DF: Forskellig fortolkning af EU-regler skaber ulighed

Af Jørn Dohrmann (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Ofte hører man fra os på skeptiker-siden, at vi er tilfredse med alt det, som EU har gjort for at skabe frihandel og nedbryde toldmure, men at vi derimod ikke ønsker, at EU skal blande sig i national lovgivning såsom velfærdssystemerne i medlemslandene. Det var et af budskaberne fra Dansk Folkeparti i valgkampen op til valget til Europa-Parlamentet i foråret.

Men er EU nu også virkelig så god til førstnævnte? Skaber EU frihandel og gode konkurrencevilkår? Det kan man desværre ikke påstå. Ét af de helt store problemer for medlemslandene er deres vidt forskellige fortolkninger af de regler og forordninger, som udgår fra EU – og som et stykke hen ad vejen må være forskellige, så længe medlemslandenes udgangspunkter er ret forskellige.

Danske landmænd lider
Alligevel er forskellene et alvorligt problem. For nyligt afsagde tidligere transportminister Jacob Buksti i en kronik i Politiken en slags dødsdom over det danske landbrug, og helt i overensstemmelse med klassiske socialdemokratiske principper, blev hele skylden for problemerne i landbruget lagt over på landmændene. De ødelægger miljøet, er onde ved deres dyr og underbetaler deres østeuropæiske ansatte.

Men Jacob Buksti glemte meget nemt og bekvemt den kendsgerning, at danske landmænd lider under danske overfortolkninger af EU-direktiver. Tag nu bare lovgivningen vedrørende bræmmer. I Danmark er der bræmmer på ti meter, i Tyskland er der ingen – det kan man konstatere ved selvsyn, når man krydser landegrænsen og opdager, at landskabet på en eller anden måde er anderledes i Tyskland.

I Danmark skal landmændene nedfælde gyllen, hvilket kræver store ekstraomkostninger til bedre maskineri og koster flere arbejdstimer, i andre medlemslande kan de sprede det på marken. Eller tag udmøntningen af landbrugsstøtten, som det er op til det enkelte medlemsland at definere: I Danmark bruges midlerne på miljøtiltag, mens midlerne i Polen udbetales som direkte støtte til den enkelte landmand. Er det retfærdige konkurrencevilkår? Er der noget at sige til, at danske landmænd ser sig tvunget til at eksportere deres smågrise frem for at lade dem vokse sig store i Danmark?

Den danske overfortolkning – og fejlfortolkning – af EU-regler koster dyrt for erhvervslivet, og det er særdeles dårligt nyt i en tid, hvor Danmark med rutsjebanefart nærmer sig den nedre halvdel på OECD's vækstliste

Jørn Dohrmann (DF)
MEP

Overfortolkning koster arbejdspladser 
Man må forstå, at økonomi består af mange forbundne enheder og afledte effekter. Når smågrise eksporteres til udlandet, går der masser af arbejdspladser tabt i Danmark og inden for rigtigt mange forskellige brancher. Dermed kan problemets afledte effekter heller ikke reduceres til landbruget alene.

Det berører også leverandører af maskiner og leverandører af serviceydelser – og her er vi tilbage ved problematikken omkring arbejdskraften: Det er klart, at når danske landmænd skal være flere gange mere effektive end deres europæiske konkurrenter, så må de spare, hvor de kan komme af sted med det, og så falder valget ganske rigtigt ofte på praktikanter fra Østeuropa. Kassen er ofte tom, når det kommer til at udbetale lønninger.

Men der kan også nævnes andre problemer. Såsom EU-kravet om ammoniak-reduktion på 24 procent. Rammer det lige hårdt overalt? Nej, naturligvis ikke. Det rammer hårdest i et land som Danmark, hvor man i forvejen har gjort meget for at udlede mængden af ammoniak, således at udgangspunktet er et helt andet end i Tyskland, Polen eller Rumænien. Jeg kan også nævne vandafledningsafgiften, der i f.eks. Tyskland er et ukendt begreb.

Og så kunne jeg også komme ind på transportområdet, men det vil kræve et indlæg af tilsvarende størrelse at gennemgå skævhederne på dette område. Dog kan det konstateres, at de fleste lande har vejafgifter for lastbiler, mens Danmark stadig står med håret i postkassen, og dermed sættes danske vognmænd i en yderligere klemme.

Hovedpointen er, at den danske overfortolkning – og fejlfortolkning – af EU-regler koster dyrt for erhvervslivet, og det er særdeles dårligt nyt i en tid, hvor Danmark med rutsjebanefart nærmer sig den nedre halvdel på OECD's vækstliste. Vi investerer ikke nok i innovation, hedder det blandt andet. Nej, det er klart, når de fleste ressourcer skal bruges på i det hele taget at holde skruen i vandet.

Der skal ryddes op
I Danmark har vi på grund af vores skatte- og afgiftstryk formentligt verdens mest effektive virksomheder, og det gælder også på landbrugsområdet. Men vi er nødt til at rydde op i de åbenlyse uretfærdigheder, hvis de forskellige erhverv i Danmark skal overleve i konkurrence med EU-lande, som fortolker reglerne anderledes og fordeler støttemidler fra samme kasse efter helt andre kriterier. Det er vi nødt til, hvis vi skal overleve.