Energisparekrav deler Parlament og medlemslande

EU: Medlemslandene vil droppe Kommissionens mål om at skære tre procent af energiforbruget i offentlige bygninger. Parlamentet vil fastholde sparekravet. Det er usikkert, om der kan indgås en energispareaftale under dansk EU-formandskab.
Energi- og klimaminister Martin Lidegaard sidder for bordenden, når EU i øjeblikket diskuterer energibesparelser.
Energi- og klimaminister Martin Lidegaard sidder for bordenden, når EU i øjeblikket diskuterer energibesparelser.Foto: Rådet for Den Europæiske Union
Morten ØyenKlaus Ulrik Mortensen

Hvis vi kan hæve ambitionsniveauet i forhandlingerne med Rådet, kan vi skabe to millioner job i Europa med dette direktiv, og her spiller renovering af offentlige bygninger en stor rolle. Derfor vil jeg i forhandlingerne holde fast i, at det skal gælde for alle offentlige bygninger og ikke kun centraladministrations.

Britta Thomsen
MEP, (S)
Fakta
EU-Kommissionens forslag til direktivet skal få europæerne til at forbruge mindre energi gennem:
  • Energieffektivisering i den offentlige sektor, heriblandt krav om energirenoveringer (tre procent om året for bygninger med mere end 250 kvm).
  • Samtidig skal medlemsstaterne sikre, at offentlige organer kun køber produkter, tjenester og bygninger, som opfylder høje krav til energieffektivitet.
  • Energispareforpligtelser for energiselskaberne
  • Energisyn og energiledelsessystemer samt måling af energiforbrug og informativ fakturering
  • Energieffektivisering af energiforsyningen (bl.a. fremme af energieffektiv opvarmning og køling, energikonvertering samt energitransmission og distribution)
  • Tværgående bestemmelser (bl.a. om certificeringsordninger og fremme af energitjenester).
Da de europæiske energiministre på rådsmødet 14. februar behandlede EU-Kommissionens forslag til energieffektiviseringsdirektivet, var det ordet "governmental" og ikke længere "public", der beskrev, hvilken type bygninger der skal underlægges EU's energisparekravet.

Dermed tyder meget på, at det oprindelige forslag om tre procent besparelse på energiforbruget om året i medlemslandenes offentlige bygninger skal indskrænkes til kun at gælde centraladministrationens bygninger.

Og den melding skaber glæde i de danske kommuner, som dermed ser ud til at slippe for kravet fra EU.

"Jeg er selvfølgelig tilfreds med det kompromis. Vi har hele tiden sagt, at vi godt vil tage vores del af ansvaret og levere øgede energibesparelser, men vi vil måles på effekten og ikke ud fra en stribe rigide kriterier, som straffer dem, der i forvejen har gjort meget på området," siger formanden for KL's internationale udvalg, borgmester i Viborg Søren Pape Poulsen.

0:000:00