Dansk aftale om Europol møder velvilje i Europa-Parlamentet

REAKTION: Centrale medlemmer af Europa-Parlamentet bakker op om en hurtig proces, der skal sikre Danmark fortsat tilknytning til politisamarbejdet Europol.

Tirsdag behandlede Europa-Parlamentet for første gang Danmarks ønske om en særaftale om Europol. Og umiddelbart tegner der sig velvilje blandt de folkevalgte i EU. (Arkivfoto.)
Tirsdag behandlede Europa-Parlamentet for første gang Danmarks ønske om en særaftale om Europol. Og umiddelbart tegner der sig velvilje blandt de folkevalgte i EU. (Arkivfoto.)Foto: Europa-Parlamentet
Michael Hjøllund

BRUXELLES: Danmarks ønske om en særaftale, som skal fastholde dansk politis tilknytning til det europæiske politisamarbejde Europol, blev positivt modtaget, da Europa-Parlamentet tirsdag diskuterede sagen for første gang.

Det foregik i Europa-Parlamentets udvalg for retlige og indre anliggender, og her udtrykte flere centrale EU-parlamentarikere, at man er klar til at hjælpe Danmark med at sikre en særaftale.

Danmark har indtil 1. maj 2017 til at få aftalen på plads i EU, for derefter falder det juridiske grundlag for aftalen bort. Det sker, når Europol overgår til et nyt retsgrundlag, og her mister Danmark sit medlemsskab af politisamarbejdet.

Ifølge Agustín Díaz de Mera García Consuegra, der er medlem af den store konservative EPP-gruppe kan Europa-Parlamentet godt nå at behandle sagen i tide.

“Jeg mener, at de forslag, der er præsenteret er de rigtige. Vi må skynde os. Vi skal ændre lovgivningen inden den 1. maj, sådan at Danmark fortsat kan spille sin afgørende rolle for europæisk sikkerhed,” sagde Diaz de Mera under udvalgsmødet og fortsatte:

“Jeg byder dette initiativ velkommen, og jeg er sikker på, at vi vil opnå vores mål inden for den givne tidsramme.”

Ud over at repræsentere Europa-Parlamentets største politiske gruppe har Diaz de Mera personligt været hovedansvarlig for EU-parlamentarikernes behandling af den nye Europol-forordning, som snart træder i kraft.

Læs også: Enigt Folketing vil søge særaftale om Europol

Europa-Parlamentet skal ikke direkte stemme om den danske særaftale, men gennem en høringsproces, kan de – hvis de ønsker det – trække tiden så langt, at det kan spænde ben for Danmarks bestræbelser.

”Kun midlertidig løsning”
Det var der dog på mødet ingen indikationer på bliver tilfældet.

”Jeg er overbevist om, at alle vil arbejde hårdt for at vi får en aftale i rette tid og inden 1. maj. Og jeg er ret sikker på, at det vil lykkes,” siger Birgit Sippel, der repræsenterer den store socialdemokratiske S&D-gruppe.

Sippel udtrykte dog også under udvalgsmødet sin bekymring for, at der i EU er for mange særaftaler og undtagelser. Og hun understreger, at den danske særaftale om Europol kun bør være midlertidig.

”Jeg ser frem til nogle tilkendegivelser på, at dette kun bliver en overgangsløsning," siger hun til Altinget.

Også den britisk-konservative ECR-gruppe – repræsenteret af Dansk Folkepartis Anders Vistisen – erklærede sig på mødet klar til at finde en løsning for Danmark hurtigt.

Dansk optimisme
Efter mødet i udvalget ser flere danske medlemmer af Europa-Parlamentet lyst på Danmarks muligheder for at lande en særaftale i tide.

”Grundlæggende ser jeg en velvilje og en forståelse. Så jeg er mere optimistisk nu, end før mødet,” siger Morten Helveg Petersen (R).

Samme melding lyder fra konservative Bendt Bendtsen.

"Men vi må også konstatere, at Danmark ikke får direkte adgang til Europols registre, og vi får ikke direkte adgang til Europols styrelsesråd. Jeg havde gerne set, at der var en dansk stemme i styrelsesrådet, der for eksempel kunne arbejde for flere penge til bekæmpelse af østeuropæiske tyvebander i Norden, men det skal vi så ikke være en del af længere," siger Bendt Bendtsen.

Få overblik over elementerne i den danske særaftale her.

To runder
Konkret skal to stykker EU-lovgivning gennem Europa-Parlamentet og resten af EU’s lovmølle, inden Danmarks Europol-aftale er en realitet.

Først skal Danmark tilføjes en særlig liste over lande, som Europol kan indgå samarbejdsaftaler med. Det er denne del af processen, som Europa-Parlamentet behandlede tirsdag.

Først derefter skal den konkrete danske særaftale vedtages.

Ud over at skulle gennem en høringsproces i Europa-Parlamentet skal begge dele også godkendes med kvalificeret flertal blandt EU-landene i EU's ministerråd.

Dokumentation

Tidslinje - vejen til en dansk Europol-aftale

3. december 2015: Et flertal af danskerne siger nej til at droppe retsforbeholdet og erstatte det med en tilvalgsordning, hvor blandt andet Europol-medlemskab var et af de tilvalg. 

8. december 2016: Regeringen præsenterer en skitse til en Europol-aftale, som er forhandlet på plads med EU-Kommissionen.

12. december 2016: Et enigt Folketinget beslutter, at Danmark skal søge at få en særaftale om Europol med baggrund i den skitse, som regeringen har fået forhandlet på plads med EU-Kommissionen.

15. december 2016: EU-Kommissionen mødes med formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, og formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk. Her bliver de enige om at sætte gang i den formelle proces, der skal lede til, at Danmarks særaftale kommer gennem EU's lovmølle.

Januar 2017 - april 2017: Aftalen skal i høring i Europa-Parlamentet, der dog ikke kan afvise aftalen, men blot gøre indsigelser. Den skal endvidere godkendes ved kvalificeret flertal i EU's ministerråd.

1. maj 2017: Danmark ryger formelt ud af Europol, hvis der ikke er en aftale på plads. Ellers overgår Danmark til en ny form for medlemsskab, der er aftalt med EU-Kommissionen.

Få overblik over skitsen til Europol-aftalen her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bendt Bendtsen

Formand for Synergi, fhv. minister, partiformand, MF, MEP og byrådsmedlem (K), leder af Altingets Maritime Netværk
HH-enkeltfag i regnskab og driftsøkonomi (Tietgenskolen i Odense 1988), politibetjent (Politiskolen 1978)

Morten Helveg Petersen

MEP (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00