Danmark halter efter EU-mål om grøn transport

KLIMAMÅL: Vedvarende energi vil udgøre en for lille del af transportsektorens energiforbrug i 2020, viser ny fremskrivning. Klimaministeren lover politiske initiativer i løbet af året. Alternativet vil satse på elbiler.

Foto: Colourbox
Daniel Bue Lauritzen
Foto: Analyse af alternative muligheder til opfyldelse af 2020 målet for VE til transport/Energistyrelsen
Fakta
Basisfremskrivning 2017 giver en vurdering af, hvordan energiforbrug, energiproduktion og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig frem mod 2030, under de eksisterende vedtagne politiske tiltag i energi- og klimapolitikken – altså en såkaldt ”frozen policy”-fremskrivning for energi og klima.

Kilde: Kilde: Energistyrelsens Basisfremskrivning 2017

Det kræver politisk handling, hvis Danmark skal nå målet om 10 procent vedvarende energi i transportsektoren i 2020. Det viser Energistyrelsens Basisfremskrivning for 2017.

”Iblandingen af biobrændstoffer i 2020 kombineret med øvrig VE (vedvarende energi, red.) i transport vil (…) ikke være tilstrækkeligt til at sikre opfyldelsen af Danmarks forpligtelse over for EU om anvendelse af vedvarende energi i transport,” fremgår det af rapporten.

Uden nye politiske initiativer vil kun 8,3 procent af energiforbruget i transportsektoren i 2020 være dækket af vedvarende energiformer som el eller biobenzin. Og det er altså små to procentpoint mindre, end Danmark er forpligtet til efter EU’s direktiv om vedvarende energi.

0:000:00