DF: Ignorér Europa-Parlamentets kværulanter

Af Anders Vistisen (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet 

I dette øjeblik kan veteraner fra jihad i Syrien og Irak være på vej tilbage til København, Berlin og London.

Vi har for nylig set i Storbritannien, Canada, Frankrig og Belgien, at islamisk terror ikke kræver grundig logistisk planlægning og sprængstoffer; et par handlekraftige fanatikere, som er optændt af koran-citater og had til Vesten og blot bevæbnet med et automatvåben og en kniv, kan på få minutter dræbe og lemlæste tilfældige borgere på Nørreport Station, i Tivoli eller Copenhagen Maraton og sprede skræk i hele samfundet.

Defor må vi desværre tage midler i brug, som vi helst ville undgå.

Registrer flypassagere
Et eksempel er, at vi har brug for at opsamle viden om, hvem der flyver fra og – vigtigst - til Europa og mellem de enkelte lande.

Det skal være muligt at se, om en passagers rejsemønster sammenholdt med andre data om hans opførsel påkalder sig mistanke, så vores og andres sikkerhedstjenester kan handle i tide.

Det er de samme folk, som altid jamrer over tv-overvågning og databaser for fingeraftryk. Når de ikke kan få flertal i deres hjemlande, løber de til fjerne domstole i Luxembourg og Strasbourg og henviser til ”privatlivets fred”.

Anders Vistisen (DF)
MEP

Det er ikke ”at lade terroristerne vinde”, men et nødvendigt svar på, at vi såvel indefra som udefra bliver udsat for hellig krig. Vi må heller ikke tage væske eller en ostehøvl med ombord på flyene, og vi må alle finde os i den mest intime kontrol i lufthavnen; men det affinder vi os med, fordi vi ikke vil ende livet i et 9/11-flammehav.

Efter Paris-massakren har EU-landenes regeringer udtrykt ønske om et sådant Passager-Navne-Register, PNR. Det lyder som sund fornuft, men den tæller ikke i Europa-Parlamentet, hvor en alliance af rød-grønne og liberale kværulanter blokerer for en aftale.

Det er de samme folk, som altid jamrer over tv-overvågning og databaser for fingeraftryk. Når de ikke kan få flertal i deres hjemlande, løber de til fjerne domstole i Luxembourg og Strasbourg og henviser til ”privatlivets fred”.

Gå uden om EU
Men hvis vi lader dem bestemme, bliver der ikke noget liv, endsige privatliv, at ”frede”. Deres naivitet og dumstædighed er farlig, og derfor skal de ignoreres. De europæiske lande må derfor selv, udenom EU, indgå indbyrdes aftaler og udveksle data, som højner sikkerheden.  

EU har siden 2008 brugt 60 millioner kroner på et program mod ”radikalisering” og vil nu afsætte yderligere 150 millioner kroner på tolerance- og inklusionsterapi samt omsorgsfulde tilbud til unge fanatiske islamister.

Men i stedet burde vi bruge pengene på mere tryghed - for borgerne og ikke for islamisterne. Pengene bør bruges på målrettet overvågning og på den grænsekontrol, som EU-politikerne lige indtil for nylig forsøgte at latterliggøre. Nu er de klædeligt stille, for hvad nu hvis grænsekontrol gør det bare lidt sværere for hellige krigere at indsmugle skydevåben til brug i Danmark.

En skønne dag har vi måske igen skabt så meget tryghed, at vi ikke behøver at indskrænke vores frihed. Men forinden har vi en dødsensfarlig modstander, som vi skal have uskadeliggjort.