Dansk Erhverv: Theresa May’s ”bluff”

Af Kasper Ernest
EU-chef i Dansk Erhverv

Hvad vil briterne?

Det har været et af de store spørgsmål det seneste halve år. Svaret er så øjensynligt nu kommet. Et såkaldt ”hårdt Brexit”. Det er i hvert fald udmeldingen fra Storbritanniens premierminister, Theresa May. Spørgsmålet er så, hvad man skal lægge i den udmelding?

I samme åndedrag falder nemlig truslen om skattekonkurrence og en ny britisk økonomisk model, hvis de ikke får det, de vil have: fri adgang til EU uden forpligtelser deres vej. Hvordan skal det så læses?

Truslen afslører de reelle ønsker
Normalt er trusler noget, man kommer med, når man netop vil opnå noget andet end det, truslen indebærer. Det er egentlig også tilfældet her. Briterne vil faktisk gerne på flere centrale områder blive i EU. De vil gerne være en del af for eksempel det indre marked for tjenesteydelser, for varer og ikke mindst for kapital, som er livsvigtig for Storbritannien.

De vil også gerne være med i EU’s uddannelses- og forskningssamarbejde samt det sikkerhedspolitiske samarbejde. Det er fortsat det reelle ønske.

Problemet er dog forsat, at Storbritannien:

1) ikke vil arbejdskraftsbevægelighed i EU (som de ellers er afhængige af, hvorfor briterne gav de østeuropæiske landes borgere adgang til landet, før EU-reglerne krævede det),

2) vil ud af EU’s toldunion, fordi de mener, at de selv kan forhandle bedre handelsaftaler verden over (signaler givet fra tredjelande i WTO, mangel på forhandlere i Storbritannien, handelsteorierne samt den praktiske erfaring tilsiger noget andet), og

3) ikke vil være underlagt EU-domstolen – man vil altså have lige adgang uden lige retsstilling.

Resten af klubben takker nej og står sammen
De resterende EU-lande, herunder Danmark, har pænt takket nej til briternes forslag om et indre marked uden arbejdskraftbevægelighed, et indre marked uden fælles toldsatser og et indre marked, hvor der ikke er lige retsstilling for alle.

Mange, særligt i erhvervslivet, havde måske forventet, at Storbritannien over det seneste halve år havde fundet ud af, at det bliver væsentligt dyrere for dem end for EU. På denne baggrund måske også, at Storbritannien ville slække på deres ufravigelige krav.

May har flirtet med tanker om slækkede krav i flere omgange og forvisset en lang række virksomheder om, at briterne nok skal få fortsat adgang til det indre marked. Men følelserne er for stærke i baglandet, bruddet i form af afstemningen for dramatisk, og den økonomiske rationalitet fortæret af bitterhed over manglende imødekommenhed af britisk indenrigspolitik.

På den anden side havde briterne håbet, at nogle af EU’s 27 resterende medlemmer ville begynde at få kolde fødder og dermed begynde at overveje Storbritanniens krav. Alle muligheder for at slå en kile ind mellem medlemslandene er forsøgt udnyttet. Efterhånden som EU-27 har cementeret sammenholdet, er desperationen i London vokset.

May tager konsekvensen og forsøger at splitte eliten fra folket
Oven på de seneste måneders dødvande tager premierminister Theresa May nu konsekvensen. Alle odds er i EU’s favør. Hun har derfor strategisk kun ét valg tilbage: Meld hårdt Brexit ud.

Det kan føre til to udkom.

Enten får truslen om skattekonkurrence og en ny britisk økonomisk model i kølvandet på en hestekur endelig splittet de 27 EU-lande. Det er en bevidst valgt dagsorden. Befolkningerne er blevet lovet en skattekamp af eliten. Kan briterne skabe frygt for en tabt skattekamp håber de, at det kan føre til en intern politisk splittelse i en række lande. Den splittelse kan Storbritannien så bruge til at forhandle en bedre aftale end ellers på kort, mellemlang og lang sigt. May genvinder suverænitet til en forholdsvis lille pris, EU ”gav” sig, briterne vinder. Genvalg er muligt.

Alternativt holder hun sit løfte i ly af en folkeafstemning, som hendes forgænger har fået skylden for, og sikrer, at Brexit betyder Brexit. Det kommer til at koste britisk økonomi rigtig dyrt på kort og mellemlang sigt. Det gør samtidig det lange sigte svært ift. et ny EU-UK frihandelsaftale. Men hun stod fast, hun var hårdfør, og hun gjorde folkets vilje til virkelighed. Samtidig kan hun gennemføre en lang række ønskede reformer som en del af ”en ny britisk økonomisk model”. Den nye Thatcher. Genvalg er muligt.

Det bliver en hård omgang
May håber altså, at en hård linje fra hendes side med en aggressiv udmelding om skattekonkurrence ny model i sidste ende vil knække EU-sammenholdet. Men bluffet er kaldt. EU står sammen.

Resultatet er en britisk økonomi, som vil blive udsat for en betydelig nedgang med udflytning af dele af finanssektoren, forhøjede forbrugerpriser, mindre handel og så videre.

I den situation, som regeringen nu for første gang for alvor anerkender, kan bluff blive til realitet. Briterne vil blive tvunget til at kigge på alle vækstfremmende reformer, herunder skattenedsættelser.