EU ruster sig til runde to i Brexit-opgør

TOPMØDE: EU-lande åbner ballet for interne forhandlinger om unionens fremtidige handelsforhold med Storbritannien, selv om der langtfra er enighed om skilsmissevilkårene mellem de to parter.

EU-topmødet havde i denne omgang stort fokus på fremdriften i Brexit-forhandlingerne mellem EU og Storbritannien.
EU-topmødet havde i denne omgang stort fokus på fremdriften i Brexit-forhandlingerne mellem EU og Storbritannien.Foto: /ritzau/Geert Vanden Wijngaert
Amalie Bjerre ChristensenRikke Albrechtsen

BRUXELLES: Tidspres får nu EU’s chefer – minus briterne – til at sætte gang i de interne forhandlinger blandt de 27 om, hvordan de ønsker, at forholdet til Storbritannien skal se ud, efter briterne forlader unionen i marts 2019.

Det sker på trods af, at de 27 EU-ledere ved et topmøde i Bruxelles fredag klart afviste, at der var opnået tilstrækkelig fremskridt i skilsmisseforhandlingerne med briterne til, at de kan overgå til den såkaldte fase to om blandt andet en fremtidig handelsaftale.

Håbet hos de tilbageblivende EU-lande er, at de ved et topmøde til december både vil kunne give grønt lys til at gå videre i forhandlingerne med briterne og selv være klar med et fælles mandat for, hvordan forhandlingerne om et fremtidigt forhold skal forløbe.

“Nu går vi igang med at forberede os på fase to, fordi vi håber og tror på, at vi kommer til fase to,” sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter mødet.

Fakta
I planen, der går under navnet "Ledernes dagsorden", foreslår formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, at EU-landenes ledere mødes 13 gange frem til juni 2019. Her skal de tage hinanden i ed på, hvor langt samarbejdet skal gå på en række områder:
  • Migration – både udefra og internt i EU
  • Eurosamarbejdet og bankunionen
  • EU’s institutioner – hvordan skal EU-Parlamentet se ud efter Brexit, og hvordan vælges den næste formand for EU-Kommissionen?
  • EU’s næste langtidsbudget
  • Handelspolitik – hvor fri skal EU’s frihandel være?
  • Digital dagsorden – hvordan skal it-giganter beskattes, e-handel og ophavsret på tværs af grænser
  • Hvordan kommer EU i front på forskning og udvikling
  • Intern sikkerhed, grænsekontrol, udveksling af oplysninger, anti-radikalisering og sikkerhed i cyberspace
Som en del af programmet, der skal tegne kursen for EU de næste to år, fastslår Tusk, at EU’s ledere skal involveres mere direkte i de beslutninger, der træffes på følsomme områder som migration og eurosamarbejdet. Ved at inddrage EU-landenes chefer mere vil Tusk undgå, at svære politiske problemstillinger går tabt i det politiske system eller ender i en gordisk knude.

Statsministeren gjorde dog klart, at der stadig er store spørgsmål om vandrende EU-borgeres fremtid på den ene og den anden side af kanalen, om grænsen mellem Irland og Nordirland, og om hvordan regningen for Brexit skal fordeles, der skal længere frem mod en afklaring, før det kan komme på tale.

Samtidig efterlyser EU-siden flere klare svar fra briterne om, præcis hvad det er for et forhold, de ønsker til unionen, når de forlader skuden i 2019.

“Tiden er inde til, at Storbritannien gør sig klart, hvad det er, de vil,” siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Den franske præsident, Emmanuel Macron, pegede efter mødet på, at det særligt er på spørgsmålet om, hvem der skal dække det hul i EU-finanserne, som Brexit efterlader sig, hvor der mangler bevægelse på britisk side.

“Jeg kan kun understrege, hvor meget arbejde der stadig skal gøres,” sagde den franske præsident.

Mere skub i samarbejdet
Ved topmødet fredag gav lederne også deres støtte til en ny og mere dynamisk samarbejdsform blandt EU-cheferne, som Det Europæiske Råds formand, Donald Tusk, har lagt på bordet.

Den såkaldte ‘Ledernes dagsorden’, som den er blevet døbt, indeholder en drejebog for de næste to år, hvor de over 13 topmøder vil skulle tage stilling til nogle af de mest konfliktfyldte områder i EU-samarbejdet.

Det gælder følsomme emner som flygtningepolitik, handel og EU’s næste langtidsbudget, hvor lederne kommer på svært arbejde.

“Det indebærer, at vi konfronterer de områder, hvor det europæiske samarbejde ikke fungerer særligt godt og er ærlige omkring, hvorfor det er sådan,” sagde Donald Tusk og fortsatte:

“Konfrontation er sundt, så længe det sker respektfuldt og hjælper os med at bevæge os fremad."

