EU-chefer vil puste nyt liv i frihandelsaftale med USA

TOPMØDE: Øget politisk pres fra EU-ledere skal give en saltvandsindsprøjtning til de skrantende forhandlinger om en stor frihandelsaftale med USA. Det er beskeden fra et EU-topmøde, hvor der også loves større støtte til både Tunesien og Libyen.

Formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker (t.v.), og formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk (t.h.), ved topmødet i Bruxelles fredag.
Formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker (t.v.), og formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk (t.h.), ved topmødet i Bruxelles fredag.Foto: Rådet for Den Europæiske Union
Kasper KaasgaardRikke Albrechtsen

BRUXELLES: Dårlig stemning på begge sider af Atlanten om en ny frihandelsaftale med USA får nu EU’s stats- og regeringschefer til at give hinanden hånden på, at der skal være en aftale på plads inden udgangen af året.

Utilfredse borgere, mistillid og flakkende politisk opbakning til det, der er blevet kaldt ”alle frihandelsaftalers moder”, har fået forhandlingerne til at bevæge sig i snegletempo.

Derfor har EU-Kommissionen, der forhandler på landenes vegne, ved et EU-topmøde i Bruxelles torsdag bedt EU-lederne om at være lidt mere højlydte i deres støtte til aftalen, end det hidtil har været tilfældet, og hjælpe til med at nå i mål.

Bange for klorkyllinger og GMO'er
Nu binder både landene og Kommissionen sig til at styrke indsatsen for at vinde deres borgeres tillid til, at en frihandelsaftale kan være en god ting for Europa og ikke den direkte vej til udhuling af europæiske miljø-, fødevare- og sociale standarder, sådan som nogle frygter.

Fakta
Konklusionerne fra EU-topmødet

1. Energiunion
- Stats- og regeringscheferne bakkede op om EU-Kommissionens udspil til en energiunion. Projektet skal mindske EU's afhængighed af energi udefra ved at styrke sammenhængen i elnettene og satse på energieffektivisering.
- Gasaftaler med tredjeparter skal være mere gennemsigtige for medlemslandene. Det skal dog ske med respekt for følsomme oplysninger for virksomheder.

2. Job og vækst
- Frihandelsaftalen mellem EU og USA bør forhandles færdig i løbet af 2015. Aftalens fordele skal kommunikeres bedre til EU-landenes befolkninger.

3. Udenrigspolitik
- Sanktionerne mod Rusland skal reguleres efter, hvor godt fredsaftalen indgået i Minsk bliver overholdt og ført ud i livet i Ukraine.
- Det Europæiske Råd opfordrer til øjeblikkelig våbenhvile i Libyen. Når situationen i landet er stabiliseret, står EU klar til at bistå med at indføre en ny regering.

Derudover besluttede EU-lederne at udnævne Danmarks EU-ambassadør, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, til den næste generalsekretær for Ministerrådet fra udgangen af juni 2015.

”Vores intention er stadig, at vi skal færdiggøre aftalen inden udgangen af 2015. Alle regeringerne i Det Europæiske Råd deler dette mål og indskriver sig i den logik, men med den forståelse, at visse særligt kontroversielle elementer skal undersøges undervejs i forhandlingerne med vores amerikanske partnere,” understregede EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) medgiver, at der er varierende støtte til aftalen blandt hendes 27 EU-chefkolleger. Men hun glæder sig over, at der nu bliver lagt politisk vægt bag forhandlingerne.

“Jeg har opfordret til, at vi lægger alle kræfter i at få en aftale på plads, og vi har heldigvis bekræftet hinanden i, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at få en aftale på plads inden årsskiftet. Det bliver ikke særligt nemt, men vi skal gøre forsøget,” siger den danske statsminister.

Fokus på Libyen
Derudover var det særligt den alvorlige situation i Libyen, der prægede diskussionerne blandt EU-cheferne på andendagen af det todages topmøde, der sluttede i Bruxelles fredag. Libyen anses nu som en fejlslagen stat, hvor forskellige grupperinger har skabt to parallelle systemer med konkurrerende parlamenter og institutioner, mens radikale islamistiske grupper får stadig mere fodfæste i landet.

Her lovede EU-landene at støtte FN i forsøget på at få skabt våbenhvile og opbakningen til en samlingsregering og lover samtidig libyerne at komme på banen med alle de forhåndenværende midler, hvis en aftale kommer på plads.

”Målet er en aftale om en ny samlingsregering, men man skal ikke gøre sig nogen illusion om, at det bliver nemt. Og selv i de bedste scenarier er der vanskeligheder forude. Derfor gør EU sig også klar til at bistå med, hvad vi nu kan gøre,” siger Helle Thorning-Schmidt.

Angreb på Tunesien er et angreb på Europa
Også terroranslaget mod et museum i Tunis onsdag, der kostede 22 mennesker livet, herunder mange europæiske turister, fik EU-chefernes opmærksomhed.

De lovede at styrke samarbejdet med Tunesien for at bekæmpe terrorisme og støtte den demokratiske udvikling i landet, der har været et af de få steder, hvor det arabiske forår har ledt til virkeligt positive udviklinger.

”Tunesien er et af de mest lovende demokratier i hele regionen. Vi er nødt til at tilbyde, hvad vi kan, for at stabilisere situationen i Tunesien,” sagde formand for Det Europæiske Råd, Donald Tusk.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Donald Tusk

Premiereminister, Polen
historiker (Gdansk Uni. 1980)

Helle Thorning-Schmidt

Fhv. statsminister (S), partiformand & MF, fhv. MEP, bestyrelsesmedlem, fhv. adm. direktør, Save the Children International, medformand, Facebooks Tilsynsråd
MA i europæiske studier (College of Europe, Brügge, Belgien 1993), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1994)

Jean-Claude Juncker

Fhv. formand, Europa-Kommissionen (Kristelige Sociale Folkeparti, Luxemburg)
cand.jur. (Strasbourg Uni. 1979)

0:000:00