EU-Kommissionen skærper modstand mod dansk Europol-aftale

ANALYSE: Ugens meldinger fra Bruxelles er dårligt nyt for Danmarks bestræbelser på at få en særaftale om Europol. Men processen er endnu ikke slut. Lars Løkke Rasmussen (V) ventes at mødes med EU-Kommissionens øverste chef til november.

EU's førstenæstformand Frans Timmermans har givet flere dybe stød til Danmarks håb om en Europol-aftale. Men processen er ikke slut endnu.
EU's førstenæstformand Frans Timmermans har givet flere dybe stød til Danmarks håb om en Europol-aftale. Men processen er ikke slut endnu.Foto: Jens Astrup/Scanpix
Michael Hjøllund

Danmark er et medlemsland (af EU, red), så Danmark kan ikke blive behandlet som et tredjeland. Det er den juridiske situation. Og som jeg ser det, betyder det, at Danmark ikke kan være medlem af Europol.

Frans Timmermans
Førstenæstformand i EU-Kommissionen
Fakta
Hvad er en parallelaftale overhovedet?
En parallelaftale er en aftale, som Danmark kan indgå med resten af EU, om at være med i noget af det samarbejde, som Danmark ellers har valgt at stå udenfor via vores EU-forbehold. Danmark er det eneste EU-land, der har sådanne aftaler med Unionen. Det er en model, som EU normalt bruger over for tredjelande. Parallelaftaler er ikke noget, som Danmark har krav på at få fra EU, og det er ikke altid, at vi får dem, når vi spørger.

BRUXELLES: Det satte ild i den danske EU-debat, da EU-Kommissionens førstenæstformand Frans Timmermans i denne uge - ad flere omgange - langede ud efter Danmarks muligheder for at få en særaftale om Europol.

”Hvis du stemmer dig ud af Europol, er du ude af Europol,” lød det fra Timmermans, da han gæstede Dansk Industris årsmøde i Danmark.

Meldingen blev i første omgang udlagt som et dødsstød til Venstre-regeringens håb om at få en dansk parallelaftale med EU om det europæiske politisamarbejde.

Dokumentation

Det har Frans Timmermans sagt i ugens løb

På DI-topmøde i København tirsdag:

"Du kan ikke være lidt halvt gravid. Enten er du gravid, eller også er du ikke. Hvis du stemmer dig ud af Europol, er du ude af Europol. Og jeg ser ikke - på baggrund af den juridiske situation - noget alternativ til det."

"Jeg må sige, at danskernes stemme var klar, og konsekvensen af afstemning er, at Danmark ikke er i Europol. Jeg er ikke sikker på, hvordan det skal øge sikkerheden for det danske folk, men det er simpelthen sådan situationen er."

 

Ved den daglige pressebriefing i Bruxelles ondag:

"Hvad jeg sagde i går var blot en forklaring af den juridiske situation. Situationen er - og ret mig, hvis jeg tager fejl - at det danske folk stemte nej til at bruge tilvalgsordningen. Hvis du ikke stemmer for at bruge tilvalgsordningen, kan du ikke være medlem af Europol.

Danmark er et medlemsland (af EU, red), så Danmark kan ikke blive behandlet som et tredjeland. Det er den juridiske situation. Og som jeg ser det, betyder det, at Danmark ikke kan være medlem af Europol. Sådan er det."


Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00