Danmarksdemokraterne bekender kulør: Jagter plads i EU's højrefløjsgruppe

Efter længe at have holdt kortene tæt til kroppen melder Danmarksdemokraternes spidskandidat nu ud, hvilken gruppe partiet vil søge plads i, hvis det lykkes at vinde et eller flere mandater ved europaparlamentsvalget.

ECR-gruppen kan se frem til et nyt medlem, hvis Danmarksdemokraterne opnår en plads til Europa-Parlamentet.
ECR-gruppen kan se frem til et nyt medlem, hvis Danmarksdemokraterne opnår en plads til Europa-Parlamentet.Foto: Jacob Kjerumgaard / Danmarksdemokraterne
Johan Auken Alstrup

Lov og Retfærdighed (PiS), Sverigedemokraterne og Italiens Brødre.

Det er nogen af de partier, Danmarksdemokraterne kan se frem til at dele gruppebord med, hvis det lykkes partiet af vinde en af Danmarks 15 pladser til Europa-Parlamentet.

Det gør sig klart, efter spidskandidat Kristoffer Storm har løftet sløret for partiets tilholdssted overfor DR.

"ECR minder rigtig meget om det, Danmarksdemokraterne står for politisk. Vi er et borgerligt parti, og vi anerkender værdien af EU. Men vi tillader os at være skeptiske over for, at EU blander sig for meget i danskernes hverdag. Og vi ønsker også at reformere det og gøre det lidt slankere," udtaler Kristoffer Storm til DR.

Læs også

Dermed bliver Danmarksdemokraterne det eneste danske parti i gruppen, efter Dansk Folkeparti i 2019 forlod ECR for at stifte Parlamentets anden højrefløjsgruppe, ID.

ECR-gruppen, der også kaldes "De Europæiske Konservative og Reformister", står i meningsmålingerne til at gå kraftig frem ved valget i juni med en vækst på 19 pladser.

Gruppen domineres i dag af det tidligere polske regeringsparti PiS. Under sin regeringsperiode bragte partiet Polen i karambolage med Kommissionen ved flere lejligheder grundet sine omstridt reformer af landets retsprincipper.

Ifølge DR fortæller Kristoffer Storm, at Danmarksdemokraterne har gjort det klart over for polakkerne, at "det er svært for os at acceptere det her". 

Læs også

Ud fra en måling lavet af Epinion for Altinget og DR står Danmarksdemokraterne til at modtage ni procent af stemmerne og dermed indløse ét mandat til Europa-Parlamentet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristoffer Hjort Storm

Spidskandidat til Europa-Parlamentet (DD), Rådmand (DD), Aalborg Kommune, regionsrådsmedlem (DD), Region Nordjylland
Gymnasial

Inger Støjberg

MF, partistifter (DD)
MBA (Aalborg Uni. 2013)

0:000:00