EU står i vejen for en VO-regering

ANALYSE: DF-ledelsen tror ikke på Venstres reelle hensigter i et regeringssamarbejde, hvor EU–politikken skiller de to partier. Voksende EU-skepsis giver samtidig DF muligheder, som partiet næppe vil spille sig af hænde.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl vil ikke i regering, så længe han kun bliver Venstres juniorpartner.
DF-formand Kristian Thulesen Dahl vil ikke i regering, så længe han kun bliver Venstres juniorpartner.Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget.dk
Erik Holstein

Tager briterne områder tilbage fra EU – eller ligefrem melder sig ud – vil de EU-kritiske kræfter overalt i Europa blive styrket. Det giver muligheder, som DF ikke vil spille sig af hænde ved at gå ind i en Venstre-ledet regering.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Spekulationerne om ministerposter til Dansk Folkeparti fik en spand kul mere i forrige uge, da en Megafon-måling pludselig gjorde DF til det største parti ved et folketingsvalg.

Målingen stikker mistænkelig meget ud fra alle andre institutters målinger, men alligevel er det slet ikke urealistisk, at DF vil høste en fremgang på 10-12 mandater ved folketingsvalget i 2015.

Det vil give partiet mulighed for at gå i regering i en styrkeposition, stik modsat udgangspunktet for SF efter sidste valg. Derfor har flere iagttagere konkluderet, at en VO-regering er den sandsynlige udgang, hvis de blå tager stikket hjem. Men den konklusion er efter alt at dømme forkert. For DF-formand Kristian Thulesen Dahl er fortsat meget stålsat i sit nej til regeringsdeltagelse.

0:000:00