Bosse og Gade: Det Europa, vi vil ha'

Af Stine Bosse og Steen Gade
Hhv. formand for Europabevægelsen og formand for Nyt Europa

500 millioner mennesker i Europa kan i disse dage fejre fred, frihed, demokrati og velstand. Ikke bare én ting er gået godt i vores del af verden, nej mange. Fremsynede mennesker underskrev Rom-traktaten for 60 år siden, efter at Kul- og Stålunionen på ryggen af 2 verdenskrige havde vist, at vejen til fred og velstand går gennem samhandel og samarbejde. 

Intet nyt under solen. Sådan er det stadig. Vi enes og udvikler, fordi vi samarbejder og handler sammen. Nye udfordringer er kommet til, andre består. Og nogle udfordringer kan synes at være væk, men risikerer at genopstå, hvis ikke vi er helt klare på, hvad der forhindrer deres tilstedeværelse. Det kan jo synes, som om vi er ude af stand til at slås, sådan for alvor, men i virkeligheden er netop fred og sameksistens vokset ud af den oplagte stigende, gensidige afhængighed og det deraf flydende samarbejde.

EU er "simremad"
Det forpligtende samarbejde, Den Europæiske Union som vi kender den i dag, er "simremad". Ting tager tid. Der skal debatteres, analyseres, og der søges kompromiser. Det skal vi være glade for. Det tager tid og kræver tålmodighed at være et levende demokrati med 27 medlemslande forenet netop i forskellighed. Ingen ensretning af kultur. Ingen one size fits all, men en respekt for hinanden, som fra tid til anden kan opleves ineffektiv, men som, hvis vi stopper op og ser tilbage, faktisk har vist sig både robust, i stand til at flytte sig og har vist respekt for enkelt nationers særinteresser. 

Lidt som en humlebi. Den burde ikke kunne flyve, men det gør den. Efter vores mening ikke på trods af forskelligheden, men på grund af forskellighed. Det gør os nemlig dygtigere, mere innovative og sætter os i stand til at se ud over også EU’s grænser. Og det er vigtigere i dag end nogensinde før. Verden hænger sammen. Virker sammen og er forbundet på helt nye måder. Drevet af teknologi, menneskers eventyrlyst og ikke mindst vores rejselyst. 

Brexit har vækket europæerne
Er det så fint og lykkeligt, dette kæmpe bofællesskab? Er det uden problemer og den rene idyl? Nej. Det er vist tydeligt. Det er absolut ikke plain sailing. Englændernes definitive beslutning om at forlade os har sat mange spørgsmål på spidsen og har rusket i selv den mest ortodokse EU-entusiast. Og det er godt! Rigtig godt!

Englændernes definitive beslutning om at forlade os har sat mange spørgsmål på spidsen og har rusket i selv den mest ortodokse EU-entusiast. Og det er godt!

Stine Bosse og Steen Gade

For nu vågner folkene i Europa. Nu vågner vi af den tornerosesøvn, som nationale politikere har lullet os ind i, og som vi beredvilligt har døset i. Ingen spørgsmål, ingen tvivl, ingen debat, ingen dilemmaer, ingen kompromiser, ingen frustrationer. Nej, det har været hengemt, nemt og uden forbindelse mellem borgerne og institutionerne, politikerne og "systemet". Tillad os at sætte det lidt på spidsen: Det har været nemt at være national politiker, for når noget var skidt, var det bureaukraterne i Bruxelles, der var de skyldige, og når noget var godt, ja, så var det far eller mor selv, der havde fikset det.

Men efter Brexit vågner alle EU’s stats -og regeringschefer og alle politikere i de nationale parlamenter til tømmermænd, som om de havde drukket hele natten med Storbritanniens nu forhenværende premierminister Cameron. Manden, der konsekvent i 15 år talte om "bureaucrats of Brussels", lovede en afstemning, som han ikke troede, han ville vinde på, forhandlede en aftale, og sim sala bim, så troede han, at folket havde tillid til det system, han så systematisk havde shamet. Sådan er verden ikke. Og det fik vi alle syn for!

Modig ledelse skal føre EU videre
Derfor er det godt, at der nu lyttes, diskuteres og vurderes; hvordan kommer vi videre? Det kræver politisk ledelse. Det kræver mod, og det kræver fremfor alt, at vi borgere forlanger noget af vore nationale politikere. Vis os sammenhængen. Synliggør kompromiserne og tag det forpligtende fælleskab på jer. Ellers ender I som Cameron. 

De, der gerne vil ud, må sige det tydeligt, og vi må afkræve dem svar og debattere. Det er demokratiets fornemme opgave. Men de, der siger, at de ikke rigtig ved, at de vil vejre stemningen i befolkningen, de er kyllinger. De går alene efter magten og lader ikke demokratiet virke på oplyst og faktabaseret grundlag.

Kæmp side om side!
Vi borgere tager os nu ret til at mene noget om EU. Vi tager os ret til at ville EU. Vi vil Europa, og vi vil hinanden på tværs af nationer. Vi kan være politisk uenige, men vi forsvarer særligt artikel 2 i Rom-traktaten, som er en opremsning af de værdier som EU bygger på og som vi står på: 

"Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten, respekt for menneskerettighederne, herunder respekt for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem mænd og kvinder."

Wauw, for en grundlov! Disse rettigheder har vi fået af vores forfædre, og vi skal give dem til vores børn. Derfor er vi nu mange, der med forskellige politiske tilgange til livet kæmper side om side. Danner alliancer på kryds og tværs for at minde de politiske systemer om, hvad vi ønsker af dem.

Opråb fra Europa
Som i dette opråb i anledning af Rom-traktatens 60-års dag udarbejdet af blandt andet Europabevægelsen på tværs af EU, den europæiske fagbevægelse og dusinvis af civile organisationer, og som opfordrer til:

”Et Europa, der fremmer og beskytter de civile, politiske, sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder for alle, og støtter dem, på den anden side af grænsen, til at forstå deres rettigheder.

Opnåelsen af 2030-planen for bæredygtig udvikling ved at forankre udviklingsmålene og de principper, der understøtter dem, i kernen af EU og national beslutningstagning.

Den fulde implementering af Paris-aftalen ved at forøge energieffektiviteten og accelerere den fair og bæredygtige omlægning til ren, vedvarende energi, der er til at betale, for at holde den globale opvarmning et godt stykke under 2 grader og stræbe efter at holde den på 1.5 grader. 

En styrkelse af vores repræsentative og direkte demokrati med særlig plads til befolkningens deltagelse, der rækker ud over valgdeltagelse, ved lade et mangfoldigt civilsamfund blomstre.

En styrkelse af uddannelse som et offentligt ansvarsområde, der tilbyder livslang læring til alle for at udvikle aktivt medborgerskab, kritisk tænkning, social inklusion og en bevidsthed omkring bæredygtig udvikling og menneskerettigheder.

En retfærdig omlægning for arbejdere og industrielle regioner fra den nuværende økonomiske model til en moderne, dynamisk, grøn og socialt retfærdig økonomi, hvori vores menneskelige og naturlige kapital bliver værdsat.

En europæisk social model, der sørger for fuld beskyttelse af alle arbejdere, forbrugere og alle borgere i EU; en, der får vendt den økonomiske kløft og reducerer fattigdom og social eksklusion.

En Europæisk Union med en stærk søjle for sociale rettigheder, som sikrer lige beskæftigelse og fair play, og adresserer ulighed mellem kvinder og mænd, diskrimination mod børn og unge eller baseret på race, seksuel orientering, kønsidentitet, socioøkonomisk status, alder, invaliditet, minoriteter eller anden status.”