Debat

EU's fiskerireform tilbage på sporet

DEBAT: Europa-Parlamentets fiskeriudvalg siger ja til bæredygtigt europæisk fiskeri allerede fra 2015. Vedtages aftalen i det samlede Parlament, er det en stor sejr, skriver Anna Rosbach.
Cand.ling.merc. studerende i Engelsk og Europæiske studier ved Copenhagen Business School i København. Researcher hos Altinget.dk med ansvar for portalerne EU og Miljø.
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lige nu fanges der flere fisk, end der fødes. Derfor er flere fiskebestande ved at forsvinde. Det er for sent, hvis vi først indfører bæredygtige krav i 2020. Til den tid kan der være gjort uoprettelig skade på flere fiskebestande.

Anna Rosbach (løsgænger)
Medlem af Europa-Parlamentet
Fakta
BLAND DIG!

Deltag i debatten- send dit indlæg til [email protected]

Af Anna Rosbach (løsgænger)
Medlem af Europa-Parlamentet, De Europæiske Konservative og Reformister

Reformen af EU's fiskeripolitik er tilbage på rette spor. Europa-Parlamentets fiskeriudvalg har netop stemt om de fremtidige rammer for det europæiske fiskeri, og efter hårde forhandlinger er udvalget endt med en ambitiøs aftale.

Reformen var ellers ved at blive afsporet, da medlemslandene i sommers under det danske formandskab udvandede EU-Kommissionens oprindelige forslag fra sidste år. Ifølge EU-Kommissionen skal det europæiske fiskeri gøres bæredygtigt senest i 2015. Det besluttede EU's fiskeriministre, med den danske fødevareminister Mette Gjerskov for bordenden, at udskyde til 2020.

Får medlemslandene deres vilje, er det en regulær dødsdom for det europæiske fiskeri. Derfor er det en stor sejr for alle dem, der ønsker et fiskeri, som både skaber arbejdspladser og passer på miljøet, at Europa-Parlamentets fiskeriudvalg har taget ansvar og bragt reformen tilbage på sporet.

Udvalget har besluttet at fastholde ambitionen fra Kommissionens oprindelige forslag. Fiskeriet skal gøres bæredygtigt allerede i 2015 med henblik på, at alle fiskebestande skal være genoprettet i senest 2020.

Bæredygtige mål for fiskeriet
Lige nu fanges der flere fisk, end der fødes. Derfor er flere fiskebestande ved at forsvinde. Det er for sent, hvis vi først indfører bæredygtige krav i 2020. Til den tid kan der være gjort uoprettelig skade på flere fiskebestande. Parlamentets tidsplan er derfor nødvendig, hvis vi skal sikre et bæredygtigt fiskeri.

Afstemningen i udvalget afsluttede en lang kamp om at nå til enighed. Der har været stor modstand fra den konservative EPP-gruppe, hvor de spanske fiskere har vist uvilje mod at fiske bæredygtigt, og det var usikkert lige til det sidste, hvordan afstemningen ville ende. Heldigvis har flertallet i fiskeriudvalget vist sig i stand til at tænke langsigtet, hvilket er nødvendigt, hvis vi overhovedet vil have et fiskeri i fremtiden.

Danmark skal tage ansvar
Aftalen skal nu til afstemning i det samlede Parlament, hvor jeg håber, at den vil blive vedtaget med størst muligt flertal. Det er vigtigt med et klart signal til medlemslandene, inden vi går i gang med de afsluttende forhandlinger.

Den danske regering havde formandskabet i EU, da medlemslandene sidst skulle blive enige om en fælles linje. Når vi snart skal i gang med de afsluttende forhandlinger, er den danske regering ikke længere bundet af den diplomatiske rolle, som formandskabet indebærer.

Derfor håber jeg, at regeringen vil indtage en langt mere offensiv position, så vi kan få alle kræfter sat ind på at sikre en fremtid for det europæiske fiskeri. Regeringens resultat i sommers var simpelthen ikke godt nok. Det skal gøres bedre!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anna Rosbach

Fhv. MEP (DF og Fokus), fhv. regionsrådsmedlem (DF), Region Hovedstaden
industrielt design (Technische Universität Berlin), operasanger

0:000:00