EU-Domstol blåstempler tvungen flygtningefordeling

FLYGTNINGEKRISE: Ungarn og Slovakiets forsøg på at få EU-Domstolen til at erklære kontroversielle flygtningekvoter fra EU ulovlige er blevet fejet af bordet. Ungarn raser over beslutningen.

Da flygtningekrisen var på sit højeste i 2015, strømmede over en million mennesker op igennem Europa.
Da flygtningekrisen var på sit højeste i 2015, strømmede over en million mennesker op igennem Europa.Foto: /ritzau/AP/Petr David Josek
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Det var helt efter bogen, da et flertal af EU-landene midt under flygtningekrisen i 2015 besluttede at omfordele flygtninge strandet i primært Grækenland og Italien. Også selv om det skete mod nogle landes vilje.

Det afgjorde EU-Domstolen onsdag i en kontroversiel sag, der nu risikerer at skærpe en spirende konflikt med flere af unionens østlige medlemmer, der har afvist at modtage flygtninge fordelt fra EU-hold.

Sagen var rejst af regeringerne i Ungarn og Slovakiet som følge af en beslutning blandt EU’s ministre om at fordele 120.000 asylansøgere fra de mest berørte lande, efter at over en million mennesker strømmede ind i EU i løbet af kort tid.

Fire lande imod
De to lande ville have beslutningen omstødt, blandt andet fordi de mente, at en så følsom beslutning kun burde kunne træffes med enstemmighed. Ud over slovakkerne og ungarerne stemte også Tjekkiet og Rumænien mod omfordelingen.

EU-Domstolen frifinder Ministerrådet for alle anklager og gør klart, at omfordelingen var et ”effektivt” og ”forholdsmæssigt” svar på flygtningesituationen i Italien og Grækenland.

Den slovakiske regering udtrykte onsdag sin skuffelse over dommen, men accepterede den. Ungarn, derimod, tog mindre afdæmpet mod afgørelsen.

"Politik har voldtaget de europæiske love og værdier," tordnede udenrigsminister Peter Szijjarto ved en pressekonference, hvor han kaldte dommen "langt ude og uansvarlig".

Han lover at fortsætte kampen mod flygtningefordelingen.

"Den rigtige kamp er kun lige begyndt, og Ungarn vil gøre brug af alle retlige veje for at sikre, at ingen kan blive omfordelt til Ungarn mod det ungarske folks vilje," sagde han.

Ungarn og Slovakiet har længe forholdt sig stærkt skeptisk til særligt muslimske flygtninge. Ungarns premierminister, Viktor Orbán, kaldte tidligere på året migrationsstrømmene for ”terrorismens trojanske hest”, mens hans slovakiske kollega Robert Fico sidste år chokerede mange ved at konkludere, at ”Islam ikke har noget at gøre i Slovakiet”.

Solidaritet går begge veje
Amnesty International glæder sig over dommen og påpeger, at intet land kan flygte fra sit flygtningeansvar.

”Den ungarske og slovakiske regerings appel til EU-Domstolen var et grundløst forsøg på at gøre deres lande til flygtningefri zoner. Medlemslande må vise solidaritet med hinanden og med asylansøgere, som søger beskyttelse i Europa,” lyder beskeden fra Iverna McGowan, direktør for Amnesty Internationals EU-kontor.

Ungarn bad i sidste uge EU om penge til at betale et grænsehegn, som landet har bygget for at holde flygtninge ude. Det afviste EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, dog i et brev tirsdag til den ungarske premierminister, hvori han indskærpede, at solidaritet er noget, der går begge veje.

”Solidaritet er ikke en a la carte-ret. Man kan ikke vælge den til, når det gælder grænsebevogtning, men vælge den fra, når det gælder om at rette sig efter de fælles beslutninger, der er blevet truffet om omfordeling,” skrev Juncker til Orbán.

Halter stadig bagud
I alt har EU besluttet at omfordele 160.000 asylansøgere. Det er dog på nuværende tidspunkt kun lykkedes at fordele knap 28.000, og ordningen er sat til at udløbe 26. september.

Ifølge fordelingsnøglen skulle Ungarn tage imod 1.294 flygtninge, mens Slovakiet skulle tage 902. Ungarn har slet ikke taget nogen, mens slovakkerne har taget mod 16. Danmark står uden for flygtningefordelingen på grund af retsforbeholdet.

En reform af EU's asylsystem er på vej igennem EU-systemet, der kan gøre en sådan omfordeling permanent, så den kan aktiveres, hvis et land kommer under særligt flygtningepres. Dog med den forskel, at lande vil kunne betale sig fra at modtage flygtninge, hvis de ønsker det. Forslaget har dog mødt massiv modstand og hænger p.t. fast i lovmaskineriet.

Ifølge UNHCR er over 50.000 asylansøgere stadig strandet i Grækenland, mens omkring 100.000 flygtninge og migranter er ankommet til Italien alene i år.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00