Korridorsnak om agenturer
Ud over diskussioner om Brexit og Ledernes dagsorden berørte det to dage lange topmøde blandt andre ting også digitalisering, migration og Tyrkiet.

Derudover tog EU-cheferne også en sidste runde i sagaen om, hvem der skal huse et eller begge af de to EU-agenturer, når de som følge af briternes udtrædelse af EU skal flyttes fra London til et EU-land, inden der skal stemmes om sagen i næste måned.

EU-lederne holdt sig fra at debattere det på selve mødet. Til gengæld foregik den politiske snak i korridorerne, hvor landene, der kandiderer til at blive indehaver af et eller begge agenturer, forsøgte at overbevise de andre medlemslande om, hvorfor de skal stemme på netop deres bud.

Konkret drejer det sig om Det Europæiske Lægemiddelagentur og Banktilsynsmyndigheden, hvor Danmark har budt ind på førstnævnte.

Den danske statsminister var efter topmødet forsigtig med at spå om, hvordan det kommer til at ende.

“Vi har et godt bud, men jeg ved godt, at der også kan være mange andre forstyrrende hensyn end bare lige, hvem der har det bedste bud,” sagde Lars Løkke Rasmussen efter topmødet.

“Der kan gå geopolitik i det, og det kan sagtens nå at gå galt,” tilføjede han.

Dokumentation

Det blev besluttet på topmødet:

Brexit
EU’s chefforhandler orienterede medlemslandene om EU’s forhandlinger med Storbritannien om en udtrædelsesaftale. EU-lederne blev efterfølgende enige om, at der er sket visse fremskridt i forhandlingerne, blandt andet i spørgsmålet om grænserne ved Irland. Men det er ikke nok til at gå videre til fase to om det fremtidige forhold på nuværende tidspunkt. EU-landene blev dog enige om, at man vil åbne for forberedelser af fase to, som man håber at kunne begynde i december.

Ledernes dagsorden
Stats- og regeringslederne tog godt imod formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusks, nye plan for, hvor EU-samarbejdet skal bevæge sig hen de kommende to år. Programmet inkluderer blandt andet en mere direkte involvering af EU-lederne samt 13 topmøder, hvor landene skal diskutere alt fra migration til forsvar og energipolitik.

Migration
Medlemslandene bakker op om EU-Kommissionens beslutning om, at EU-landene skal betale flere penge til den nordafrikanske del af Afrika-trustfonden. Formålet er at sikre, at de penge, der bliver brugt, vil sætte en stopper for den ulovlige migration til Europa.

Nord Stream
Den russiske gasrørsledning, som skal gå gennem Østersøen, blev kort drøftet på topmødet. Her kom det frem, at der ikke er stemning blandt medlemslandene til at give mandat til, at EU-Kommissionen kan forhandle på blandt andet Danmarks vegne, når det kommer til, på hvilke vilkår Rusland kan føre en gasledning til Europa. Det er til stor skuffelse for Danmark.

Tyrkiet
EU-cheferne havde under deres arbejdsmiddag torsdag en lang og grundig diskussion om EU’s forhold til Tyrkiet. Her blev landene enige om at bede Kommissionen om at reflektere om, hvorvidt der kan skæres i den førtiltrædelsesbistand, som Tyrkiet modtager.

Nordkorea
Der kom også en klar opfordring til Nordkorea, som EU beder overholde sine forpligtelser over for FN's Sikkerhedsråds resolutioner. Samtidig lød en opfordring til, at Nordkorea giver fuldstændigt afkald på sine nukleare og ballistiske missilprogrammer.

Agenturer
Estlands premierminister orienterede de øvrige stats- og regeringschefer om, hvordan det står til i sagen om omplaceringen af de to EU-agenturer, Det Europæiske Lægemiddelagentur og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, der i dag ligger i London. Der fulgte dog ingen diskussion om, hvilket EU-land der skal overtage de forskellige agenturer, når briterne forlader EU.

Digital dagsorden
EU-lederne fejede et fransk forslag om europæisk enegang på beskatning af store it-firmaer som Google og Facebook af bordet ved at insistere på, at der i første omgang skal ses efter en global løsning i regi af OECD. Det glæder lande som Luxembourg og Irland, der huser firmaer som Amazon, Google, Apple og Facebook.
Derudover lagde landene op til, at Kommissionen skal komme med initiativer til en europæisk tilgang til kunstig intelligens senest i starten af 2018.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Donald Tusk

Premiereminister, Polen
historiker (Gdansk Uni. 1980)

Emmanuel Macron

Præsident, Frankrig (La République en marche)
offentlig administration (Sciences Po), filosofi (University of Paris-Ouest Nanterre La Défense 2001)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00