EU-Kommissionen truer Danmark med retssag

OPLADNING: Danmark har ikke gjort nok for at gennemføre EU’s regler om infrastruktur til miljøvenlige biler, advarer EU-Kommissionen, der giver Danmark to måneder til at få det løst. (Opdateret)

EU-Kommissionen har bedt Danmark og otte andre lande om at gennemføre EU's regler om etablering af infrastruktur til alternative brændstoffer, herunder ladestandere til elbiler.
EU-Kommissionen har bedt Danmark og otte andre lande om at gennemføre EU's regler om etablering af infrastruktur til alternative brændstoffer, herunder ladestandere til elbiler.Foto: /ritzau/Jacob Ehrbahn
Amalie Bjerre Christensen

Hvis Danmark ikke får implementeret EU’s regler om minimumskrav til infrastruktur til el-, naturgas- og brintbiler, venter en mulig tur for EU-Domstolen.

Det oplyser EU-Kommissionen, der har sendt Danmark og otte andre lande en såkaldt begrundet udtalelse, der opfordrer landene til at gennemføre EU’s regler på området.

”De ni medlemsstater har nu to måneder til at meddele Kommissionen disse foranstaltninger, hvorefter Kommissionen i modsat fald vil kunne beslutte at indbringe sagen for EU-Domstolen,” skriver Kommissionen i en pressemeddelelse.

Deadline var sidste år
For at mindske transportsektorens afhængighed af olie og mindske sektorens indvirkning på miljøet er EU-landene forpligtet til at forberede det nationale bilmarked på, at der kommer flere biler, der kører på el, naturgas eller brint.

Det betyder blandt andet, at der skal være offentligt tilgængelige ladestandere og tankstationer for alternative brændstoffer særligt ved togstationer, havne og lufthavne.

Men Danmark, Bulgarien, Estland, Frankrig samt Litauen, Malta, Polen, Rumænien og Sverige har ikke gjort nok for at implementere disse regler i deres nationale lovgivning, lyder det.

Ifølge Kommissionen skulle reglerne have været gennemført i november sidste år, men landene har kun delvist oplyst Kommissionen om, hvilke initiativer de har taget for at implementere dem.

Markedet er for lille
Hos Alternativet tager partiets EU- og klimaordfører, Rasmus Nordqvist, Kommissionens udtalelse meget alvorligt. Han forventer, at Danmark nu retter ind efter reglerne, selvom det er svært, når salget af biler, der kører på alternative brændstoffer, er meget lavt.

”Det er svært at få lavet infrastrukturen til el- og brintbiler, når der ikke er et stort nok marked for det,” siger han og tilføjer:

”Derfor er det et problem, at man endnu ikke har lavet en plan for udfasning af fossile biler, der vil medføre, at private virksomheder går ind og laver den her infrastruktur.”

Han afventer nu, at Transportministeriet kommer med en plan for, hvordan Danmark kan leve op til implementeringen af EU-direktivet.

Vigtigt at overholde direktiv
I Dansk Elbil Alliance ser man også frem til, hvilke tiltag ministeren vil lave på området. Ifølge branchechef Lærke Flader er det vigtigt, at Danmark og de øvrige lande lever op til de fælles EU-krav for infrastruktur.

”Danmark har bevist, hvilke positive effekter det har at gå foran i den grønne omstilling. Det har vi også gjort på ladeinfrastrukturen. Det er vigtigt, at vi fastholder den position,” siger Lærke Flader og fortsætter:

”Derfor er det også vigtigt, at vi overholder det her direktiv og at vi får flere ladestandere op, samtidig med at vi får sikret, at den infrastruktur, der er nu, løbende bliver opgraderet.”

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra transportminister Ole Birk Olesen (LA), men ministeriet oplyser til Altinget, at der netop er fremsat et lovforslag, som vil give konkret mulighed for at implementere EU-direktivet. 

Ministeriet vil desuden udarbejde et svar på den begrundede udtalelse fra Kommissionen, hvor det vil fremgå, om Danmark har gennemført de påkrævede foranstaltninger, som direktivet kræver.

Altinget skrev i første omgang, at EU-Kommissionen anførte, at Danmark havde sat for få ladestandere op. Problemet er imidlertid, at Danmark ikke har implementeret lovgivningen, der sætter minimumskrav for infrastruktur, herunder ladestandere og tankstationer. Altinget beklager.

Dokumentation

Sådan kører en traktatbrudssag

Hvis et land vurderes at være på kant med EU-lovgivningen, sættes en tretrinsraket i gang.

Først kommer der en åbningsskrivelse. I den forklarer EU-Kommissionen, hvorfor den mener et land ikke overholder EU-reglerne. Det kan også være, at et land enten ikke har nået at få implementeret nye EU-regler i tide, eller har glemt at informere EU-Kommissionen om, at den har gjort det.

Herefter får landet mulighed for enten at rette ind eller at komme med en besvarelse, hvor det forklares, hvorfor landet selv mener, at det handler i overensstemmelse med EU-retten. Hvis der stadig er uklarheder, kan EU-Kommissionen sende en supplerende åbningsskrivelse og bede om mere information.

Er problemet ikke løst, kommer henstilling nummer to: Den begrundede udtalelse. Her forklarer EU-Kommissionen, hvorfor den på trods af medlemslandets forklaringer stadig mener, at landet er på retlige afveje. Derefter har landet to måneder til at svare.

Er Kommissionen stadig ikke tilfreds, sendes sagen videre til EU-Domstolen. Derefter er det op til dommerne i Luxembourg at tage stilling til, om det er medlemslandet eller EU-Kommissionen, der har fat i den lange ende af traktaterne.

Dømmes et land ved EU-Domstolen, kan der falde bøder, der skal betales, indtil landet retter ind.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lærke Flader

Branchedirektør, Træ- og Møbelindustrien (TMI), Dansk Industri, ekstern underviser, Københavns Uni.
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1993)

Rasmus Nordqvist

Bestyrelsesmedlem, Det Europæiske Grønne Parti (EGP), kandidat (SF), europaparlamentsvalget
designer (Danmarks Designskole 1999)

0:000:00