Ekspert om EU’s minedrømme: Grønlændere kan have mere gavn af et stort kørekort end en uddannelse i minedrift

Miljøforskeren Anne Merrild Hansen er vokset op i Narsaq, tæt på Grønlands gigantiske mineraldepot i Kvanefjeld. Nu advarer hun EU mod at satse på miner tæt på byerne i Grønland.

Frygten for uran fra mineprojektet i Kvanefjeld fik i årene op til valget i 2021 grønlænderne til at genoplive det danske "Atomkraft? Nej tak" med kampagnen "Urani Naamik" (Uran nej tak). 
Frygten for uran fra mineprojektet i Kvanefjeld fik i årene op til valget i 2021 grønlænderne til at genoplive det danske "Atomkraft? Nej tak" med kampagnen "Urani Naamik" (Uran nej tak). Foto: Valdemar Ren/Ritzau Scanpix
Kirstine Erika CrenzienRasmus Raun Westh

Utryghed. Det er følelsen, som beboere i Narsaq sidder tilbage med, efter mineselskaber har undersøgt muligheden for at udvinde kritiske råstoffer få kilometer fra deres by. De føler sig ikke hørt og taget med i betragtning i løbet af processen.

Det fortæller Anne Merrild Hansen. Hun er planlægningsingeniør med ekspertise i råstofudvinding i Arktis og leder af Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet.

Og så er hun opvokset op i Narsaq – byen, der er er blevet kendt for at være nabo til Kvanefjeld, Sydgrønlands store mineraldepot.

0:000:00