Debat

EU's fødevarekontrol halter stadig

DEBAT: Fødevarekontrollen i EU er under al kritik. Derfor er det nødvendigt at lægge et stort pres på den ansvarlige EU-kommissær.
Anna Rosbach
Anna RosbachFoto: ecrgroup.eu
Anna Gurzhiy Hougaard
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anna Rosbach
Medlem af Europa-Parlamentet (løsgænger),
De Europæiske Konservative og Reformister

Hestekødskandalen var den første store sag, som ramte den nyudpegede EU-kommissær for sundhed og forbrugerbeskyttelse, Tonio Borg. Det var en opsigtsvækkende sag, fordi den udstillede et EU-system, der slet ikke havde styr på noget som helst.

Hestekød fra ét EU-land blev solgt som oksekød i et andet. Efterfølgende havde regeringer, producenter og distributører travlt med at fralægge sig ethvert ansvar.

Senest kører der en stor skandale i Holland, hvor 50.000 tons kød indeholdt udeklareret hestekød. Skandalen er særlig alvorlig, fordi det tyder på bevidst snyd fra den hollandske virksomhed. Sagen har også ramt Danmark, hvor hele 14 danske firmaer har købt kød fra den hollandske producent.

Fakta
BLAND DIG!
Deltag i debatten - send dit indlæg til [email protected]

Også gal med fisk
For nylig har engelske medier opfanget, at den også er gal med salg af fisk.

Billigere fisk erstatter dyrere fisk, uden at forbrugerne bliver gjort opmærksomme på det, og helt nye fiskearter sælges, uden at det fremgår af mærkningen. Undersøgelser viser, at mellem en fjerdedel og en tredjedel af alle fiskeprodukter i Europa indeholder andre former for fisk, end der er angivet på varedeklarationen. 

Den eneste måde at undgå nye skandaler i fremtiden er, at kontrollen styrkes, at forbrugerne sikres korrekte og tilstrækkelige oplysninger, og at alle fødevareprodukter kan spores hele vejen tilbage i produktionskæden.

Anna Rosbach
Medlem af Europa-Parlamentet (løsgænger), De Europæiske Konservative og Reformister

Kommissionen nøler
Da hestekødsskandalen begyndte at rulle, besøgte EU-kommissær Tonio Borg Parlamentet for at redegøre for Kommissionens position. Her sagde han i ramme alvor, at der intet var galt med EU's fødevarekontrol. Det viser, hvor lavt problemet prioriteres fra Kommissionens side. Han ønskede blot en styrket koordination mellem medlemslandene. Siden er EU-landene selv blevet enige om at øge deres kontrolindsats. 

Men Kommissionen skal være langt mere aktiv. Fødevaremarkedet er et af de vigtigste elementer af EU-samarbejdet. Derfor er tilliden til fødevaresikkerhed og fødevarekontrol i EU helt afgørende.

Jeg har selv taget kontakt til kommissær Borg, og jeg vil fortsætte med at presse på, til der bliver fremlagt initiativer, som kan sikre fødevarekontrollen i EU. Vi skal styrke sikkerheden for forbrugerne. Kommissionen skal hurtigst muligt komme på banen med et forslag til nye regler for mærkning af fødevarer.

De nye regler skal gøre det lettere for forbrugerne at træffe et oplyst valg, og så skal mærkningen gøre os i stand til at spore produktets oprindelsesland. 

Den eneste måde at undgå nye skandaler i fremtiden er, at kontrollen styrkes, at forbrugerne sikres korrekte og tilstrækkelige oplysninger, og at alle fødevareprodukter kan spores hele vejen tilbage i produktionskæden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anna Rosbach

Fhv. MEP (DF og Fokus), fhv. regionsrådsmedlem (DF), Region Hovedstaden
industrielt design (Technische Universität Berlin), operasanger

0:000:00