En politisk dronning rykker til Bruxelles

Der var ingen, der for alvor havde forventet, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ville udpege den radikale Margrethe Vestager til landets nye EU-kommissær, da hun en lørdag nat i slut-august tog ordet foran den danske pressekorps i Bruxelles.

Ifølge den europæiske presse havde statsministeren selv været i seriøst spil til posten som præsident for Ministerrådet, som få timer for inden var gået til polske Donald Tusk.

Og selv om rygtet om Margrethe Vestagers mulige EU-exit var begyndt at svirre på Christiansborg og i EU-hovedstaden, var det kun formiddagspressen og et par politiske kommentatorer, der var gået videre med det.

Men det var netop det, statsministeren gjorde. 

Jeg er blevet tillagt mangt og meget. Men faktum er, at Radikale er et lille parti, og hvis vi ikke lytter til andre og finder fælles løsninger, der dækker på tværs, er der intet, som kan lade sig gøre. Det gælder også i det europæiske samarbejde.

Margrethe Vestager
Kommende kommissær

Og klokken 00.39 bekræftede hovedpersonen det selv på Twitter:

”Helle har netop sagt det. Jeg glæder mig utrolig meget til opgaverne som dansk kommissær,” tweetede Margrethe Vestager, som ellers tidligere blankt havde afvist, at hun sigtede efter en karriere på en international toppost.

Men med udsigten til en tung, økonomisk kommissærpost kunne den EU-begejstrede politiske leder for de Radikale alligevel ikke sige nej til at bytte kontoret på Slotsholmen ud med et i EU-Kommissions højborg, Berlaymont.

Fra spærregrænse til nytårstaffel
Beslutningen blev straks mødt med glæde i Bruxelles-kredse, hvor den 46-årige dansker længe har haft en funklende stjerne i det politiske establishment.

”Hun er ekstremt velrespekteret og både slagkraftig og konstruktiv i sine indlæg. Jeg er slet ikke i tvivl om, at hun vil blive en fremragende EU-kommissær,” siger franske Michel Barnier, der i de seneste fem år har været EU’s kommissær for det indre marked.
Michel Barnier er en af dem, landets nu forhenværende økonomi- og indenrigsminister havde et tæt samarbejde med under det danske EU-formandskab i 2012.

Nu skal Margrethe Vestager som konkurrencekommissær selv være med til at fastsætte de politiske koordinater for fremtidens fælleseuropæiske kurs.

Efter tre årtier i dansk politik, hvoraf syv af årene var som politisk leder for de Radikale, har præstedatteren fra Vestjylland sagt farvel til Christiansborg og den indenrigspolitiske kamparena.

I de år nåede hun at tage turen fra spærregrænsen, medlemsflugt og nær-politisk udstødelse til den absolutte regeringstop med ministerbil og chauffør, månedlige rådsmøder i Bruxelles og nytårstaffel hos dronningen.

En super forberedt pragmatiker
Margrethe Vestager har uden tvivl sat sine markante aftryk på dansk politik, selvom hun langt fra har været lige populær i alle gruppeværelserne på Christiansborg.

”Det er åbenlyst for enhver, at der er store politiske uenigheder mellem Enhedslisten og de Radikale. Og derfor naturligvis også med Margrethe Vestager, da hun har stået i spidsen for partiet,” siger Johanne Schmidt-Nielsen, politisk ordfører for Enhedslisten.

Både politisk allierede og modstandere beskriver hende først og fremmest som en både grundig og saglig politiker, der om nogen formår at spille det politiske magtspil.

“Hun er altid super forberedt og inde i materien, og det er svært for politiske modspillere, økonomiske journalister og fagfolk, der skal forholde sig kritisk til hende, at fange hende i en ukorrekthed,” siger den radikale kulturminister og forhenværende politiske leder, Marianne Jelved.

Hun har fulgt Margrethe Vestager tæt, siden hun som 25-årig blev udpeget som landsformand for det socialliberale midterparti. Hun mener, at Margrethe Vestager fra begyndelsen af har haft en naturlig autoritet og myndighed, som hun aldrig har været bange for at vise omverdenen.

“Jeg husker, hvordan hun som helt ung skulle håndtere forretningsudvalget i det Radikale Venstre, som på det tidspunkt bestod af de største og mest trænede manipulatorer i partiet. Der sad den unge pige og fik dem overbevist om, at hendes kurs var den rigtige,” siger Marianne Jelved, der overlod posten som politisk leder af midterpartiet til Margrethe Vestager i 2007.

