hele Europa-Parlamentet har han talt den socialdemokratiske og pro-europæiske sag, lyder anklagerne.

Ikke hele Parlamentets formand
Hans stærkt pro-europæiske stil har været med til at skaffe ham fjender, og især på højrefløjen i Parlamentet har man været utilfredse med formanden.

Anders Vistisen (DF), der er medlem af den britisk-konservative ECR-gruppe, mener, at Martin Schulz har været en formand, der i høj grad har delt vandene.

”Han har været en meget omdiskuteret person i Europa-Parlamentet. En række af de mindre grupper har følt, at han har været meget polemisk og partisk i den måde, han har varetaget sit embede på,” siger Anders Vistisen.

Martin Schulz er også kendt for sit iltre temperament har kunnet løbe af med ham – især overfor de EU-skeptiske parlamentarikere.

”Han har ikke været en særlig god kommunikator – hverken karismatisk eller med særligt gode pædagogiske evner,” siger Poul Skytte Christoffersen.

Det er blandt andet kommet til udtryk i flere mundhuggerier fra Europa-Parlamentets talerstol med den tidligere formand for britiske UKIP, Nigel Farage.

Ifølge Fabian Zuleeg har den afgående formand dog ikke behøvet at repræsentere hele Parlamentet.

”I min optik behøvede Martin Schulz ikke at tale for de EU-skeptiske grupper i parlamentet. Han var valgt som formand af dem, der havde stemt for ham,” siger han med henvisning til, at Schulz i sine to embedsperioder har været valgt på stemmer fra den brede pro-europæiske majoritet blandt parlamentets grupper til højre og venstre for den politiske midte.

”KZ-fangevogter”
Som socialdemokratisk borgmester i byen Würselen i delstaten Nordrhein-Westfalen stillede Martin Schulz i 1994 for første gang op til Europa-Parlamentet og blev valgt ind.

Ni år senere avancerede han i Parlamentets geledder. Blandt andet med uventet hjælp fra den tidligere statsleder i Italien, Silvio Berlusconi. Første dag under det italienske EU-formandskab skabte den italienske statsleder røre, da han efter et kritisk spørgsmål sammenlignede Martin Schulz med en KZ-fangevogter.

Tyskeren svarede kort, at han havde for meget respekt for ofrene for Holocaust til overhovedet at kommentere på italienerens bemærkning.

Senere blev Schulz først leder af den socialdemokratiske gruppe og derefter formand for Europa-Parlamentet.

Udfordrede EU-ledernes magt
Et eksempel på Martin Schulz’ meget aktivistiske arbejde for et stærkere Europa-Parlament så man i foråret 2014. Her stillede Martin Schulz op som en af flere selvudnævnte kandidater fra Europa-Parlamentets geledder til posten som formand for EU-Kommissionen.

Under ”valgkampen” opstillede de europæiske partier i Europa-Parlamentet gennem live tv-debatter og kampagner deres kandidater til den magtfulde kommissions-post. Det hele foregik under, hvad der blev kendt som ”Spitzenkandidaten-processen”.

Valgkampen blev anset som et forsøg fra Europa-Parlamentets top på at tilrane sig mere magt i Bruxelles, og Martin Schulz var en af hovedarkitekterne. Han stillede selv op for S&D.

Læs også: Toppostkabale stjæler magt fra statslederne

Logikken bag ideen var, at en offentlig valgkamp ville give kommissionsformanden mere demokratisk legitimitet. Men flere kritikere – blandt andet fra Danmark – protesterede, da det ifølge EU’s traktater først og fremmest er EU’s stats- og regeringschefer, der har magt til at udpege formanden for EU-Kommissionen.

Trods protesterne endte det dog med at blive en af de selvudnævnte ”spidskandidater” – den borgerlige Jean-Claude Juncker fra den konservative EPP-gruppe – der blev valgt.

”Martin Schulz bragte sagen så langt frem, at EU-landene stod over for reelt ikke at kunne gøre noget, da man til sidst skulle udvælge den nye kommissionsformand,” siger Poul Skytte Christoffersen. 

Spitzenkandidaten-valgkampen var med til at gøre Parlamentet langt mere synligt og var med til at styrke Martin Schulz' ønske om at skabe et stærkere Europa-Parlament.

