EU-rapport: Landbruget er dansk miljøs akilleshæl

I en ny stor rapport om dansk miljø peger EU på landbrugs- og partikelforurening som Danmarks vigtigste udfordringer på miljøområdet. Rapporten er en del af klimakommissær Karmenu Vellas kampagne for at få medlemslandene til hurtigere at overholde EU's miljølovgivning.

EU peger på, at de såkaldte Natura 2000-områder, der har til hensigt at beskytte naturen og fremme biodiversitet, udgør en for lille andel af det danske areal. Samtidig er de Natura 2000-arealer, der trods alt findes, udsat for landbrugets brug af pesticider og gødning. 

Se også: Kommissær ønsker hurtigere implementering af EU-miljølove

Men ikke alt er skidt. Der gives ros til arbejdet med affaldssortering, ligesom Danmark ligger på førstepladsen, når medlemslandene rangordnes efter økoinnovation. De danske virksomheder har altså været bedst til at anvende teknologi, der fremmer den økologiske omstilling. Den danske score lyder på 167 med EU-gennemsnittet som index 100.

Her følger en grundigere gennemgang af rapporten. I bunden af artiklen står samtlige 20 EU-anbefalinger til Danmark.

For få naturområder
EU har som mål at stoppe tabet af biodiversitet i medlemslandene inden 2020. For at opnå det har unionen vedtaget en række direktiver, der skal forbedre arternes leveområder. Her er Natura 2000-områderne helt essentielle.

Danmark er et godt stykke efter de andre EU-lande på andelen af beskyttede arealer, da kun 8,3 procent af det danske territorium udgøres af Natura 2000-områder. Af det samlede EU-areal dækker Natura 2000 18,1 procent. De af fugledirektivet særligt definerede områdetyper, der stiller særlige krav til fuglearternes overlevelsesmuligheder, dækker i Danmark 6 procent. EU-gennemnittet lyder på 12,3 procent.

De dårlige tal bidrager måske til svækkelsen af arter i Danmark. I hvert fald foreslår EU at sikre et stop for nedgangen i biodiversitet ved at reducere landbrugets belastning af Natura 2000-områderne. 

Rapporten konkluderer, at over en fjerdedel af de planter og dyr, man har studeret, er blevet placeret på IUCN’s rødliste over udryddelsestruede arter. Af dyrene på rødlisten har lidt over halvdelen deres primære levested i skovene.

Derfor falder regeringens planer om at anlægge 13.300 hektar biodiversitetsskov mellem 2016 og 2022 også på et tørt sted. Det er en del af naturpakken og koster 87,9 millioner i engangsbeløb og 20 millioner årligt efter 2021.

Luftforurening
For at sikre sunde og raske EU-borgere har kommissionen nedsat en række direktiver om luft- og vandkvalitet. Og selvom der stadig ifølge rapporten er grund til bekymring, er luftforureningen i Danmark under EU's tærskelværdier.

Når Danmark kan overholde tærskelværdierne, skyldes det en markant nedgang i udledning af luftforurenende stoffer fra halvfemserne til i dag. Udledningen af SO2 faldt med 94 procent mellem 1990 og 2014, mens NO2 faldt med 62 procent i perioden.

Alligevel bliver mange danskere syge af luftforurening og mange ender med at dø for tidligt. I 2013 døde 2.890 danskere for tidligt på grund af for høje koncentrationer af fine- og ultrafine partikler. 110 døde for tidligt af for høje koncentrationer af ozon og mere end 60 af nitrogendioxid.

Det anslås i rapporten, at luftforurening i Danmark hvert år koster 814.000 sygedage, hvilket svarer til 3539 fuldtidsstillinger.

Cirkulær økonomi og affaldshåndtering
Hvor langt landene er kommet med omdannelsen til cirkulær økonomi måles som ressourceproduktivitet. Det handler om at skabe mest mulig værdi med færrest mulige materialer. Den danske indsats for at sikre mindre produktionsaffald har betydet, at danske virksomheder producerer for 2,26 euro per kilo anvendt råprodukt. Tallet er noget højere end EU’s gennemsnit, der lyder på to euro kiloet.

EU vurderer, at de fine danske tal blandt andet skyldes statslige initiativer som ’Danmark uden affald II’, ’Miljøteknologisk Udviklings- og demonstrationsprojekt’ og ’Danmarks Grønne Investeringsfond’.

I rapporten finder man også en kort gennemgang af de danske små- og mellemstore virksomheders arbejde med at mindske ressourceforbruget. Overordnet har virksomhederne haft en positiv udvikling, og de klarer sig bedre end EU-gennemsnittet på alle områder. Blandt de mest positive nedslag er, at 71 procent af virksomhederne har indført energisparende tiltag. EU-gennemsnittet er på 59 procent.

