Demokratisk valg i Europa-Parlamentet

Af Bendt Bendtsen, 
MEP (Konservative), Det Europæiske Folkeparti (EPP)

Anna Rosbach er ked af, at hun ikke har haft indflydelse på valget af Europa-Parlamentets formand. I hendes store frustration, har hun skrevet et indlæg på Altinget.dk, hvori hun siger, at der reelt ikke har været tale om et valg, da min gruppe, Det Europæiske Folkeparti, og den socialistiske gruppe allerede i 2009 indgik en aftale om at dele formandsposten imellem sig. Derudover mener hun ikke, at socialisten Martin Schulz kan repræsentere hele Parlamentet, fordi han er fortaler for EU-samarbejdet. Magen til tudekiks skal man lede længe efter.

Det er typisk for EU-modstanderne. Alt hvad der foregår i Bruxelles er udemokratisk, ugennemsigtigt og forfærdeligt. Hvis ikke Rosbach formår at være mere nuanceret end som så, giver hendes udmelding fra Dansk Folkeparti ingen mening.

Kun repræsentativ magt
For det første er det vigtigt at påpege, at Parlamentets formand ikke har anden magt end den repræsentative. Derudover er en stor del af formandens arbejde at være administrator, idet han skal sørge for, at plenarmøderne forløber efter hensigten. På mange måder minder hans rolle om den rolle, som Folketingets formand har. Måden Parlamentets formand bliver valgt på, minder også meget om måden, man gør det på i Folketinget. Er der måske nogen, der kan huske, hvor mange kandidater der var til at blive formand for Folketinget, før Mogens Lykketoft blev valgt?

Anna Rosbach siger det jo selv, hvis der er modstand mod en kandidat, så stemmer folk ikke på vedkommende. Hvad er så problemet, Anna?

Bendt Bendtsen
MEP (Konservative), Det Europæiske Folkeparti

De to store grupper tæller tilsammen 461 af Parlamentets 754 medlemmer. Det er ganske normal praksis, at flertallet bestemmer, og hvis man er løsgænger eller medlem af et af Parlamentets mindre grupperinger, ja så har man ringe indflydelse på, hvem der bliver valgt. Men ikke hvem der er kandidat - alle kan stille op.

Hvad er problemet?
Selv er jeg ikke en stor fan af Martin Schulz. Han er en "gadedreng" og en mand, der har markeret sig med nogle vanvittige, socialistiske udmeldinger i denne valgperiode. Derfor stemte jeg - selvom jeg er medlem af Det Europæiske Folkeparti - på britiske Diana Wallis. Anna Rosbach siger det jo selv, hvis der er modstand mod en kandidat, så stemmer folk ikke på vedkommende. Hvad er så problemet, Anna?

Jeg har personligt mødtes med begge modkandidater, som har ført en aktiv valgkampagne, og jeg har dagligt fået mails eller videohilsner fra kandidaterne. Det har nærmest været umuligt for mig ikke at have en holdning til valget!

Jeg må respektere at Martin Schulz nu er blevet valgt, og at han er fortaler for EU-samarbejdet er jo ikke ulig størstedelen af Europa-Parlamentets medlemmer. Det kan ikke komme, som en overraskelse for Rosbach. Tværtimod vil en EU-modstander, der deler Rosbachs politiske tilhørsforhold ikke være en god talsmand for Parlamentet. Dem er der nemlig ikke særlig mange af!