Der er gået storpolitik i EMA-beslutning

KRITERIER: EU-lande er vildt uenige om, hvordan genhusningen af EU’s Lægemiddelagentur og Den Europæiske Bankmyndighed skal foregå, når de to EU-agenturer skal forlade London.

Foto: Scanpix / Johan Fraemst
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Enheden slår sprækker. Efter i et helt år at have stået skulder ved skulder, siden briterne stemte sig ud af EU-klubben, er harmonien mellem de 27 resterende medlemmer sat på prøve.

Det skyldes, at der for alvor er gået politik i beslutningen om, hvem der skal arve de to London-baserede EU-agenturer, som skal have et nyt hjem, når briterne efter planen forlader Unionen i 2019.

Tirsdag mislykkedes det europaministre fra de 27 øvrige EU-lande at blive enige om, hvordan agenturdysten skal foregå, når EU’s Lægemiddelagentur (EMA) og Den Europæiske Bankmyndighed (EBA) skal flyttes.

0:000:00