Anderledes negativt ser det ud, hvis man kigger på den samlede affaldsproduktion. I Danmark smider hver indbygger 758 kg affald ud om året. Den gennemsnitlige EU-borger står til sammenligning for 475 kg skrald årligt. Heldigivis er danskere gode til at håndtere affaldet. Kun 1 procent ender på lossepladsen, mod mere end 25 procent af affaldet som EU-gennemsnit.

For at imødekomme EU's affaldslovgivning anbefaler kommissionen Danmark at gøre genbrug mere økonomisk attraktivt for forbrugere og erhvervsliv. Den foreslår at indføre en affaldsafgift kaldet Pay as you throw. Det anbefales samtidig at udfase al offentlig støtte til forbrænding, samt at indføre forbrændingsafgifter.

EU's 20 anbefalinger til Danmark:

• Styrkelse af politikker, herunder økonomiske værktøjer, til at fremme forebyggelsen af affald (f.eks. PAYT) og gøre genbrug og genanvendelse mere økonomisk attraktivt.
• Flytning af affald, der kan genbruges eller genanvendes, væk fra forbrænding, f.eks. ved gradvist at udfase den offentlige støtte til forbrænding eller indføre forbrændingsafgifter.
• Øge indsatsen for at sikre, at Natura 2000-netværket forvaltes med henblik på en positiv bevaringsstatus for beskyttede levesteder og arter, i særdeleshed ved at reducere belastningen fra landbruget.
• Opstille klart definerede bevaringsmålsætninger, styrke de nødvendige bevaringsforanstaltninger for områderne og stille tilstrækkelige ressourcer til rådighed for at kunne gennemføre disse og bevare/genoprette arter og levesteder af fællesskabsbetydning, så de opnår en positiv bevaringsstatus over hele deres naturlige udbredelsesområde.
• Fortsat støtte til kortlægning og vurdering af økosystemer og deres tjenester, samt værdiansættelse og udvikling af regnskabssystemer for naturkapital.
• Fortsat indsats for at forbedre definitionerne af god miljøtilstand, herunder gennem regionalt samarbejde, ved hjælp af de relevante regionale havkonventioner.
• Håndtering af manglende viden.
• Fortsat integration af allerede eksisterende overvågningsprogrammer under den relevante EU-lovgivning og andre fælles overvågningsprogrammer, der er udviklet på regionalt eller subregionalt niveau, f.eks. af OSPAR og HELCOM.
• Forbedring af overvågningsmetodernes sammenlignelighed og kontinuitet inden for havregionerne.  Omgående indberetning og gennemførelse af foranstaltningsprogrammet.
• Sikring af, at hele overvågningsprogrammet gennemføres uden forsinkelse og er passende i forhold til at overvåge fremskridtene i miljøtilstanden.
• Fortsæt de nedadgående tendenser for emissioner af luftforurenende stoffer for at opnå fuld overholdelse af de gældende nationale emissionslofter og grænseværdier for luftkvalitet, og reducér skadevirkningerne fra de luftforurenende stoffer for sundheden, miljøet og økonomien.
• Reducér ammoniakemissionerne (NH3) for at overholde de gældende nationale emissionslofter, f.eks. ved at indføre eller udvide brugen af landbrugsteknikker med lave emissioner.  Reducér emissionerne af nitrogenoxid (NOx) for at overholde de gældende nationale emissionslofter og/eller reducere koncentrationerne af nitrogendioxid (NO2) (og ozon), dvs. ved at reducere transportrelaterede emissioner, særligt i byområder.
• Reducér emissionerne af NMVOC for at overholde de gældende nationale emissionslofter.
• Forbedring af metoderne til tilstandsvurdering og analyse af belastningen af vandområderne.
• Sikring af, at lovgivningen til gennemførelse af nitratdirektivet omfatter foranstaltninger, der står i forhold til den danske problematik omkring belastningen fra landbruget og vandkvaliteten. De valgte foranstaltninger til gennemførelse af direktivet skal bidrage til en forbedring af vandkvaliteten, både på kort og langt sigt.
• Forbedre gennemsigtigheden for tilrettelæggelsen og funktionen af sikkerheden for overholdelse, og for hvordan betydelige risici håndteres, som beskrevet ovenfor.
• Opfordre til større deltagelse blandt de kompetente myndigheder i aktiviteterne under ENPE, EUFJE og EnviCrimeNet.
• Tage yderligere skridt for at opfordre forsikringsbranchen til at udvikle og udbrede forsikringer, der dækker miljøskader i henhold til direktivet om miljøansvar.
• Træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at omkostningerne ved retlige indsigelser angående EU's miljølovgivning ikke er uoverkommeligt høje, og at de er i tråd med kravene i EU-lovgivningen samt Aarhus-konventionen.
• Identificere og dokumentere alle geografiske informationer, som kræves i forhold til gennemførelsen af miljølovgivningen, og i det mindste gøre data og dokumentation tilgængelige, som de er, for andre offentlige myndigheder og offentligheden via digitale tjenester som fastlagt af INSPIRE-direktivet.