EU-ledere vil genvinde borgernes tillid med ny køreplan

BRATISLAVA: Hvis Europas befolkning skal bakke op om EU-projektet, må og skal fællesskabet levere på særligt tre områder: migration, terrorbekæmpelse og økonomisk tryghed.

Det er diagnosen, som 27 af EU’s stats- og regeringschefer stiller for det europæiske projekt, efter Storbritannien stemte for at forlade Unionen. 

Kuren er en køreplan – fulgt op af konkret handling – som skal sikre, at de resterende landes befolkninger ikke også mister lysten til at være en del af EU-fællesskabet.

Sådan lød konklusionerne på et dagslangt uformelt topmøde i Slovakiets hovedstad Bratislava fredag.

”EU er ikke perfekt, men det er det bedste instrument, vi har, til at adressere de nye udfordringer, som vi står over for. Vi har brug for, at EU ikke kun garanterer fred og demokrati, men også sikkerhed for vores borgere," lød det i en erklæring efter topmødet.

Køreplanen, der skal føre intentionerne ud i livet, strækker sig over seks måneder og leder frem mod fejringen af 60-året for underskrivelsen af Rom-traktaten. Den traktat, der grundlagde det EU, som vi kender i dag.

Jeg tror ikke, at vi har fundet det fulde og endelige svar. Men jeg er slet ikke i tvivl om, at svaret blandt andet handler om at handle frem for bare at tale om at gøre det.

Lars Løkke Rasmussen (V)
Statsminister

”Der er håb”
Ifølge EU-ledernes formand Donald Tusk var Bratislava-topmødet det første skridt på vejen til at håndtere en stigende skepsis og modvilje mod EU-projektet. En modvilje, som han mener, at briternes ”nej” til Unionen i juni er et eksempel på.

”Jeg håber, at Bratislava-topmødet vil lede til en fornyet tillid til EU. Det sker kun, hvis og når folk ser, at vi leverer på vores løfter gennem loyalt samarbejde mellem medlemslandene og EU-institutionerne. I dag kan jeg sige, at der er håb,” sagde Donald Tusk.

Blandt målene i den vedtagne køreplan er en sikring af ”fuld kontrol” med EU’s ydre grænser, større konsensus om EU's flygtningepolitik, mere støtte til medlemslandenes kamp mod terrorisme, flere EU-investeringer og et stærkere forsvarssamarbejde.

Sprækker åbnede sig med det samme
Men en ting er gode intentioner, noget andet er at føre dem ud i livet. 

Og her er der langt fra enighed mellem EU-lederne. 

I forbindelse med topmødet udsendte fire EU-lande – Tjekkiet, Ungarn, Polen og Slovakiet – eksempelvis en erklæring, hvor de argumenterede for "fleksibel solidaritet" på flygtninge- og migrationspolitikken.

Landene er kendt for deres massive modstand mod EU's vedtagne flygtningekvoter.

Den tyske kansler Angela Merkel havde ikke helt nemt ved at finde en grimasse, der kunne passe, da hun blev bedt om at kommentere på de fire landes forslag. Kansleren har været en af drivkræfterne bag EU's bindende flygtningekvoter.

"At handle fleksibelt indebærer i det mindste at se på mulige løsninger, og det er positivt. I sidste ende må vi finde løsninger. Vi kom dog ikke til bunds i, hvad et mere klart svar på det er," sagde Angela Merkel.

Kansleren holdt sit pressemøde i fællesskab med Frankrigs præsident Francois Hollande. De to tunge EU-ledere talte om en fælles kurs og om at ”se EU's problemer i øjnene”.

Men fra et andet pressemøde lød der kritik af EU-topmødets konklusioner og den køreplan, der blev vedtaget. Kritikken kom fra Italiens premierminister Matteo Renzi.

”Jeg er ikke tilfreds med konklusionerne på vækst og immigration,” sagde han.

Renzi mener, at EU-topmødet fejlede i at adressere mangler i EU's budget-regler, hvor Italien modsat for eksempel Danmark ønsker mere fleksibilitet.

Samtidig sagde han, at det var "fantasi" at kalde konklusionerne på migrationsområdet for et skridt fremad.

Løkke: Realismen har indfundet sig
Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen var omvendt positiv efter mødet.

”Jeg tror ikke, at vi har fundet det fulde og endelige svar, men jeg er slet ikke i tvivl om, at svaret blandt andet handler om at handle frem for bare at tale om at gøre det,” sagde statsministeren.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen gav mødet dog grund til optimisme på netop EU-landenes handlekraft. EU-landene står mere samlet i dag end tidligere, mener statsministeren. Han peger på flygtningekrisen som et eksempel.

”Da der gik hul på Europa, sagde nogen, at det var i overensstemmelse med europæiske værdier bare at åbne dørene. Der var en massiv splittelse. Den er nu erstattet af, at der hele vejen rundt om bordet er en realistisk erkendelse af, at Europa ikke kan stå åbent. Vi er nødt til at passe på os selv,” sagde Lars Løkke Rasmussen.