De Konservatives forhenværende formand, Lars Barfoed, nåede både som minister i VK-regeringen og som partiformand at indgå flere forlig og aftaler med Margrethe Vestager.

Han betegner hende som “en saglig politiker, der holder sig til fakta og evidens”.

“Det betyder ikke, at hun ikke også er ideologisk, men hun har en pragmatisk tilgang til politik, og det får hun også brug for at have i Kommissionen. Her er det netop det faglige og saglige, der er det bærende,” siger han.

Arrogant og hård
Samme karakteristik kommer fra Venstres Claus Hjort-Frederiksen, som har fulgt hende, siden hun begyndte i dansk politik.

Men der er dog også en anden og mindre sympatisk side af hende, understreger den forhenværende finansminister.

“Margrethe Vestager kan fremstå meget arrogant under forhandlinger og debatter i folketingssalen. Det ligger jo i det radikale gen, at partier, som mener noget andet, er mindre begavede. Derfor følte jeg mig næsten som et dårligt menneske, når jeg forhandlede med hende.”

Flere kilder, som Altinget har talt med uden for citat, betegner hende samtidig som en hård og til tider ufleksibel politiker, der ikke altid gider at lytte til kritik fra politiske modstandere og kritikere.

“Jeg ved ikke, om man skal kalde hende hård,” forklarer Marianne Jelved.

“Men det er rigtigt, at der er ting, hun simpelthen ikke vil acceptere eller bruge sin tid på. Det kan både være en styrke, for hun får skabt disciplin omkring sig, hvilket er vigtigt som politisk leder. Men i palaver-danmark kan det også føre til, at nogle føler sig stødt. Blandt andet i det radikale bagland, som er fyldt med diskussionsklubber. Her er det ikke alle, der har været vant til en ledertype, der så klart har sagt, hvad hun står for, og hvilken vej hun vil gå.”

“Jeg er blevet tillagt mangt og meget”
Margrethe Vestager selv hæfter sig ikke overraskende ved den positive karakteristik af hendes person og lederevner.

“Jeg tror, at nogle af dem, der beskriver mig som eksempelvis ufleksibel og dårlig til at modtage kritik, har en rem af huden selv. Jeg har det personligt sådan, at jeg nemmest kan forholde mig til mennesker, når jeg ved, hvor de står, og hvor deres grænser er. Så ved jeg selv, hvad jeg har med at gøre. Hvis de pludselig ændrer grundsynspunkt, ved jeg jo ikke, hvor det hele ender,” siger hun.

Margrethe Vestager er flere gange i de seneste tre år blevet udpeget af både pressen, politiske kollegaer, meningsdannere samt erhvervs- og interesseorganisationer til at være regeringens reelle nummer ét foran statsministeren.

Heriblandt i Altingets magtanalyse, som blev offentliggjort for to år siden.


“Jeg er blevet tillagt mangt og meget. Men faktum er, at Radikale er et lille parti, og hvis vi ikke lytter til andre og finder fælles løsninger, der dækker på tværs, er der intet, som kan lade sig gøre. Det gælder også i det europæiske samarbejde,” understreger Margrethe Vestager.

Skal høre hvordan klaveret spiller
Formelt set skal Margrethe Vestager først godkendes af Europa-Parlamentet, før hun kan begynde sin femårige kommissærtjans i Bruxelles i slutningen af året.

Og hun er selv klar over, at det kommer til at tage tid, før hun er helt på plads i de nye omgivelser.

“Det tog mig år, før jeg fandt ud af, hvordan Christiansborg fungerede med mellemetager og underlige forkortelser på dørene. Derfor bliver det en stor forandring, at jeg nu skal befinde mig rent fysisk et andet sted, hvor der også bliver talt andre sprog, og hvor der er en større kulturel spændvidde. Derfor kommer jeg til at have store ører til at begynde med, så jeg kan høre, hvordan klaveret spiller,” siger Margrethe Vestager, der ud over dansk og engelsk også taler fransk til hus- men ikke forhandlingsbehov.

Helt ukendt er Margrethe Vestager dog ikke i EU-systemet. I sine tre år som økonomi- og indenrigsminister fik hun opbygget et solidt netværk i EU-kredse, og plusordene sidder løst på både de politiske kollegaer og embedsværket i Bruxelles.

