EU’s barselsdirektiv hænger i tynd tråd

ANALYSE: Efter seks års forhandlinger er der ingen tegn på, at EU-regler om barsel kan blive til virkelighed. For store forskelle mellem landene og et politisk tonedøvt EU-Parlament er de vigtigste grunde til, at barselsdirektivet er kandidat til at ende på liste over EU-forslag, der skal kasseres.

EU-Kommissionen stak hånden i en hvepserede, da den i 2008 foreslog at styrke retten til barselsorlov.
EU-Kommissionen stak hånden i en hvepserede, da den i 2008 foreslog at styrke retten til barselsorlov.Foto: colourbox.com
Rikke Albrechtsen
Fakta
EU's barselsdirektiv
EU-Kommissionen foreslog i 2008 en lovpakke, der skulle styrke balancen mellem fritid og arbejdsliv, hvor barselsdirektivet var ét element. Her ønskede de at øge de eksisterende minimumsregler for barsel fra 14 til 18 uger til minimum sygedagpengesats, samtidig med at de styrkede kvinders beskyttelse mod fyring. EU-Parlamentet lagde sig dog på en noget mere ambitiøs forhandlingslinje med et løfte om 20 ugers barsel, hvoraf en del skulle være på fuld løn, to ugers barsel til mænd, muligheden for ammepauser på op til to timers varighed for kvinder, der vender tilbage fra barsel, flere regler for natarbejde med mere. Det ligger så langt fra noget, som de 28 EU-lande kan acceptere, at det vurderes som umuligt at nå frem til en enighed, og sagen har ligget politisk død i flere år.

BRUXELLES: Der er nogle direktiver, som glider gennem EU-maskineriet på rekordtid. Og så er der dem, der sætter sig fast i tandhjulene og i årevis kører med rundt uden at komme nogen vegne.

EU’s barselsdirektiv er et klasseeksempel på det sidste. Men det er også et eksempel på, hvordan for store forskelle i landenes lovgivninger kan stikke en kæp i hjulet på den politiske proces, og på hvordan et overivrigt EU-Parlament kan skrue så meget op for de politiske ambitioner, at det får slået alle chancer ihjel for, at der kan findes et kompromis.

Ifølge direktivets titel var formålet at sikre sikkerhed og sundhed hos arbejdstagere, der var gravide, ammende eller lige havde født. Mere end seks år efter, det blev fremsat, er forslaget dog endt i så solidt et dødvande, at det er en af topkandidaterne til at ende på den såkaldte dødsliste over forliste forslag, som EU-kommissionsformand Jean-Claude Junckers tro væbner, første-næstformand Frans Timmermans, vil præsentere i næste uge sammen med Kommissionens arbejdsprogram for 2015.

0:000:00