EU tager hul på livet efter Brexit
FREMTID: Det er på tide at skabe klarhed om, hvad EU kan og ikke kan, lyder meldingen fra EU-Kommissionen, som præsenterer sine fem bud på et liv efter en britisk exit fra unionen.
Rikke Albrechtsen
EU-redaktørBRUXELLES: Ikke flere løfter, I ikke kan holde.
Det var bønnen fra EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, da han tirsdag fremlagde fem scenarier for, hvordan et fremtidigt EU-samarbejde kan se ud i 2025.
Med kommissionens nye såkaldte hvidbog vil han forsøge at fokusere de europæiske politikeres hjerner til at træffe nogle valg om, hvad unionen skal kunne i fremtiden og samtidig udstyre dem med værktøjerne til at levere på det, man beslutter at samarbejde om.
Her er EU-Kommissionens fem scenarier for EU 2025
Fortsæt som hidtil
Keep calm and carry on er ikke bare et britisk fænomen. Det er også den første af kommissionens visioner. Den fokuserer på at fortsætte med fokus på vækst og beskæftigelse, et forstærket indre marked og mere fokus på sikkerhed og antiterrorsamarbejde, men i et tempo, som EU-medlemsstaterne kan blive enige om. Der er fortsat fokus på at skabe handelsaftaler med lande uden for blokken.
Indre marked og intet andet
Scenarie 2 fokuserer på et EU, som ikke længere ønsker at samarbejde om spørgsmål som migration, sikkerhed eller forsvar. Det indre marked bliver unionens nye eksistensberettigelse, men samtidig reduceres administrative byrder, for eksempel ved at fjerne to regelsæt for hver ny regel, der foreslås. Det vil lede til stadig større forskelle landene imellem, når det kommer til forbrugerbeskyttelse, sociale og miljømæssige standarder og vil gøre fri bevægelighed for arbejdskraft mere besværlig. Der er risiko for et kapløb mod bunden. Udadtil vil der komme mere fokus på bilateralt samarbejde, og EU vil ikke længere tale med en samlet stemme globalt.
De villige går i forvejen
Dette scenarie forudser et eller flere områder, hvor en fortrop vil ønske at styrke samarbejdet på for eksempel forsvar, sikkerhed, skat eller socialpolitik på samme måde, som det tidligere er sket med Schengen-samarbejdet og euroen. Det betyder, at den enkelte EU-borgers rettigheder kan variere, alt efter hvilket land de bor i.
Gør mindre bedre
Her bliver landene enige om at rette deres fokus og ressourcer mod et mindre antal prioriteter, hvor de til gengæld styrker samarbejdet og endda sender mere magt til Bruxelles. Til gengæld sendes ansvaret for en række politikområder tilbage til hovedstæderne. Det kunne for eksempel gælde regionalstøtte, sundheds- og arbejdmarkedspolitik, mens standarder for miljø- og arbejdsmiljø vil reduceres til minimumskrav.
Skru op for samarbejdet
Dette er det tætteste, vi kommer på føderalisternes våde drøm. Her beslutter medlemslandene at styrke samarbejdet på alle områder, så EU taler med én stemme i internationale fora, der skrues op for sikkerhedssamarbejdet og skabes en egentlig forsvarsunion, migrationspolitikken puljes, og det økonomiske samarbejde får et boost.
EU
