Auken: Bedre regulering for Business Europe

Af Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

”Bedre regulering handler ikke om 'mere' eller 'mindre' EU-lovgivning. Bedre regulering handler om at sikre, at EU leverer på de mål, vi har sat os på den mest omkostningseffektive måde”.

Sådan præsenterede EU-Kommissionens vicepræsident, Frans Timmermans, planen for bedre regulering i sidste uge. Timmermans understregede igen, at EU-Kommissionen vil være ”big on big things and small on small things” – og ja, nu er det klart ”Big things” er big business, og ”small things” er for eksempel miljø og sundhed.

Den konservative politik styrer
Planen er en helt central del af EU-Kommissionens ønske om at ændre EU's funktionsmåde. Tidligere var fagkommissærerne nogenlunde selvstændige, men nu kontrolleres de i detaljen af generalsekretæren. Hermed ophæves også den politiske mangfoldighed, for nok er fagkommissærerne udpeget af Europas både røde og blå regeringer, men nu sikres det, at det er konservativ politik, der styrer, endda i en udgave, som var minimalstaten forbilledet.

Det viste sig med Kommissionens arbejdsprogram for 2015, der er skåret ned til en femtedel af, hvad det plejer, samtidigt med at en stribe initiativer igangsat af den tidligere kommission skrottes. Værst (for visionen om et grønt innovativt Europa) er tilbagetrækningen af Cirkulær-økonomi-pakken og Ren-luft-pakken, uanset at vi var langt med meget af det, og at disse initiativer udover at gavne miljøet kunne skabe millioner af nye job. Den højtprofilerede jagt på ’unødvendigt bureaukrati’ har vist sig at være et opgør med al regulering, som kan være en omkostning for den store, gammeldags industri repræsenteret i Business Europe.

Loven om reduktion af plastikposer, som jeg var parlamentsordfører på, er et lysende eksempel. Denne lov er simpel, forståelig og effektiv – helt efter Junkers-Kommissions egen definition på ”bedre regulering”. Men da den jo drejede sig om kampen mod plastikaffald, prøvede Timmermans på talrige måder at bremse den. Forgæves heldigvis, både Europa-Parlamentet og hele Rådet støttede loven, og så vovede han det ikke.

Den højtprofilerede jagt på ’unødvendigt bureaukrati’ har vist sig at være et opgør med al regulering, som kan være en omkostning for den store, gammeldags industri repræsenteret i Business Europe.

Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Kommissionens aggressive oprydningsstrategi er et klart forsøg på at begrænse de folkevalgtes indflydelse både i Europa-Parlamentet og i medlemsstaterne. EU-Domstolen har heldigvis nu fastsat nogle kriterier for, hvornår tilbagetrækning af et lovforslag kan retfærdiggøres, og det bliver da spændende, om Kommissionens argumenter for at kassere miljølovgivningen vil holde i retten den kommende tid.

Industrien trumfer civilsamfundet
Timmermanns plan indeholder desuden, og måske værst, en række ’reformer’, som angiveligt øger gennemsigtigheden i beslutningsprocessen og forbedrer kvaliteten af nye EU-love. Her bliver det vildt.  Ønsket om at ”lytte åbent og transparent” indebærer høring af erhvervslivet og civilsamfundet på alle niveauer i lovgivningsprocessen: køreplaner, konsekvensanalyser, forberedelse af nye lovforslag, tilbageskuende tilpassende tjek af eksisterende lovgivning mv.

Dette ”notice and comment”-system kender vi fra USA hvor det er en vigtig årsag til at lovgivningsprocessen tit går i stå. Under parolen ”udryddelse af unødvendigt bureaukrati” etablerer Kommissionen et bureaukratisk monster til at håndtere al denne ”lytning” i forbindelse med lovgivningsprocessen.

At maskinen risikerer at gå i stå, er én ting, værre er faren for en helt skæv fordeling af, hvilke organisationer der så generøst ”lyttes til”. Vi ved, at miljøorganisationer, forbrugerorganisationer og lignende langt fra har samme ressourcer som de store industriorganisationer. Med offentlige høringer i ét væk om hver eneste lille detalje vil NGO’erne være nødt til at prioritere indsatsen, og således får den store industri magten over langt de fleste ’svar’.

Det, der foregiver at være en åben proces med lige adgang for alle typer organisationer, er nærmest skræddersyet til frit slag for de industrier, der helst vil udfolde sig uden indblanding fra politikere og sådan nogle. Kommissionens forslag er noget af en dødsrute både for demokratiet og for den progressive industri, som sammen skulle sikre EU's omstilling til en fremsynet, grøn og solidarisk kraft i verden.