Britisk ambassadør om Brexit: Vi har jo ingen interesse i at skyde os selv i foden

INTERVIEW: Der ingen grund til, at Brexit ikke kan blive til både EU's og Storbritanniens fordel. Det mener briternes ambassadør i Danmark, Dominic Schroeder, der bruger det meste af sin tid på Brexit.

Dominic Schroeder har været Storbritanniens ambassadør i Danmark siden august 2016 - få måneder efter briternes stemte for Brexit.
Dominic Schroeder har været Storbritanniens ambassadør i Danmark siden august 2016 - få måneder efter briternes stemte for Brexit.
Kasper Frandsen

Det var ikke Brexit, at Dominic Schroeder havde i tankerne som sin vigtigste opgave, da han blev udpeget til at blive Storbritanniens ambassadør i Danmark.

Men 23. juni 2016 satte ca. 52 procent af briterne kryds ved ’leave’, som betyder, at landet er på vej ud af EU.

Og nu har Brexit fyldt det meste af ambassadørens arbejdstid, siden han i august 2016 blev officielt udnævnt.

Der er da også nok at snakke om: For forude venter besværlige og hårde forhandlinger mellem Storbritannien og EU, der er både ”teknisk, politisk og meget følelsesladet for alle parter,” som han siger.

Antallet af love og reguleringer fra EU i dag er ekstremt højt og nok ikke noget, man skal tænke for meget over, lige inden man går i seng.

Dominic Schroeder
Storbritanniens ambassadør i Danmark

”Det, folk vil tale om med mig, er Brexit: Hvornår vi aktiverer artikel 50? Og hvad vil det betyde for Danmarks handel og forhold med Storbritannien? Men mit svar er altid det samme: Jeg håber, at vi vil se mere handel og flere investeringer mellem vores to lande samt en styrkelse af et allerede stærkt forhold til Danmark."

”Og når folk siger til mig, at måske burde Danmark kigge mere mod EU end Storbritannien, siger jeg også altid det samme: Det er ikke et enten/eller-valg eller et nulsumsspil. Vi vil have EU til at klare sig godt, og vi erkender Danmark som et stærkt og blomstrende land i EU,” lyder det fra Dominic Schroeder, der har 29 års erfaring som diplomat for Storbritannien i blandt andet USA, Iran og senest Østrig.

”Men Brexit-afstemningen har selvfølgelig både givet udfordringer og muligheder for alle parter.”

Hvilke udfordringer er det?

”Efter 43 år besluttede det britiske folk, at de ville have større eller total suverænitet. De ville forlade EU, og det er det, vi vil gøre. På den anden side stemte de ikke for at forlade Europa. Vi vil fortsat have et varmt og stærkt forhold til et EU bestående af 27 lande – herunder selvfølgelig Danmark. Et succesfuldt EU er strategisk vigtigt for os, som min premierminister har gjort det fuldstændigt klart.”

”Vi deler mange udfordringer med Europa lige fra terror, cyperangreb, migration og økonomi. De ting stopper jo ikke bare ved Den Engelske Kanal. Derfor håber vi at fortsætte et tæt samarbejde med vores partnere i EU,” siger han og fortsætter:

”Men der er også muligheder. Vi vil bruge fordelene ved at kunne operere frit i en post-EU periode til at udvikle og styrke vores relationer med andre lande og regioner.”

Intet nulsumsspil
Har EU ligefrem holdt jer tilbage?

”Vi er, hvor vi er. Vi forlader EU. Og jeg tror, at det vil give nye muligheder og åbninger for os, fordi visse forhold, som EU har pålagt  os, vil blive fjernet. Men jeg ser det ikke som et nulsumsspil. Det er ikke et enten/eller-valg mellem EU og resten af Verden. Vi ønsker et globalt Storbritannien, og det kræver de bedste aftaler og forhold til hele verden.”

Handler det især om handelsmuligheder for jer?

”Vi er en åben økonomi, en handelsøkonomi. Og det har vi bygget vores succes på. Handel og investeringer er utrolig vigtigt for vores fremtidige succes. Men det handler ikke kun om det. For mange af de udfordringer, vi står overfor, handler også om forsvar og sikkerhed – vi er er et permanet medlem af FN's Sikkerhedsråd, og vi er medlem af Nato, hvor vi er ét af kun fem lande i NATO, der lever op til kravet om at give to procent til militæret."

