Europol-aftale kan falde på plads i dag

BRUXELLES: Timingen kunne næsten ikke være mere ladet. Midt i den danske retsforbeholdsdiskussion, som har det europæiske politisamarbejde i højsædet, gør EU-Parlamentets forhandlere sig torsdag klar til at mødes med Ministerrådets udsendte fra det luxembourgske EU-formandskab til det, der er planlagt til at være det afgørende forhandlingsmøde om en ny forordning for Europol.

Det er den forordning, som på grund af retsforbeholdet sender Danmark ud af Europol-samarbejdet, hvis ikke der findes en politisk løsning i kraft af enten et ja ved folkeafstemningen i næste uge eller en særaftale for Danmark, som vil skulle forhandles længere nede ad vejen.

50-50
Ifølge kilder på begge sider af forhandlingsbordet er der stadig knaster, der kan skille de to lovgivere ad. På rådssiden tales der om en ”fifty-fifty-chance” for, at det lykkes for parterne at blive enige torsdag, mens meldingen fra Parlamentet er, at den spanske ordfører er meget opsat på at få det til at lykkes.

”Der arbejdes benhårdt på at gøre det færdigt. Men det er også udeståender,” siger EU-parlamentariker Morten Helveg Petersen (R), der er forhandler på sagen for den liberale gruppe i Parlamentet, ALDE.

Det, der skiller parterne, er blandt andet omfanget af parlamentarisk kontrol med den europæiske politimyndighed, persondataspørgsmål samt tvister om det retlige grundlag for en ny enhed, der skal bekæmpe terroristisk og voldelig ekstremistisk propaganda på nettet.

Ude eller inde
Morten Helveg Petersen håber på, at en aftale kan spille ind i diskussionerne forud for folkeafstemningen om omdannelsen af det danske retsforbehold til en tilvalgsordning.

”Nu ligger grundlaget der, og så er mit håb da, at det kan blive et element i debatten, og at folk siger, at det selvfølgelig er noget, vi skal være med i, fordi det er sund fornuft,” siger han og fortsætter:

”De andre lande kører nu videre med det her. Så er det jo op til Danmark selv at vurdere, om vi vil risikere at stå uden for det, eller vi vil omgøre den beslutning."

Usikker dansk fremtid
Det egentlige indhold af aftalen vil først blive offentligt, efter de to lovgivere er blevet enige. Derfor er det ikke præcis til at sige, hvad det betyder for Danmark i den kommende tid, og hvor hurtigt Danmark kan blive blive sendt uden for døren i Europol, hvis det skulle blive aktuelt. Men Morten Helveg Petersen peger på midten af 2017 som den dato, man taler om, at de nye regler om Europol er planlagt til at træde i kraft.

Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, der er adjunkt ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, peger på, at med mindre der er skrevet noget med småt om specifikke overgangsbestemmelser, så er det først ved ikrafttrædelsen, at der bliver et problem for Danmark.

”Indtil det nye Europol er en realitet, sker der sådan set ikke noget med Danmark, med mindre man begynder at tyvstarte lidt på opgradere databaser og skærpe sikkerhedsprocedurer som en slags rullende implementering. Så vil vi risikere at ryge ud tidligere,” siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen

Parallelaftale eller ej
Forskeren vurderer, at det vil være med til at gøre spørgsmålet om Danmarks fremtid i Europol mere konkret, hvis der kommer politisk enighed om de nye regler fra EU-lovgiverne.

”Så kender vi udløbsdatoen for Danmarks tilstedeværelse i Europol, med mindre vi finder en politisk løsning,” siger han.

Fra nej-siden i folkeafstemningsdebatten har der lydt et krav om, at Danmark beder om en såkaldt parallelaftale om Europol i stedet for at fjerne retsforbeholdet og erstatte det med en tilvalgsordning. Det har Kommissionen dog afvist overhovedet at tale om, førend der lå en færdig retsakt. Med en politisk aftale og en efterfølgende formel vedtagelse i henholdsvis Ministerråd og EU-Parlament, som forventes inden for ganske kort tid, er den knast ryddet af vejen, og derefter vil forhandlingerne kunne begynde. Men ja-siden satser stadig på, at folkeafstemningen vil sørge for, at det ikke bliver nødvendig med sådan en aftale.

”Der har været et ønske om at komme i gang med at forhandle så hurtigt som muligt, før forordningen træder i kraft. Det første, der skal gøres, er, at regeringen skal bede om en parallelaftale, og det vil regeringen selvfølgelig først efter 3. december. Så der sker ikke noget på den her konto, før vi har et resultat af folkeafstemningen,” siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.