EU-lande presser flygtningekvoter igennem

BRUXELLES: Vreden og frustrationen var til at tage at føle på hos en række østeuropæiske lande, efter et flertal af EU-ministre mandag valgte at tvinge en fordeling af 120.000 flygtninge ankommet til Italien og Grækenland igennem mod deres vilje.

“Den almene fornuft tabte i dag,” lød det fra den tjekkiske indenrigsminister, Milan Chovanec, der sammen med kolleger fra Rumænien, Slovakiet og Ungarn stemte imod planen, mens finnerne afstod fra at stemme.

Det er første gang i EU-samarbejdets historie, at en beslutning af så følsom karakter på flygtningeområdet trækkes ned over hovedet på modvillige lande. Men vurderingen fra ledende kræfter har været, at Unionen i den eksisterende flygtningekrise ikke havde tid til at kaste sig ud i et længerevarende diplomatisk tovtrækkeri om den sag.

“Vi er i en nødsituation”
Den luxembourgske asyl- og immigrationsminister, Jean Asselborn, der varetager funktionen som formand for sine ministerkolleger, gjorde det klart, at der var gjort, hvad der kunne gøres for at finde fælles fodslag.

Nogle vil sige i dag, at Europa er splittet, fordi beslutningen ikke blevet taget i konsensus. Men vi er i en nødsituation, og EU er blevet beskyldt for ikke at rykke hurtigt nok, når vi skal tage beslutninger.

Jean Asselborn
Luxembourgs immigrations- og asylminister

“Nogle vil sige i dag, at Europa er splittet, fordi beslutningen ikke blevet taget i konsensus. Men vi er i en nødsituation, og EU er blevet beskyldt for ikke at rykke hurtigt nok, når vi skal tage beslutninger,” sagde Jean Asselborn og fortsatte:

"I dag blev vi nødt til at vedtage en beslutning om at omfordele 120.000 mennesker. Hvis vi ikke havde gjort det, ville Europa stå endnu mere splittet, og vores troværdighed ville være endnu mere svækket.”

Fra EU-Kommissionen udtrykte første-næstformand Frans Timmermans tiltro til, at også de nedstemte lande nu vil respektere afstemningens resultat. Også selv om der lød andre toner fra de omtalte landes hovedstæder.

“Så længe jeg er statsminister, bliver der ikke implementeret obligatoriske kvoter på slovakisk jord,” sagde den slovakiske statsminister Robert Fico, der således risikerer at få en traktatbrudssag på halsen, hvis han opretholder sin modstand.

Kørt over af fransk-tysk lokomotiv
Den franske minister Bernard Cazeneuve erklærede det som en sejr for EU’s “fransk-tyske lokomotiv”, efter de to lande i flere uger har presset på for at få fordelingsmekanismen accepteret. Fra mere skeptiske røster blev der til gengæld peget på, at de store spillere tydeligvis ikke havde problemer med at køre en række små lande over i processen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tilbød i sidste uge at tage 1.000 flygtninge som et bidrag til løsningen, men på grund af det danske retsforbehold bliver det i tillæg til de 120.000, som de øvrige lande skal fordele. Integrationsminister Inger Støjberg (V) deltog i mødet og glædede sig bagefter over, at der nu er en ende på slagsmålet.

“Det har været et langt forløb, og nogle vil også sige, at det ikke har været det kønneste forløb, men nu er der altså et resultat, og det er jeg meget tilfreds med,” sagde hun og tilføjede:

“Det vigtigste er, at de 120.000 nu er fordelt, og nu kan vi komme videre med det, det virkelig handler om, nemlig at få stoppet tilstrømningen til Europa.”

Tegner dårligt
Seniorforsker Sergio Carrera, der er leder af retsprogrammet hos tænketanken Centre for European Policy Studies i Bruxelles, kalder til gengæld hele affæren ”deprimerende”. Han påpeger, at den manglende enighed mellem landene tydeliggør, hvor svært det bliver at få repareret på EU’s skrantende europæiske flygtningesamarbejde, herunder det forkætrede Dublin-system, der regulerer, hvilket land der har ansvaret for at håndtere asylansøgninger i Unionen.

”Det er et meget sørgeligt resultat. Den politiske besked, som regeringerne sender i dag, er, at de ikke engang er klar til at gøre et minimum for at håndtere den nuværende situation. Det varsler ilde for, om de kommer i gang med den revision af Dublin-systemet, som er et absolut must,” siger Sergio Carrera.

EU’s stats- og regeringschefer mødes onsdag til et hasteindkaldt krisemøde, hvor de skal diskutere andre aspekter ved flygtningekrisen; herunder grænsekontrol, bedre registrering af asylansøgere, hjemsendelse, hjælp til nærområderne og samarbejde med lande som Tyrkiet, hvor flere millioner flygtninge befinder sig, og hvorfra mange har kurs mod Europa.