Eksperter: Afstanden vokser mellem EU og USA

BRUXELLES: Europæerne vil forsøge at kickstarte det transatlantiske forhold, når den amerikanske præsident torsdag morgen for første gang mødes med EU’s ledere i Bruxelles.

Ifølge formand for Det Europæiske Råd Donald Tusk er hans mål med mødet at overbevise sin navnebror Donald Trump om vigtigheden af, at ”den frie verden går sammen om at forhindre en post-vestlig verdensorden”.

Men mødet kommer på et tidspunkt, hvor relationerne på tværs af Atlanten i bedste fald ligger i dvale, i værste fald er på vej ned ad bakke.

”Forholdet er stadig relativt intakt. Men afstanden bliver større og større,” siger Sebastian Dullien, der er seniorforsker ved tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR) i Berlin.

Ingen fan af EU
”Trump er skeptisk over for det europæiske projekt. Som mange nok kan huske, mente han, at det var godt for briterne, at de forlod EU, og at andre ville følge efter”.

”Selv om han siden er vendt 180 grader, er han stadig ikke nogen stor fan af EU’s integration. Måske fordi hele strukturen er for indviklet for ham at forstå. Det kommer ikke til at ændre sig, fordi Trump har svært ved at se, at han har brug for europæerne,” siger Sebastian Dullien.

Derfor bliver en del af øvelsen da også at overbevise Donald Trump om, at EU som blok har en værdi for ham, for eksempel i kampen mod terror og som handelspartner, lyder det fra kilder i Bruxelles.

På mødet, der kun vil vare en time, vil europæerne også forsøge at overbevise Trump om, at han ikke skal trække amerikanerne ud af FN’s store klimaaftale, sådan som han har truet med.

Men det er i første omgang en stor prioritet at få skabt personlige relationer mellem parterne, der lige nu ikke kender hinanden, er beskeden fra Tusk Tower.

På standby
Det er der behov for, lyder vurderingen fra seniorforsker Giovanni Grevi fra Bruxelles-tænketanken European Policy Centre. For lige nu ved europæerne ikke, hvor de har amerikanerne.

”Forholdet er sat på politisk standby,” siger Grevi.

”Der er mange spørgsmål, der hviler over, hvilken tilgang den amerikanske administration overhovedet har til Europa.”

Usikkerheden bliver forstærket af, at den nye Trump-administration endnu ikke har besat en række nøgleposter både i Europa og i det amerikanske udenrigsministerium. Der er ingen EU-ambassadør, inden NATO-ambassadør, og samme mønster ses ude i EU-hovedstæderne.

”Der er meget få samtalepartnere, hvilket gør det meget svært at forstå, hvilken tilgang administrationen kommer til at få. Derfor handler mødet først og fremmest om at få fingeren på pulsen, få lært hinanden at kende og få skabt en fornemmelse af, hvor interesserne mødes og skilles, bag om retorikken og slagordene,” siger Giovanni Grevi fra EPC.

Udiplomatisk
Forholdet mellem parterne kom dårligt fra start, fordi EU-lederne så Donald Trump læne sig kraftigt op ad den kendte britiske EU-skeptiker og tidligere UKIP-leder Nigel Farage under valgkampen, hvor den kommende amerikanske præsident ud over at prise Brexit også nåede at beskrive Unionen som et politisk instrument for tyskerne.

Tusk kom til gengæld til at omtale Trumps sejr som en global trussel på linje med Rusland og radikal islam, hvilket heller ikke var en vending hentet fra den diplomatiske håndbog.

Selv om præsident Trump har vist sig langt mere pragmatisk end kandidaten Trump og for nylig gik så langt som til at kalde Unionen ”vidunderlig”, skal europæerne dog ikke forvente sig, at de med ham får en reel partner på verdensscenen, vurderer Sebastian Gullien fra ECFR.

”Hvis vi ser på Obama og hans finansminister Timothy Geitner, så var de dybt involverede i eurokrisen, hvor de lagde pres på Tyskland og Frankrig for at få dem til at tage sig sammen og handle. Det er ikke noget, man kan forvente sig af den nye administration,” siger Gullien.

Må se til anden side
Han mener, at det er led i et generelt skifte i den amerikanske udenrigspolitik, hvor Trump med sin såkaldte America First-politik underminerer USA’s stilling globalt.

”Trump er i gang med at sætte amerikanernes bløde magt i verden over styr, og det vil også fremover været et problem,” siger ECFR-forskeren.

På sigt kan det betyde, at europæerne bliver nødt til at se sig om efter andre venner, mener Gullien. Især hvis Trump gør alvor af sine trusler om at indføre en række protektionistiske tiltag i handelspolitikken, der vil ramme europæerne, sådan som han allerede har gjort over for tidligere allierede som Canada og Mexico.

I forvejen har amerikanerne lagt forhandlingerne om en stor frihandelsaftale med europæerne på is, og Trump har raslet med sablen over for Tyskland, fordi han mener, at den tyske eksport til USA skader amerikanske jobs.

”Europæerne kommer måske til at lede efter nye alliancer. Særligt hvis der kommer en handelskrig, kan europæerne gå i ledtog med Kina og Japan. Det vil måske forbedre Kinas stilling i verden, fordi de kan tilbyde sig selv som en mere troværdig partner, end amerikanerne kan,” siger Sebastian Gullien.