Danske parlamentarikere støtter Barroso-reform

EU: Et stort flertal af de danske europaparlamentarikere mener, at vælgerne skal være med til at vælge EU-Kommissionsformanden fremover. De er dermed åbne for reformforslaget fra José Manuel Barroso.
Danske europaparlamentarikere mener, at vælgerne skal være med til at vælge EU-Kommissionsformanden fremover.
Danske europaparlamentarikere mener, at vælgerne skal være med til at vælge EU-Kommissionsformanden fremover.
Morten Øyen

I dag er det medlemslandene, der nominerer kandidaten, og Parlamentet der godkender. Den rolle skal som minimum vendes. En EU-Kommissionsformand bør altid stå til ansvar over for de europæiske institutioner og ikke over for medlemslandene.

Jens Rohde (V)
Europaparlamentariker
Fakta
EU-Kommissionen er EU's "regering" og består af en politisk ledelse med en formand og 26 kommissærer med ansvar for hver deres politikområde. Kommissærerne bliver udpeget for en periode på fem år af medlemslandenes regeringer efter godkendelse af Europa-Parlamentet. Alle medlemslandene har én kommissær. Den nuværende Kommission, under ledelse af formanden José Manuel Barroso (Barroso II-kommissionen), blev udnævnt den 10. februar 2010 og sidder frem til den 31. oktober 2014.

Kilde: EU-Oplysningen
Vil det være et skridt i den rigtige retning, hvis vælgerne har en større indflydelse på, hvem der skal være formand for EU-Kommissionen fremover?

"Ja," lyder det fra et stort flertal af de danske europaparlamentarikere. Otte af de 13 parlamentarikere bakker desuden op om, at det er en god ide, hvis de europæiske partier peger på en kandidat til posten som kommissionsformand i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i 2014. To af parlamentarikerne er i tvivl, mens tre er imod.

Forslaget blev præsenteret af EU-Kommissionsformand José Manuel Barroso i hans State og the Union-tale og skal være med til at engagere vælgerne i valget af kommissionsformænd fremover.

Politisere debatten
"Formanden er en meget magtfuld person, da Kommissionen jo sådan set er en slags regering. Og det vil give mere legitimitet, hvis formanden blev valgt mere demokratisk," siger SF's Emilie Turunen.

0:000:00