EU's institutioner sløser med whistleblower-ordning

KRITIK: Kun to ud af ni EU-institutioner, som EU's Ombudsmand har undersøgt, har indført regler om beskyttelse af whistleblowere. Det har ellers været et krav i mere end et år.

Eu's Ombudsmand, Emily O'Reilly.
Eu's Ombudsmand, Emily O'Reilly.Foto: www.ombudsman.europa.eu
Kasper Kaasgaard

BRUXELLES: EU's Ombudsmand, Emily O'Reilly, har undersøgt, om ni EU-instutioner har indført lovgivning, der skal beskytte ansatte, der sladrer om magtmisbrug og andre ulovligheder - såkaldte whistleblowere. Og hun er skuffet over resultatet.

Siden 1. januar 2014 har EU's institutioner været forpligtiget til at lave regler, der sikrer, at whistleblowere bliver beskyttet, og at deres oplysninger bliver grundigt undersøgt. Indtil videre er det dog kun EU-Kommissionen og EU's Revisionsret, der har gjort nok til at gøre Ombudsmanden tilfreds.

”Offentligheden har krav på at vide, at EU's institutioner hilser whistleblowere velkommen og beskytter dem mod repressalier for at sikre, at alvorlig ureglementeret opførsel og ulovligheder kommer frem i lyset,” skriver Emily O'Reilly i en pressemeddelelse.

0:000:00