EU-Parlamentet siger ja til første regulering af kunstig intelligens

EU's forordning om kunstig intelligens er nu stemt igennem i EU-Parlamentet. Historisk og vigtigt, siger danske parlamentarikere.

Medlemmer af EU-Parlamentet stemmer her om Europas første regulering af kunstig intelligens. Den blev vedtaget med et stort flertal.
Medlemmer af EU-Parlamentet stemmer her om Europas første regulering af kunstig intelligens. Den blev vedtaget med et stort flertal.Foto: Jean-Francois Badias/AP/Ritzau Scanpix
Chris Lehmann

EU-Parlamentet har onsdag vedtaget sin første regulering af kunstig intelligens nogensinde.

Parlamentet skulle stemme om den endelige tekst, der blev forhandlet på plads mellem EU-Rådet og parlamentet i december. Reglerne i forordningen betyder, at nogle produkter med kunstig intelligens bliver underlagt nye krav om transparens og sikkerhed.

Det er grundlæggende godt, at der nu kommer regulering af kunstig intelligens på europæisk niveau, mener både Socialdemokratiets og Venstres medlemmer af EU-Parlamentet.

0:000:00