Camre: Østlande ikke kloge nok til EU

EU: Rumænere og bulgarere bør afskæres fra indflydelse i EU, siger Mogens Camre til en fransk radiostation. Han bakkes op af Morten Messerschmidt.
Foto: Rasmus Nielsen/Altinget.dk
Christian Juhl Mølgaard
De nyeste medlemmer af EU er mindre begavede end skandinaver, og derfor burde de ikke have flere pladser i Europa-Parlamentet end os.

Det er essensen af et interview, Mogens Camre som næstformand i gruppen Nationernes Europa har givet til den franske radiostation Radio France International (RFI).

Her gør han sig blandt andet til talsmand for den holdning, at "usunde og gammeldags" samfund som Rumænien og Bulgarien burde fratages deres demokratiske indflydelse på EU's beslutninger.

"Rumænien og Bulgarien har flere stemmer end Danmark, Sverige og Finland, og jeg mener ærligt talt, at vi er dygtigere, end de er," siger Camre til RFI.

Bakkes op af Messerschmidt 
DF's spidskandidat til EU-valget, Morten Messerschmidt, støtter Mogens Camre. Han mener ligeledes, at det er problematisk, at "mindre udviklede lande" kan stemme Danmark ned.

"Hvis Mogens Camre med udtalelsen 'mindre udviklede samfund' bare mener, at uddannelsesniveauet er lavere, kan man sikkert få det bekræftet med et enkelt opslag i statistikken," siger Morten Messerschmidt til Politiken.

Han mener, at det i det hele taget var en fejl af EU at tage de to lande med.

"Der er ingen tvivl om, at man har gjort i nælderne ved at tage Bulgarien og Rumænien med så tidligt. Nu har man fjernet incitamentet med at få problemerne med korruption løst. Andre lande som Kroatien og Makedonien kan pege på, at de også vil ind på de samme vilkår som Bulgarien og Rumænien," siger han.

Skadeligt for Danmark
Udtalelserne får ikke mange rosende ord med på vejen fra hverken Socialdemokraternes eller Venstres spidskandidat:

"Det er meget, meget skadeligt for Danmark," siger Dan Jørgensen (S) til Politiken og fortsætter: 

"Dansk Folkeparti skal være ret glade for, at det ikke er intelligensen, der afgør, hvor mange mandater de får."

Jens Rohde (V) er på linje med Dan Jørgensen i kritikken:

"Det ville være skræmmende, hvis vi skulle lave vores afstemningsregler efter, hvem der er kloge og ikke kloge. Så kunne det jo være, der var nogen, der ikke mente, at Mogens Camre skulle have stemmeret."
Dokumentation

Ordet 'clever'
I interviewet anvender Mogens Camre termen 'clever', der af flere danske medier er oversat til det danske adjektiv 'klog'.

Det har nu fået Søren Espersen (DF) til at rette henvendelse til Altinget.dk.

"VIGTIGT at slå fast, at 'clever' på engelsk betyder 'dygtig' - og på ingen måde betyder 'klog' eller 'intelligent'," skriver han i en mail og fortsætter:

"He is a clever boy - kan man sige om en knægt, som kan hamre et søm i, uden at det bliver skævt... - eller hvis han har lært at gå på potten uden at tisse ved siden af... 'Clever' bruger man i den engelsksprogede verden om så mange ting, men faktisk kun meget sjældent om intelligens."
_____________________________________

Ifølge Merriam-Webster's Online Dictionary har ordet 'clever' følgende betydninger:

1a: skillful or adroit in using the hands or body : nimble (clever fingers)
1b: mentally quick and resourceful (a clever young lawyer)
2: marked by wit or ingenuity (a clever solution) (a clever idea)
3: dialect a: good b: easy to use or handle

synonyms: clever, adroit, cunning, ingenious mean having or showing practical wit or skill in contriving. clever stresses physical or mental quickness, deftness, or great aptitude (a person clever with horses). adroit often implies a skillful use of expedients to achieve one's purpose in spite of difficulties (an adroit negotiator). cunning implies great skill in constructing or creating (a filmmaker cunning in his use of special effects). ingenious suggests the power of inventing or discovering a new way of accomplishing something (an ingenious software engineer).

Under termen 'intelligent' står følgende:

synonyms: intelligent, clever, alert, quick-witted mean mentally keen or quick. intelligent stresses success in coping with new situations and solving problems (an intelligent person could assemble it fast). clever implies native ability or aptness and sometimes suggests a lack of more substantial qualities (clever with words). alert stresses quickness in perceiving and understanding (alert to new technology). quick-witted implies promptness in finding answers in debate or in devising expedients in moments of danger or challenge (no match for his quick-witted opponent).


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mogens Camre

Byrådsmedlem (DF), Gladsaxe Kommune, fhv. MEP, fhv. MF
cand.polit. (Københavns Uni. 1967)

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

Dan Jørgensen

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)

0:000:00