Britisk toldudspil kaldes politisk ønsketænkning
BREXIT: Storbritannien har offentliggjort sin ønskeliste til et såkaldt friktionsløst toldsamarbejde med EU-landene efter Brexit, der kræver innovative og uprøvede løsninger, hvoraf en del endnu ikke er opfundet. Politisk ønsketænkning, lyder vurderingen.
Rikke Albrechtsen
EU-redaktørDe vil gerne blæse og have mel i munden. Det er urealistisk politisk ønsketænkning.
Jens Ladefoged Mortensen
Lektor i statskundskab ved Københavns Universitet
BRUXELLES: Man kan ikke være halvt gravid. Cirka sådan kan reaktionerne opsummeres på den britiske regerings ønske om et fortsat sømløst toldsamarbejde med EU-landene, når de i kølvandet på en britisk exit fra EU-samarbejdet ikke længere ønsker at være en del af EU’s toldunion.
Udspillet, der kom tirsdag, er det første af 12 såkaldte positionspapirer, der skal lægge den britiske linje i forhandlingerne om Storbritanniens retræte fra EU-samarbejdet. Det afsøger, hvordan toldkontrollen mellem EU-landene og Storbritannien kan holdes på et minimum efter Brexit, og hvordan det kan undgås at genskabe fysiske barrierer mellem Irland og Nordirland, der fremover vil være EU’s ydre grænse.
”Vi søger en ny toldmodel, som sikrer, at handlen mellem Storbritannien og EU forbliver så friktionsløs som muligt og tillader os at skabe nye handelsrelationer med vores partnere i Europa og i resten af verden,” siger den britiske minister for international handel, Liam Fox.
Hvad er EU’s toldunion?
EU’s toldunion indebærer, at der ikke opkræves told på varer, der bevæger sig inden for Unionens område. Til gengæld opkræver alle medlemmer told på varer, der kommer til deres grænser fra tredjelande.
Det er ikke muligt for et land, der indgår i toldunionen, at sætte sine egne toldsatser, ligesom det heller ikke er muligt for et land at indgå egne frihandelsaftaler. Det sker samlet på EU-plan.
EU har indgået separate aftaler om toldunion med Tyrkiet, Andorra og San Marino.
EU
