Debat

Eurozonen er blevet for stor

DEBAT: Eurozonen er ikke ude af sine problemer. Tværtimod. Den skal nu finde ud af, om den skal reddes, koste hvad det vil, eller om et eller flere lande må forlade den, skriver EU-ordfører Per Stig Møller (K).
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Per Stig Møller
EU-ordfører (K) 

EU står foran et til to afgørende år. Eurozonen er ikke ude af sine problemer. Tværtimod forventes et par af de nødstedte lande at få behov for nye lån og yderligere henstand.

Der vil komme diskussioner om, hvordan man (de tyske skatteborgere) skal forholde sig til al denne og kommende gæld, og der vil blive fremsat forslag om en større koordination og større indflydelse for Den Europæiske Centralbank (ECB) og Kommissionen, så man undgår, at uansvarlighed belønnes.

Eurozonen er for stor
Egentlig vidste man godt, at man lukkede for mange ind i eurozonen. Jacques Delors skubbede nogle af de nu ramte lande ind, og hans efterfølgere fulgte ham op.

Fakta

Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected] 

Derfor står eurozonen med det problem, at den er blevet for stor. Den skal nu finde ud af, om den skal reddes, koste hvad det vil, eller om et eller flere lande må forlade den.

Det sidste forekommer usandsynligt. Altså vil der komme flere forslag om oven på Bankunionen at få Tilsynsmekanismen og den politisk-økonomiske samordning indført og skærpet. Og vi skal tage stilling til vores forhold til de nye ordninger, som de andre vedtager, fordi vi står uden for euroen.

Det er hverken i Danmarks eller Europas interesse at lade EU gå i langsom opløsning. Derfor er der brug for, at vi i hvert fald bringer de forhold i orden, som vi kan.

Per Stig Møller
EU-ordfører (K)

Nok har man droppet talen om en ny traktat (for den ville tage tid og næppe komme igennem), men efter nytår forventes Barroso at komme med sit forslag til en "Føderation af nationalstater". Den vil sætte gang i diskussionen herhjemme om, hvor tæt vi skal på kernen af EU. Skal vi glide væk eller følge med? Det kan vi først tage stilling til, når vi ser forslaget og påbegynder diskussionen om det.

Afskaffelse af Forsvarsforbeholdet og omlægning af Retsforbeholdet 
Men det er hverken i Danmarks eller Europas interesse at lade EU gå i langsom opløsning. Derfor er der brug for, at vi i hvert fald bringer de forhold i orden, som vi kan. Og det er en afskaffelse af Forsvarsforbeholdet og en omlægning af Retsforbeholdet til den tilvalgsordning, vi fik sikret Danmark ret til i forbindelse med Lissabon-traktaten.

Hvad euroen angår, vil det være klogest at se, hvad eurozonen når frem til af ændringer i den kommende vinter. For man skal ikke tage hatten af for manden, før man ser ham.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Per Stig Møller

Fhv. udenrigsminister, kultur- og kirkeminister, miljøminister, MF (1984-2015) og partiformand (K)
mag.art. (Københavns Uni. 1967), dr.phil. i litteraturvidenskab (Københavns Uni. 1973)

0:000:00