DE: Forskere tager fejl om lobbyisme

Af Kasper Ernest
EU-chef i Dansk Erhverv

Gert Tinggaard og Urs Steiner Brandt trænger til en tur til Bruxelles. Det er den konklusion jeg drager, efter at have læst deres debatindlæg i Altinget 5. april.

Som med al lovgivning mener vi, at reguleringen af EU-lobbyister skal være baseret på fakta, hvorfor jeg her gør opmærksom på, hvordan systemet praktisk fungerer, og hvor Tinggaard og Brandt kunne have gavn af en studietur. Vi inviterer gerne.

Lobbyisme er ikke korruption
Grundlæggende er det misvisende at foreslå regulering i EU på baggrund af forholdene i USA. Der er stor forskel på det politiske system i EU og USA. En af de vigtigste forskelle er, at lobbyisme baseret på kampagnefinansiering ikke findes i EU.

Tinggaard og Brandt sætter mere eller mindre lighedstegn mellem lobbyisme og korruption, hvilket på ingen måde er retfærdigt. Lobbyister har den indflydelse, deres argumenter retfærdiggør plus legitimiteten fra den gruppe, de repræsenterer. De er værdifulde i lovprocessen og fungerer som realitetstjek. I EU-systemet er ekspertise valutaen. Embedsværket har brug for oplysninger om konsekvenser af forslag og forholdene i medlemsstaterne. Derfor er argumentationen det vigtigste for indflydelsen i Bruxelles, og der har erhvervslobbyister og andre lobbyister lige gode vilkår. Der er flere erhvervslobbyister end f.eks. forbrugerlobbyister i Bruxelles, men det er forkert at drage konklusioner som Tinggaards og Brandts.

Antal møder er ikke lig med indflydelse
At antyde, at NGO’er ikke har indflydelse på eksempelvis handelsaftaler, er forkert. Når Kommissionen skal forstå konsekvenserne af en handelsaftale, er det naturligt, at man bruger mere tid på at afdække konsekvenserne sammen med dem, der faktisk handler internationalt. Sådan får man bedre regler, og der er ingen modsætning i forhold til, at andre interesser høres. At forestille sig en-til-en repræsentation for alle interessenter er meningsløst og formentligt skadeligt i forhold til at få de faktiske forhold belyst ordentligt.

At beskrive alle erhvervsinteresser som én er fejlagtigt og sandheden er nærmere, at specifikke NGO’er har en fordel i at tale med én stemme.

Kasper Ernest
EU-chef i Dansk Erhverv

Virksomheder har lobbyister i Bruxelles, fordi EU-lovgivningen typisk rammer virksomhederne direkte. Vedtages der en lov om beskyttelse af forbrugerne, skal den lov kunne implementeres af virksomhederne, ellers er forbrugerne lige vidt og virksomhederne mister konkurrenceevne i forsøget på at overholde den. Det er derfor i alles interesse, at lovgiverne taler med erhvervslivet og med andre interessenter for at få skruet den bedste lovgivning sammen.

Det forholder sig ikke sådan, at alle erhvervslobbyisterne rotter sig sammen. Ofte er der ikke enighed mellem forskellige brancher, led i værdikæden eller lande. Handler det om, hvem der skal bære omkostningerne for transaktioner, er detailhandlen ikke nødvendigvis enige med bankerne. At beskrive alle erhvervsinteresser som én er fejlagtigt, og sandheden er nærmere, at specifikke NGO’er har en fordel i at tale med én stemme. At sætte lighedstegn mellem indflydelsen og antallet af møder (eller lobbyister) er ”Reductio ad absurdum”.

Der findes allerede regulering
Det lader til at være gået forskernes opmærksomhed forbi, at der allerede findes regulering af lobbyister i Bruxelles. Lobbyregisteret, som de fleste er registeret i (vores organisation inklusiv), indeholder mange oplysninger, og kommissærernes kalendere er offentligt tilgængelige.

Vi støtter åbenhed og er derfor registret i lobbyregistret, men det er ekstremt problematisk, hvis disse oplysninger bliver brugt til at konkludere, at flere møder betyder mere indflydelse. Sker det, er der en risiko for, at lovgiverne ikke vil prioritere de møder, der er behov for, men basere deres mødeaktivitet på, hvordan det ser ud i ”opgørelsen”.

Det vil være uhensigtsmæssigt i forhold til at få kommende lovgivning belyst tilstrækkeligt, og vi vil få lovgivning fra EU, der er løsrevet fra virkeligheden. Det kan ingen være tjent med. Alle skal komme til orde, der er vi enige med Tinggaard og Brandt - men det giver ikke mening, at det er målet, at alle skal have lige mange møder eller ansatte. Målet er at få den bedste lovgivning.