"Det skal sammen med vores medlemskab af G7 og G20 bruges til at skabe velstand og fremskridt. Men det er også baseret på et sæt værdier og principper, som vi holder kært og har fælles med Danmark. Og de værdier vil vi promovere overalt i verden og bruge som grundlaget for vores forhold til alle lande i verden.”

I forlader ikke Europa, siger du. Men bliver det ikke sværere at have en tæt dialog og samarbejde, når I står udenfor EU-samarbejdet?

”Nej, det tror jeg ikke. Det er ikke vores mål eller håb. Vi vil have stærke relationer med EU - og NATO er også vigtigt og den vigtigste garant for sikkerhed i Europa. Og vi vil fortsætte med at samarbejde om forsvaret af Europa, Eksempelvis har vi 800 britiske tropper i Estland for at forsvare Europa sammen med ca. 100 danske tropper.”

”Vi vil fortsætte med at investere og handle i begge retninger samt fortsætte med at have et stort samarbejde om forskning, kultur, uddannelse osv. med blandt andet Danmark.”

Ambitiøs tidsplan
Hvornår vil I aktivere artikel 50?

"Det bliver jeg spurgt ufattelig meget om. Og svaret altid er det samme: Min premierminister har sagt, at det bliver i slutningen af marts i år. Og det holder vi fast i.”

Så starter en to-årigproces, før I er helt ude af EU. Er det en realistisk tidsplan?

”Det er indskrevet i traktaten, så det skal vi nå. Forlader vi så EU om to år? Ja, vi gør. Men er det en ambitiøs tidsplan? Ja, det er det. Der er utrolig meget arbejde foran os. Men som min premierminister siger: Det kræver god vilje fra alle parter, selvom vi på en række områder starter fra en anden position end EU i forhandlingerne, blandt andet i forhold til handelsaftaler. Men realiteten er, at vi har et godt grundlag for at lande i en situation, hvor vi har en win-win-situation for alle.”

Hvordan ser du, at I har et godt grundlag før forhandlingerne?

”Vi ser gerne et fremtidigt arrangement mellem EU og Storbritannien, der bygger på en præmis om, at det er så frit som muligt. Gerne toldfrit, samt at udveksling af varer og serviceydelser er med så få reguleringer som muligt. Vi kan bygge på videre det, vi allerede har, for at skabe vækst og sikkerhed for både os og EU.”

”Men som Theresa May også har sagt, når det handler om arbejdskraftens frie bevægelse i det indre marked, er det ikke foreneligt med, hvad det britiske folk ønsker. Hun har gjort det krystalklart, at vi ikke vil være med i det indre marked, hvis det punkt er et krav.”

En ny aftale
I håber altså at være med i det indre marked, men uden de nuværende forpligtelser i forhold til arbejdskraftens frie bevægelighed?

”Det er en overfortolkning. Faktisk en fejlfortolkning. Min premierminister gjorde det klart, at vi ikke kan være medlemmer af det indre marked, hvis vi skal acceptere den frie bevægelighed, som den er i dag. Samtidig sagde hun også, at hun håber på den bedste mulige, nye aftale, der ikke er baseret på det indre marked, som vi kender det i dag. Men det skal være en aftale, der bygger på så lidt told som muligt, gerne nul, og så lidt regulering som muligt, når det handler om udveksling af varer. Altså en ny aftale med nyt indhold. Men der er ingen grund til, at det ikke kan være fordelagtigt for begge parter.”

Føler I, at EU har været fair overfor jer indtil nu?

”Vi har jo ikke aktiveret artikel 50, så reelt er forhandlingerne ikke startet. Det er ikke et spørgsmål om at være fair eller ej. EU har sagt: Aktivér artikel 50, og så tager vi den derfra. Jeg accepterer faktisk ikke spørgsmålet.”

Det har været fremme, at op imod 20.000 EU-love skal ændres i Storbritannien, når I forlader EU – er det korrekt?

