Dansk Folkeparti: Vi bør være med i ny europaaftale

EU: EU-partierne på Christiansborg bør tage konsekvensen af valget til Europa-Parlamentet og invitere Dansk Folkeparti med i den nye europapolitiske aftale, mener partiet selv. Venstre og Socialdemokraterne afviser ideen.

Dansk Folkepartis store opbakning fra vælgerne til Europa-Parlamentsvalget bør åbne døren til den nye europapolitiske-aftale mellem "EU-partierne" på Christiansborg, mener Morten Messerschmidt (DF).
Dansk Folkepartis store opbakning fra vælgerne til Europa-Parlamentsvalget bør åbne døren til den nye europapolitiske-aftale mellem "EU-partierne" på Christiansborg, mener Morten Messerschmidt (DF).Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget.dk
Morten Øyen

Dansk Folkepatis store opbakning fra vælgerne til Europa-Parlamentsvalget bør få betydning for den danske europapolitik. Det mener valgets store stemmesluger og medlem af partiledelsen, Morten Messerschmidt.

”Jeg mener, at de øvrige partier på Christiansborg skulle tage konsekvensen af det Europa-Parlamentsvalg, der har været, og invitere Dansk Folkeparti ind i den nye europapolitiske aftale,” siger Morten Messerscmidt.

Ved valget fik Dansk Folkeparti 27 procent af stemmerne og blev dermed det største danske parti i Europa-Parlamentet med fire mandater. Og det bør partierne bag europaaftalen tage bestik af, når de nu i løbet af efteråret igen vil forsøge at nå til enighed om en ny aftale, mener Messerschmidt.

Er I overhovedet tilhængere af ideen om en europapolitisk aftale?

Fakta
Danmarks europapolitik:
Efter det danske nej til Maastricht-traktaten blev syv af Folketingets partier enige om det såkaldte nationale kompromis i oktober 1992. Aftalen dannede udgangspunkt for den danske regerings drøftelser med de daværende øvrige 11 EU-lande.

Den seneste brede aftale om den danske europapolitik blev indgået mellem Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre og Ny Alliance i februar 2008.

Kilde: EU-Oplysningen

”Jeg kan ikke rigtig se, hvad den har gavnet Danmark eller de europapolitiske partier de seneste mange år, men det må de jo om at vurdere. Men hvis man laver en europapolitisk aftale, så vil det være mærkeligt at udelukke det største europapolitiske parti,” siger han.

Kræver afklaring om forbehold
Konkret vil Dansk Folkeparti gerne have med i en europaaftale, at langt flere ting skal til folkeafstemning. For eksempel spørgsmålet om at genetablere grænsekontrollen. Og så ønsker Morten Messerschmidt, at der kommer en afklaring – en gang for alle – om de danske forbehold.

Hvis vi indgår en aftale med Dansk Folkeparti på europaområdet, så vil det blive den tyndeste kop the, jeg nogensinde har set.

Jakob Ellemann-Jensen (V)
Europaordfører

”Det skader Danmarks interesser at have det spørgsmål uafklaret. Og det er bedre så at tage en afstemning og få det afklaret engang for alle end at have danske ministre i Bruxelles, der med den ene mund siger, de snart vil afvikle forbeholdene, og med den anden, herhjemme, ikke tør gøre det,” siger han.

S: Intet har ændret sig
Regeringen går dog ikke med nogen planer om at inkludere Dansk Folkeparti i en ny aftale, fortæller Socialdemokraternes EU-ordfører, Morten Bødskov.

Trods Dansk Folkepartis gode valgresultat til Europa-Parlamentet mener han stadig, at det afgørende er, hvordan flertallet er på Christiansborg. Der er der stadig et stort ”EU-flertal”, og Socialdemokraterne vil ikke lave om på deres EU-politik, blot fordi Dansk Folkeparti gerne vil trække Danmark i en anden retning.

”Vi ser gerne, at så mange partier som overhovedet muligt er med i den europapolitiske aftale. Det er derfor, at det var godt for dansk europapoltik, da SF valgte at tilslutte sig den europapolitiske aftale. SF gjorde jo det, at de accepterede kernen i dansk europapolitik: At Danmark er bedst tjent ved at være så tæt på kernen af det europæiske samarbejde som overhovedet muligt. Det skridt har Dansk Folkeparti stadig ikke taget,” siger Morten Bødskov.

V: DF er ikke realister
Det parti, som efter det næste valg håber på at kunne danne en regering med Dansk Folkepartis støtte, er heller ikke solgt til tanken om at få dem med i europaaftalen. Venstres EU-ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, mener, at Dansk Folkeparti selv har afskrevet sig muligheden for at komme med i en ny europaaftale, idet partiet vil beholde retsforbeholdet og ikke af med det.

”Det er selvfølgelig udenrigsministeren, som leder forhandlingerne, men hvis vi skal have en europapolitisk vision, der kan bruges til noget, så skal den indgås af partier, som har et mere realitisk syn på verden, end Dansk Folkeparti har i øjeblikket,” siger Jakob Ellemann-Jensen.

Tynd kop the
Han giver heller ikke meget for argumentet om, at politikerne på Christiansborg bør tage bestik af, hvordan danskerne stemte til Europa-Parlamentet.

”Nu er det ikke Europa-Parlamentet, men Folketinget, der laver sådan en aftale. Og hvis vi indgår en aftale med Dansk Folkeparti på europaområdet, så vil det blive den tyndeste kop the, jeg nogensinde har set,” siger Jakob Ellemann-Jensen.

Det var oprindelig meningen, at en ny europapolitisk aftale skulle have været på plads inden sommeren 2013. Siden skulle den være færdig i god tid inden valget til Europa-Parlamentet i forsommeren i år. Kort før sommerferien annoncerede udenrigsminister Martin Lidegaard (R) og daværende skatteminister Morten Østergaard (R), at forhandlingerne ville blive genoptaget i august. Det er endnu ikke sket. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Morten Bødskov

Erhvervsminister, MF (S)
BA i samfundsfag (Aalborg Uni. 1994)

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00