Euroen overlever

Vi ser det ikke som sandsynligt, at samarbejdet opløses - vi opererer heller ikke med en sandsynlighed for, at det måtte ske. Det er dog ikke det samme, som at det er utænkeligt.

Steen Bocian
Cheføkonom i Danske Bank

Den økonomiske krise er over sommeren igen taget til. Analytikere frygter et såkaldt "double dip", internationale aktiekurser har de seneste uger haft ekstreme udsving, og den Europæiske Centralbank (ECB) har i sidste uge igen opfordret især eurolandene til at få styr på deres budgetunderskud, så den finansielle krise i Grækenland ikke smitter af på de sydeuropæiske eurolande, navnlig Italien, der er en af Europas største økonomier. Og i denne uge har Tyskland og Frankrig præsenteret et forslag om en "euro-regering".

Alt dette rejser spørgsmål ved eurosamarbejdet, og hvordan det vil udvikle sig.

Altinget | EU vil derfor i de kommende uger bede nogle af landets dygtigste økonomer give deres bud på eurosamarbejdets fremtid, og hvordan det stiller Danmark.

Den første i rækken er Danske Banks cheføkonom Steen Bocian.

Hvad vil det få af konsekvenser for eurosamarbejdet? Vil der f.eks. blive krav om yderligere finansøkonomisk koordinering mellem EU-landene?

"Der er ingen tvivl om, at den igangværende krise ændrer eurosamarbejdet på sigt. For at dæmme op for krisen, så har de stærke lande inden for eurosamarbejdet været nødt til at kautionere for de svage.

Det gør, at de stærke lande kommer til at stille større krav til de svage lande. Det har vi allerede set i form af den såkaldte Euro-plus-pagt – og man kan ikke afvise, at der kan komme flere initiativer i den stil.

Men præcis hvor vi ender henne med hensyn til finanspolitisk koordinering, er der ingen, som ved på nuværende tidspunkt. Men der bliver i hvert fald klarere krav til, at de enkelte lande får bedre styr på egen økonomi," siger Steen Bocian.

Hvor sandsynligt er det, at et eller flere lande vil forlade eurozonen?

"Vi anser det fortsat som mest sandsynligt, at alle lande bliver inden for eurosamarbejdet. Det er i praksis meget vanskeligt at forestille sig, at enkeltlande kan forlade samarbejdet uden risiko for at smitte andre lande – og de kræfter vil i praksis være meget vanskelige at tøjle.

Det er også vanskeligt at forestille sig, at eksempelvis Grækenland ville kunne forlade euroen uden at gå statsbankerot. Investorerne vil hurtigt trække deres penge ud af landet, og Grækenlands krise vil derfor sandsynligvis blive endnu voldsommere, hvis de forlader euroen, end hvis de bliver."

Hvor sandsynligt er det, at eurosamarbejdet vil blive opløst?

"Vi ser det ikke som sandsynligt, at samarbejdet opløses – vi opererer heller ikke med en sandsynlighed for, at det måtte ske. Det er dog ikke det samme, som at det er utænkeligt."

Er det overhovedet sandsynligt, at Danmark nogensinde kommer til at deltage i eurosamarbejdet?

"Det er fortsat overvejende sandsynligt, at Danmark på et tidspunkt bliver fuldgyldigt medlem af euroen. Vi er det jo allerede stort set – det er jo alene den fysiske mønt, vi ikke har.

Som følge af fastkurspolitikken og vores deltagelse i ØMU’ens anden fase, så er vores økonomiske og politiske frihedsgrader mindst lige så bundne som ØMU-landenes. Uroen i euroen gør, at vi næppe kommer til at få en afstemning om dansk euro-deltagelse foreløbigt.

Vi skal efter min vurdering mindst 5 år frem i tid – og det kan endda vare længere. Timingen af en dansk afstemning vil dels afhænge af om, og hvornår uroen i eurozonen lægger sig, samt af om omkostningerne ved at stå uden for euroen i form af enten økonomiske eller politiske omkostninger bliver mere tydelige," siger Steen Bocian.