”Tallene ændrer sig hele tiden, og jeg har ikke tallet. Men antallet af love og reguleringer fra EU i dag er ekstremt højt og nok ikke noget, man skal tænke for meget over, lige inden man går i seng. Opgaven er uden tvivl enormt kompleks. Og det er derfor, at der vil – som min premierminister har sagt – være en stor del af EU-lovene, der bliver ophævet for direkte at blive implementeret i vores love. Og så må vi tage det derfra.”

Forskellige standpunkter
Og så er der regningen. Der florerer et tal på ca. 60 milliarder euro. Tror du, I kommer til at betale alle de penge, I har forpligtelser for?

”Der vil helt sikkert være en forhandling om budgettet, og det vil være en vigtigt del for vores kommende aftale med EU. Og det er næppe overraskende, at der er forskellige standpunkter i det spørgsmål. Det må vi overlade til forhandlerne. Det vil jeg ikke gå ind i.”

Hvad er din største bekymring set med britiske øjne i forhold til brexit?

”Jeg har ikke nogen bekymringer i den forstand, at jeg ikke kan pege på én bestemt ting. Men jeg erkender, at det her en meget kompleks opgave, vi har foran os. Det er ikke bare en teknisk opgave, men det er også politisk og fyldt af følelser, og det kan vi ikke undgå. Jeg håber, at alle parter i forhandlingerne vil erkende, at et godt resultat for alle også er til alles bedste. Der burde være mulighed for en win-win-aftale."

Kigger I efter et tættere samarbejde med USA?

”Vi har et tæt samarbejde med USA, der er en meget vigtig partner for os, hvad angår handel – det skal fortsættes og styrkes. Og USA deler vores værdier i forhold til frihed og demokrati osv. Vi håber, at USA fortsat vil tage en lederrolle i verden – det er nødvendigt, at de gør det for at fremme vores fælles værdier.

Og hvordan ser I det harmonerer med den nye amerikanske administration?

”Den har kun været der en måned. Så det er tidligt at vurdere, om der er sket et skifte. Med en hvilken som helst ny regering eller administration er det vigtigt at vurdere dem ud fra deres handlinger end ud fra deres ord."

Brug for folk udefra
Mange danskere med bopæl og arbejde i Storbritannien er bekymrede for, hvad der sker med deres opholdstilladelse, når I forlader EU. Bør de være bekymret?

”Det håber jeg ikke. Vi har gjort det klart, at vi vil beskytte rettighederne for de EU-borgere, der lever i Storbritannien lige nu. Men Theresa May har også gjort det klart, at hun vil beskytte rettighederne for britiske borgere, der lever i et andet EU-land. Og hun har foreslået, at man bør kunne blive enige om at beskytte de borgeres rettigheder. Men der har ikke været enighed om det endnu fra vores EU-partnere. Men det vil der. blive”

”Vi anerkender det enorme bidrag til vores økonomi og land generelt, som arbejdere fra andre dele af EU bringer og giver til os. Vi vil ikke jo skyde os selv i foden, når vi i fremtiden skal håndtere folk, der vil ind og arbejde i vores land. De er velkommne, og vi vil have dem til at bidrage. Men grundlaget for dem, der er i Storbritannien, vil ikke længere basere sig på regelsættet for det indre marked.”

Ser du et skifte, hvor I vil stille flere krav til de EU-borgere, der arbejder i Storbritannien?

”Det er svært at sige præcist. Men vi vil fortsat være en økonomi, der vokser. Vi har den største eller næststørste vækstrate blandt G7-landene lige nu. Og for at øge væksten yderligere har vi brug for bidrag fra folk, der kommer udenfor Storbritannien."

Men er det for tidligt at give nogen garantier for EU-borgere, der arbejder i Storbritannien?

”Det er jeg ikke i en position til at garantere. Men jeg kan sige, at vi fortsat vil byde arbejdere fra andre EU-lande velkommne, fordi det giver et enormt bidrag til vores økonomi og land generelt. Det er komplekst og ambitiøst. Vi går ind til opgaven med et positivt og åbnet sind, og det håber vi, at alle andre også gør.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dominic Schroeder

Fhv. ambassadør, den britiske ambassade i Danmark
moderne historie (University of Oxford, Storbritannien)

0:000:00