EU-Parlament tager stort skridt i retning af kontroversiel copyrightlov
OPHAVSRET: Youtube og andre store internetplatforme bliver ansvarlige for al brugergenereret indhold, hvis EU-Parlamentets forslag vedtages. Kritikere frygter, at det vil føre til det frie internets død, mens den kreative branche jubler.
Peter Pagh-Schlegel
JournalistDet er et kæmpe skridt for den kreative branche i Europa, og den vigtigste politiske sejr, jeg - i mine snart ti år i brancheorganisationen - har været involveret i.
Lasse Lindholm
Direktør i IFPI, musikselskabernes brancheorganisation
”Det er en fantastisk milepæl! Vi har nu endelig fået standset verdenshistoriens største kunsttyveri.”
EU-parlamentariker Jens Rohde (R) har de seneste to år forhandlet på et udspil til en copyright-reform i Parlamentets retsudvalg, JURI.
Onsdag eftermiddag blev forslaget stemt igennem i Parlamentet med 438 stemmer for og 226 stemmer imod. Herfra skal det nu forhandles endeligt på plads med Ministerrådet, men selv forventer han, at loven kommer på plads inden jul.