Hun bliver beskrevet som pragmatiker, der dog ikke forsøger at stryge nogen i EU-land med hårene. Derudover har hun opnået respekt fra både kolleger og embedsværk for at kunne de allertungeste sager på fingerspidserne.

I sin tid som minister havde hun fingrene helt nede i noget af den mest komplicerede bankregulering, Unionen har produceret i oprydningen efter eurokrisen. Heriblandt under det danske formandskab, hvor hun fik stor ros for at have forhandlet et direktiv om kapitalkrav til bankerne på plads, som var notorisk indviklet og samtidig politisk sprængfarligt.

Siden har hun gjort sig bemærket under forhandlingerne om en ny europæisk bankunion, fordi hun leverede en model, som tillader lande uden for den fælles mønt at komme med på lige fod med eurolandene.

“Hun kan spillet, hun har kvindelig charme, hun har faglig viden, og så har hun politisk tæft. Den kombination er ret god hernede,” lyder det fra en EU-kilde, som ønsker at være anonym. 

Tæt på departementscheferne
I hendes politiske netværk finder man blandt andet den magtfulde tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, og en række andre økonomi- og finansministrene fra medlemslande både inden og uden for euro-samarbejdet. 

Hendes evne til at se den økonomiske politik fra flere perspektiver er noget af det, som folk hæfter sig ved i Bruxelles.

Derudover fremhæver hun selv, at hun har fået opbygget et personligt, godt forhold til mange af de departementschefer, som har dækket ind for de forskellige ministre, når de ikke har kunnet komme til rådsmøderne.

“Vi ministre kommer og går, mens en række af departementscheferne også vil være der, når regeringerne skifter i Europa,” forklarer hun.

Netværket har hun allerede gjort aktivt brug af, da hun som minister gennemførte en lobbyturné til Berlin, Paris, London og Bruxelles for at redde danske realkreditobligationer fra at blive set som andenrangspapirer i EU-systemet.

Vigtigt med netværk
Til gengæld har Margrethe Vestager ikke haft sin vante gang i det stadig mere indflydelsesrige Europa-Parlament, siden hun selv var praktikant for sit parti dernede i 1991.

Det kommer hun ikke udenom i sit nye job, hvor kommissærerne i tide og utide står skoleret for de folkevalgte.

Hun skal også lære at begå sig på sin nye arbejdsplads, som har sine helt egne politiske spilleregler. Det forklarer den forhenværende Venstre-formand Henning Christophersen, der selv var kommissær op igennem 80‘erne og 90‘erne. 

I modsætning til den hjemlige regering, hvor hver minister ruger over sit eget ressortområde, er EU-Kommission et kollegialt organ, hvor alle 28 kommissærer diskuterer de forskellige politikpunkter. Det skal hun bruge, mener han.

“Hun bliver ikke magtfuld, hvis hun bare sidder og glor på sin portefølje. Indflydelse kræver, at man har maksimal mulighed for at blande sig i sine kollegers arbejde,” siger Venstre-manden, der bliver betegnet som den mest magtfulde kommissær, Danmark nogensinde har haft.

Ikke radikal længere
Selv om Margrethe Vestager formelt set er hele EU’s kommissær og skal være fri af nationale bånd, vil hun i realiteten især hjemmefra blive anset for at være Danmarks repræsentant i Kommissionen. Derfor bliver hun nu nødt til at tone partilinjen ned og være mere politisk lydhør over for andres mening, end hun ellers har haft for vane, lyder vurderingen.

“Margrethe Vestager skal opfattes som hele Danmarks kommissær og ikke blot De Radikales, så derfor skal hun holde op med at være Radikal,” siger Henning Christophersen.

Margrethe Vestager har endnu ikke taget stilling til, hvordan hun vil få samarbejdet med de hjemlige politiske ledere op at stå. Det første års tid kommer hun dog til at pendle mellem København og Bruxelles, da hun først har planer om at flytte formelt derned om et år.

Hun er bevidst om, at hun bliver en vigtig stemme for Danmark i Kommissionen.

“Men det er den fælleseuropæiske interesse, der er i centrum,” understreger Margrethe Vestager.

Denne artikel er en del af Altinget : magasin. Læs hele magasinet her.