EP-formand afviser kritik om udemokratisk valg

Mit valg som formand var demokratisk. Medlemmerne stemte efter deres egen overbevisning. Der var to andre fremragende kandidater

Martin Schulz
Formand for Europaparlamentet

Trods beskyldninger om mangel på demokrati i EU-systemet, holder Europa-Parlamentets nye formand, Martin Schulz, fast i, at demokrati har den allerhøjeste prioritet for ham. 

"Demokrati på EU-plan er en topprioritet for Europa-Parlamentet. Vi vil kun acceptere noget, der lever op til højeste demokratiske standarder - hvad enten det handler om direkte lovforslag fra de europæiske borgere som borgerinitiativet eller i valget af Kommissionen," siger Martin Schulz over mail til Altinget.
 
Udmeldingen kan forekomme lidt paradoksal set i lyset af det politiske røre, der opstod i kølvandet på Schulz' eget formandsvalg i begyndelsen af året.

De små grupper i Parlamentet kritiserede nemlig valget af ham som formand for at være udemokratisk på grund af en forudgået aftale mellem Parlamentets to største grupper. I juni 2009 aftalte de konservative (EPP/ED) og socialdemokraterne (S&D) nemlig at dele formandsposten mellem sig i valgperioden fra år 2009-2014.    

Politisk studehandel
En af de stærke kritiske røster kom fra Anna Rosbach, løsgænger i Europa-Parlamentet.

"Den form for politiske studehandler er udtryk for en manglende tiltro til en åben demokratisk proces. Det har betydet, at der ikke har været en reel valgkamp med forskellige kandidater. Martin Schulz bliver derfor formand uden et demokratisk mandat fra de folkevalgte medlemmer," skrev hun i et debatindlæg i januar (se links).

Kandidater i protest
Martin Schulz afviser imidlertid, at Parlamentets valg af ham som formand skulle være foregået på udemokratisk vis.

"Mit valg som formand var demokratisk. Medlemmerne stemte efter deres egen overbevisning. Der var to andre fremragende kandidater."

Men Anna Rosbach mener ikke, at de to modkandidater var reelle. De stillede op i protest over den aftale om formandskabet, som socialdemokraterne og de konservative havde indgået.

"Niri Deva og Diana Wallis stillede jo ikke op, fordi de troede, at de kunne vinde. De var protestkandidater. Jeg havde foretrukket, at der var flere rigtige kandidater, som hver især havde en chance for at vinde. Så kunne Parlamentet have ført en reel politisk debat om, hvilken formand der ville være den bedste." 

Heller ikke Morten Løkkegaard (V) mener, at hans partifælle Diana Wallis havde en reel chance for at vinde.

"Diana er en god kandidat, men desværre realistisk set chanceløs," sagde Morten Løkkegaard til Altinget forud for formandsvalget i januar.

Mangel på politisk debat
Der manglede en politisk debat forud for valget af Martin Schulz, mener Anna Rosbach.

"Kandidaterne fik ikke lov til at holde tale foran det samlede parlament, da de tre største grupper ikke ønskede dette. Derfor måtte kandidaterne ud i alle de politiske grupperinger for at fortælle om deres program om mærkesager."

Og her ser den nye parlamentsformand faktisk et sted, hvor han håber, at Parmanentet kan blive bedre.

"Jeg ønsker at hjælpe Europa-Parlamentet med at styrke sin profil som demokratisk og støtte en velinformeret partipolitisk debat om EU's fremtidige politiske kurs," siger han. 


Schulz: Mangel på demokrati i Kommissionen
Martin Schulz afviser, at hans eget formandsvalg skulle være udemokratisk. Alligevel kritiserer han den måde, som medlemsstaterne udpeger formanden til Kommissionen på.

Kommissionens formand bliver valgt "stille og diskret" af medlemsstaterne, og det kunne godt være mere åbent, mener Parlamentets nye formand. 

"Vi bør have et nyt kig på den måde, vi vælger formanden for Kommissionen på," siger han.