Dansk Europol-godkendelse bliver kørt lige til kanten

BRUXELLES: Det bliver med lodder og trisser, at Danmarks nye aftale med Europol når at blive færdig, inden den danske udmeldelse af EU’s politisamarbejde er en kendsgerning 1. maj.

Det bekræftede formand for Parlamentets Borgerrettighedsudvalg Claude Moraes, da udvalget torsdag morgen fik forelagt den færdige aftale.

Selv om Parlamentet kun har høringsret på aftalen, skal den stadig behandles ved yderligere to udvalgsmøder, før den kan sendes til afstemning i det fulde parlament. Det er planen, at et samlet EU-Parlament kommer til at stemme om aftalen 27. april.

Danmark uundværlig for Europol
Det giver EU’s Ministerråd tre dage til at få medlemslandenes tilsagn i en såkaldt skriftlig procedure, inden fælden klapper, og Danmark står uden for samarbejdet.

Til gengæld bliver aftalen mødt med velvilje blandt EU’s folkevalgte. Parlamentet stemte tidligere på året om at sætte Danmark på listen over tredjelande, som Europol kan indgå aftaler med. Her stemte 632 parlamentarikere for, mens kun ti var imod.

”Det giver os et klart billede af den sympati, som dette hus har for en aftale mellem Danmark og Europol,” sagde ordfører Agustín Diaz de Mera, der understregede, at ”Danmark er uundværlig for Europol”.

Overhalet af virkeligheden
Med den nye aftale mister Danmark sin plads og stemmeret i Europols ledelse og sin direkte adgang til Europols databaser, som danskerne lige nu er nogle af de mest ivrige brugere af. I stedet giver aftalen plads til, at dansktalende forbindelsesofficerer kan foretage søgninger for de danske myndigheder døgnet rundt.

Europol arbejder lige nu med at gøre det muligt for efterforskere at trække direkte på databaserne på mobile platforme ude i felten. Derfor vil det ifølge Radikales medlem af udvalget, Morten Helveg Petersen, hurtigt stå klart, at tiden allerede er løbet fra aftalen.

”Jeg tror ikke på, at det er langtidsholdbart i kraft af den teknologiske udvikling. For det øjeblik Europol går over til mobile platforme, så står vi der med vores molbo-løsning i en situation, hvor de andre har direkte adgang,” siger Morten Helveg Petersen.

Ses efter i 2020
EU-Kommissionen skal senest med udgangen af oktober 2020 komme med en vurdering af, hvordan aftalen fungerer i praksis. Her skal der også ses på, om den på sigt bør laves om til en rigtig tredjelandsaftale mellem Danmark og EU og ikke som nu mellem Danmark og Europol.

Medlem af udvalget for de europæiske socialdemokrater (S&D), Birgit Sippel, beklagede, at der ikke bliver en mere håndfast udløbsdato for aftalen, fordi parlamentets jurister finder, at aftalen befinder sig på lovmæssigt gyngende grund.

”Denne aftale bør kun være af overgangsmæssig karakter og lede til enten fuldt medlemskab eller en rigtig international aftale,” understregede Birgit Sippel.

Det fremgår også af aftalen, at den er betinget af, at Danmark forbliver i både EU og Schengen-samarbejdet, hvilket ikke er noget, der huer Dansk Folkeparti. Alligevel støtter DF’s medlem af Borgerrettighedsudvalget, Anders Vistisen, aftalen.

”Vi tager det én ting ad gangen Det første er at sikre dansk adgang og fordele af Europol. Så tager vi Schengen-udfordringen, når vi finder et flertal i Folketinget, der vil indføre en national grænsekontrol,” siger Anders Vistisen (DF).