EU’s stats- og regeringschefer understregede dog efterfølgende, at der ikke var tale om et ”nyt princip”, og fremtiden må vise, om spidskandidaterne vender tilbage ved næste valg af kommissionsformand i 2019.

Junckers buddy
Selvom Martin Schulz ikke selv vandt kampen om formandsposten for EU-Kommissionen i 2014, har han efterfølgende haft et stærkt parløb med den Luxembourgske kommissionsformand.

I et fælles interview med Der Spiegel fortalte Schulz og Juncker, at de havde daglige telefonsamtaler om morgenen.

Ifølge Poul Skytte Christoffersen har Martin Schulz' forhold til Juncker både været positivt og negativt. Ud fra et effektivitets-aspekt har det været positivt, da det har styrket og lettet lovgivningsprocessen, men ud fra et demokratisk har det været mere negativt.

”Det har ikke øget transparensen i systemet og har gjort det mindre gennemskueligt, da mange politiske spørgsmål er blevet afhandlet på forhånd mellem de to,” vurderer han.

Det gode forhold til Jean-Claude Juncker var også en af grundene til, at Martin Schulz troede, det var muligt, at stille op til en tredje periode som formand for Europa-Parlamentet, selvom han allerede er den formand i EU’s historie, der har siddet længst tid på posten.

Store sko at udfylde
Men sådan skulle det ikke gå, og Martin Schulz har besluttet sig for at vende tilbage til tysk politik og til forbundsvalget i september.

Det har tidligere været spekuleret i, om han ville gå efter kanslerposten, men Martin Schulz har meldt ud, at han vil lade sin ven og partiformand i SPD, Sigmar Gabriel, tage kampen med den siddende konservative kansler, Angela Merkel.

Tirsdag skal Europa-Parlamentet vælge Schulz' efterfølger. Og umiddelbart står der ikke en oplagt aftager på spring til at udfylde den afgående formands sko. Den konservative EPP-gruppes bud er italienske Antonio Tajani. Han har tidligere været EU-kommissær, men er ikke særligt populær – end ikke i sin egen gruppe.

Fra Martin Schulz’ egen S&D-gruppe stiller man med italieneren Gianni Pittella.

Læs også: Italiensk duel om Schulz' formandstol

I alt opstiller syv kandidater til at efterfølge Martin Schulz, men de to italienere vurderes bredt at være de to absolutte favoritter i feltet. En outsider kan være den liberale ALDE-kandidat, Guy Verhofstadt, der forsøger at vinde valget som ”kompromiskandidat.”

Glemmer vi vinderchancerne og ser på personerne, vurderer Poul Skytte Christoffersen, at de to favoritter vil få svært ved at leve op til Schulz’ formands-arv.

”Jeg tror ikke, at kandidaterne fra de to store grupper har fødder i en størrelse til at udfylde Martin Schulz' store sko. Ingen af dem er markante personer,” siger den tidligere EU-ambassadør, som mener, at belgieren Guy Verhofstadt er den eneste kandidat, der har pondus nok til at kunne følge i tyskerens fodspor.

Bendtsen: Schulz bliver ikke savnet
Egentlig burde afstemningen ifølge en aftale mellem grupperne EPP, S&D og ALDE være blevet afgjort på forhånd og være gået til den konservative kandidat.

Læs også: Kamp om toppost i EU: Studehandler og dolkestød

Men da EPP-gruppen i så fald ville sidde på samtlige topposter i EU, har Martin Schulz og Gianni Pittella valgt at bryde med aftalen og dermed også med den koalition, der har været mellem de to største grupper i Europa-Parlamentet, som har eksisteret gennem Martin Schulz’ formandstid.

Et forræderi, hvis man spørger den danske EU-parlamentariker i EPP-gruppen, Bendt Bendtsen (K), og et tillidsbrud, han ikke kommer til at glemme Martin Schulz for.

”Vi kan konstatere, at man ikke kan stole på manden. Vi ser alle frem til at slippe af med ham i EPP-gruppen,” siger Bendt Bendtsen.

Martin Schulz' afløser bliver fundet på en hemmelig afstemning under plenarforsamlingen i Strasbourg tirsdag.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Schulz

Fhv. formand, SPD, fhv. formand, Europa-Parlamentet (SPD)
boghandler (1977)

0:000:00