Dansk kvægundtagelse trækker ud

KVÆG: Der går flere måneder, før EU træffer beslutning om den undtagelse, som sikrer danske kvægbønder særlige gødnings-fordele. Regeringens stædighed spænder ben, mener S.

EU’s Nitratkomite holdt mandag møde – uden Danmarks kvægundtagelse på dagsordenen. Regeringen må fremlægge, hvordan den vil få en undtagelse i hus, siger Socialdemokratiet. 
EU’s Nitratkomite holdt mandag møde – uden Danmarks kvægundtagelse på dagsordenen. Regeringen må fremlægge, hvordan den vil få en undtagelse i hus, siger Socialdemokratiet. Foto: Colourbox
Tyson W. Lyall

Regeringen har siden februar forsøgt at få kvægundtagelsen på agendaen. Ministeren må derfor nu lægge en plan frem, som viser kvægbønderne og os andre, hvad man vil gøre for at få undtagelsen på plads. Det her efterlader i alt fald indtrykket af en regering, som ikke har en plan i denne her sammenhæng

Simon Kollerup (S)
Fødevareordfører

Det bliver heller ikke i denne omgang, at Nitratkomiteen forlænger Danmarks såkaldte kvægundtagelse.

For selvom komiteen trådte sammen mandag formiddag, er der endnu ikke noget at glæde sig over for de danske kvægbønder. Danmark var nemlig slet ikke på dagsordenen ved mødet i Bruxelles.

Komiteens næste møde er ikke programsat endnu, men normalvis går der tre til fire måneder imellem, at komiteen sætter sig til mødebordet.

Dokumentation

Historien kort:

I forlængelse af regeringens landbrugspakke fra februar modtog miljø- og fødevareministeren i foråret en pilotskrivelse fra EU-Kommissionen.

Kommissionen mener, at landbrugspakken på enkelte områder er strid med både vandramme-, nitrat- og habitatdirektivet.

Regeringen er stadig i dialog med Kommissionen om spørgsmålet, som i værste fald kan ende med en retssag mod Danmark.

Mens dialogen er i gang, har EU valgt ikke at forlænge den danske kvægundtagelse fra nitratdirektivet, som ellers udløb 31. juli.

Kvægundtagelsen skal godkendes af Nitratkomiteen. Mandag 26. september 2016 mødtes komiteen – uden at have Danmark på dagsordnen. Næste møde i komiteen afholdes formentlig til december. 

Undtagelsen giver kvægbønder lov til (med såkaldt forhøjet harmonikrav) at udbringe 230 kilo husdyrgødning per hektar årligt mod normalt 170 kilo.

Undtagelsen er betinget af flere foranstaltninger, heriblandt:

* Krav om, at mindst 70 procent af arealet dyrkes med ”afgrøder med et særlig højt kvælstofoptag”.

* Græsarealer i omdrift må kun pløjes fra 1. marts til 1. juni.

* Jordbundsanalyser for kvælstof og fosfor foretages hvert fjerde år.

Den nuværende danske undtagelse blev vedtaget i september 2012 ved en afstemning i Nitratkomiteen. Holland, Nordirland, Italien og den nordlige del af Belgien gør brug af tilsvarende aftaler.

Kilder: Miljøstyrelsen, EU-Kommissionen, Landbrug og Fødevarer, Altinget og Information.


Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00